Fiskeristyrelsen tager mere end 3 kilometer ulovlige garn i bevaring i Dalby Bugt og ved indsejlingen til Odense Fjord

Da Havternen nåede frem til de anmeldte lokaliteter, blev der fundet en stor mængde garn. Ved nærmere øjesyn viste det sig, at vagerne var mærket med gamle erhvervsfartøjsnumre fra et fiskefartøj, der ikke længere er i drift.
Ifølge reglerne skal fiskeredskaber være mærket korrekt med både ID og nummer. Kontrollørerne bjærgede derfor straks de ulovlige redskaber.
Skibsfører Jesper Herning Karlsen fortæller:
- Da vi nåede frem til indsejlingen til Odense Fjord kunne vi straks konstatere, at der ganske rigtigt var sat en stor mængde garn, som det fremgik af anmeldelsen. Ved den rutinemæssige kontrol af mærkningen på vagerne viste det sig, at fartøjsnumrene var ugyldige, da de tilhørte fartøj, der ikke længere er aktivt.
- Ifølge reglerne skal alle redskaber være mærket korrekt med gyldige numre, så vi bjærgede derfor 5 sæt redskaber med i alt 36 garn på ca. 100 meter stykket. Er garnene sat af en fritidsfisker, er reglerne for, hvor mange garn man må fiske med, ligeledes overtrådt. Ifølge reglerne må en fritidsfisker nemlig kun fiske med 3 garn ad gangen med en samlet længde på 135 meter.
De ulovlige garn er nu taget i bevaring af Fiskeristyrelsen.
Finder Fiskeristyrelsen frem til ejeren, kan denne forvente en klækkelig bøde.
Læs mere om reglerne om fiskeri og mærkning af redskaber på Fiskeristyrelsens hjemmeside www.fiskeristyrelsen.dk
Kontakter
Pressevagten kontaktes på tlf. (sms besvares desværre ikke) eller e-mail
Tlf:72 18 58 05presse@fiskeristyrelsen.dkBilleder
Information om Fiskeristyrelsen
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe.
Følg pressemeddelelser fra Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fiskeristyrelsen
I dag fejrer vi kartoflen i hele verdenen!30.5.2025 01:00:00 CEST | Pressemeddelelse
30. maj er international kartoffeldag. Dagen er udpeget af FN for at hylde kartoflen, der har enorm betydning for hele verdenens fødevaresikkerhed, bæredygtighed og kultur. I Danmark dyrkede vi sidste år kartofler på et areal, der var større end hele Bornholm.
Ulovligt fiskeri stoppet: Fiskerikontrollører konfiskerer 20 ulovlige åleruser29.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fiskerikontrollen har været på kontrol i de sydsjællandske farvande, hvor der blev sat en stopper for ulovligt ålefiskeri.
#PlantHealth4Life-kampagnens 2025-udgave vil gøre borgere til ambassadører for plantesundhed12.5.2025 12:41:57 CEST | Pressemeddelelse
Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA, Europa-Kommissionen og deres samarbejdspartnere over hele Europa lancerer nu 2025-udgaven af #PlantHealth4Life-kampagnen, som er et fælles europæisk initiativ. Kampagnen har til formål at bidrage til plantesundhed og gøre borgere mere opmærksomme på, hvor vigtig plantesundhed er for vores miljø, økonomi og dagligdag.
Har du tjek på dine blomster og frø?17.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Havesæsonen er skudt i gang, og det er blevet den tid på året, hvor mange finder frø, løg og stiklinger frem til haven. Handler man frø og planter på internettet eller i udlandet, er det dog vigtigt at sikre, frø og planter har papirerne i orden, inden man køber og planter løs i have, hæk og hængekrukker.
Er du klar til laksepremiere i dag?: Det skal du huske, når du fisker efter laks16.4.2025 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. april 2025 er for mange lystfiskere en festlig dag. Her er der nemlig såkaldt ’laksepremiere’ i de danske åer. Men inden snøren kastes ud, er det vigtigt at man har styr på reglerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum