I dag fejrer vi kartoflen i hele verdenen!

Om du er til sovs og kartofler, airfryer fritter eller en helt almindelig lækker kartoffelmad, så er dagen i dag en glimrende anledning til at sætte tænderne i den gullige knold, der i århundreder har fyldt godt op i de danske køkkener. I dag, den 30. maj, er det nemlig FNs internationale kartoffeldag, hvor kartoflen fejres.

I Danmark er vi også med på bølgen af lande, som hylder kartoflen, der kommer i mange størrelser og sorter. Vi står også på tærsklen af højsæsonen i Danmark, hvor de første større mængder af nye kartofler rammer de danske madmarkeder, køkkenborde og grøntafdelinger.

For at sikre, at alle kan få flotte nye danske kartofler på spisebordet, er det afgørende, at der bliver holdt et vågent øje med plantesundheden og at det forhindres, at plantesygdomme breder sig i læggekartoffelavlen. Derfor foretager Landbrugs- og Fiskeristyrelsen et omfattende arbejde med at kontrollere de kartofler, som i 2024 blev dyrket på mere end 65.000 hektar. Det svarer til 1,5 procent af det samlede danske areal. Omregnet giver det 91.000 fodboldbaner, halvdelen af Lolland eller lidt over 8 millioner badmintonbaner.

”En af vores vigtige opgaver i den danske kartoffelproduktion er at kontrollere plantesundheden for de læggekartofler, der bruges til at plante og dyrke nye kartofler, så kvaliteten og sundheden er i top. Kartoffelplanten har masser af fjender, i form af sygdomme og insekter, som kan være altødelæggende for meget store områder, hvis ikke de opdages i tide. Heldigvis er det noget, vi kun sjældent ser i Danmark”, fortæller kontorchef Kristine Riskær fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Potente kartoffeldræbere

For at forhindre spredningen af sygdomme og skadedyr, er det et krav i EU, at alle læggekartofler er udstyret med et plantepas eller et plantesundhedscertifikat, der garanterer, at kartoflerne er fri for sygdomme og skadedyr, når den transporteres rundt.

Samtidig er læggekartoflen en af de mest regulerede planter i hele verdenen, da den er vanskelig ift. sygdomme og ydermere er en meget vigtig afgrøde som spiller en afgørende rolle for fødevaresikkerheden.

”En af de nemmeste måder, hvorpå man som borger med grønne fingre kan hjælpe med at passe på de danske kartofler er ved, at undlade at plante spisekartofler i haven. I stedet opfordrer vi til, at man bruger reelle læggekartofler, da man så er garanteret, at der ikke er risiko for, at ens bed bliver grobund for uønskede kryb og sygdomme – og så skal man selvfølgelig altid huske sædskifte. Dvs. skift bed løbende, så får du det bedste resultat”, fortæller Kristine Riskær. 

Udover Landbrugs- og Fiskeristyrelsens arbejde med at sikre, at planterne, herunder kartoflerne er sunde, har EU lanceret en international kampagne, der sætter fokus på plantesundheden og på, hvordan vi alle kan være med til at bidrage til at passe på naturen, herhjemme og i udlandet.

EU-kampagnen #PlantHealth4Life, som Danmark for andet år deltager i, blev skudt i gang den 12. maj og løber året ud.

Hvad truer de danske kartofler? 

Nogle af de mange forskellige plantesygdomme og karantæneskadegørere som er en trussel mod de danske kartofler, er bl.a. ring- og brunbakteriose og kartoffelcystenematoder, men i selve produktionen er der yderligere mange kvalitets- og lagersygdomme som bl.a. skurv, kartoffelskimmel mv.

Ringbakteriose, med det latinske navn Clavibacter sepedonicus, blev første gang opdaget i 1905 i Tyskland og er en plantesygdom, der let kan sprede sig i en kartoffelmark, da det blot kræver en enkelt inficeret kartoffel. Sygdommen viser sig i form af helt eller delvis ringformet misfarvninger i kartoflen, der senere i sygdomsforløbet ændrer sig til en brunlig farve. Sygdommen forårsager plantedød, råd i planten rødder og de nye kartofler og kan derfor forårsage, at store dele eller hele høsten fra en mark tabes.

Du kan læse mere om ringbakteriose her: https://gd.eppo.int/taxon/CORBSE/photos

Kartoffelcystenematoder, med det latinske navn Globodera rostochiensis og Globodera pallida, kaldes også for kartoffelål, har været en kendt siden 1928. Angreb af kartoffelcystenematoder sker i jorden og kan ses på kartoffelplanterne ved, at planternes top ændrer farve og vokser langsommere, hvilket fører til et kraftigt udbytte fald. Over tid vil der dannes små hvide cyster på planternes rødder, der senere løsriver sig og skifter farve fra først en gul eller rød farve og til sidst en mere brun farve.

Cysterne, der indeholder æg med nye nematoder, som de små orme kaldes, kan overleve i jorden i mellem 10 til 20 år, og kan derfor medføre angreb på en kartoffelmark i mange år. Der findes ingen kemiske bekæmpelsesmidler af dem, dog findes der bl.a. resistente kartoffelsorter, som kan forhindre nematoderne i at sprede sig yderligere. 

Du kan læse mere om kartoffelcystenematoder her: https://gd.eppo.int/taxon/HETDRO/photos 

Der er anmeldelsespligt til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen hvis man opdager eller har mistanke om at ens kartofler er ramt af en sygdom eller dyr, der er på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens liste over karantæneskadegørere.  Man kan anmelde på www.plantesundhed.dk

Vidste du det om kartofler?

• Kartoflen stammer fra Andesbjergene, hvor den blev dyrket for 8000 år siden, og kom til Europa i 1500-tallet. Spanske soldater tog kartoflerne med sig hjem. I 1719 blev kartoflen introduceret i Danmark.
• Millioner af mennesker er afhængige af kartoflen som fødevare og til foder, og kartoflen er blandt de mest udbredte afgrøder i verden.
• Der findes godt 5.000 kartoffelsorter på verdensplan. De mange sorter er med til at sikre produktionen og dermed fødevareforsyningen. De genetiske forskelle giver nemlig modstandsdygtighed over for sygdomme og infektioner.
• Mere end 65 procent af de dyrkede kartofler i Danmark, er stivelseskartofler, der bruges til kartoffelmel og som er en vigtig ingrediens i mange fødevarer verdenen over.

Oversigt over arealet med dyrkede kartofler i Danmark 2024

Læggekartofler	9.644 hektar
Stivelseskartofler	43.843 hektar
Spisekartofler	5.913 hektar
Kartofler til pulver	2.661 hektar
Kartofler til pomfritter og chips	3.383 hektar