Markant stigning i dødstrusler
Facebook-kommentarer om at en person burde skydes, sms’er med udsagn om at ville smadre nogens knæog stenkast mod en kørende bil. Det er blot nogle eksempler påepisoder, der kategoriseres som trusler på livet.
Fra 2015 til 2020 er der næsten sket en fordobling i antallet af anmeldte trusler på livet i Danmark.De fleste trusler på livet finder sted i den fysiske verden, men digitale trusler, der fx fremsættes på sociale medier, fylder mere og mere. Hvor det i 2015 kun var 5% af det samlede antal trusler på livet, der var digitale, var det i 2020 steget til 15%, viser en ny undersøgelse, som Center for Kriminalitetsanalyse har foretaget for Det Kriminalpræventive Råd.
Undersøgelsen peger på, at en del af stigningen fra 2.971 anmeldte trusler i 2015 til 5.588 dødstrusler i 2020 skyldes, at folk er blevet mere tilbøjelige til at anmelde dødstrusler, og at politiet har ændret praksis, når de registrerer episoderne.
-Selvom vi ikke kan sige med sikkerhed, hvor meget af stigningen, der kan tilskrives ændret registreringspraksis og øget anmeldelsestilbøjelighed, er det en dybt alvorlig stigning, for dødstrusler kan være ekstremt ubehageligt for de ramte og deres nærmeste. Undersøgelsen peger på, at en del af væksten i antallet af anmeldelser kan tilskrives virtuelle trusler. Sociale medier og den indimellem usunde debatkultur ser ud til at være en selvstændig anledning til flere trusselssager, siger Ingrid Soldal Eriksen, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.
Trusler på livet er en kriminel handling, der kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år. Nårtruslerne bliver fremsat på sociale medier, er der ifølge rapporten ofte tale om spontane indskydelser, hvor afsenderen ikke nødvendigvis er bevidst om, at det er reelle trusler, de fremsætter, siger analytiker Ingrid Soldal Eriksen:
- Der er højst sandsynligt mange, der ikke tænker over, at hvis man truer nogen på livet over nettet, så er det lige så alvorligt og ulovligt, som hvis man gør det direkte til folks ansigt. Endødstrussel er en dødstrussel, uanset om man truer folk på gaden, derhjemme eller på nettet.
Hadefulde ytringer på Facebook
Trusselsundersøgelsen kommermed et eksempel på en sigtelse, hvor en mand på Facebook truer med at ville slå en politiker ihjel. Manden skrev, at han godt kunne “lukke munden” på politikeren, men at han så ville være væk fra sin kone og børn i 12 år efterfølgende. Retten vurderede, at der var tale om en trussel på livet, da 12 år er den typiske straf for drab. Manden selv udtalte i forbindelse med sigtelsen, at det blot havde været en joke.
De sociale medier har gjort det nemmere for folk at blande sig i den offentlige debat, og det betyder samtidig, at trusler potentieltkan opnå større rækkevidde, påpeger analytiker Ingrid Soldal.
- Hadefulde ytringer som fx dødstrusler på nettet kan være særligt skadelige, fordi de kan deles igen og igen, og spredning af hadefulde ytringer kan være med til at legitimere, at man taler mere og mere grimt.
Dødstrusler i nære relationer
Udover stigningen i antallet af digitale trusler viser undersøgelsen, at en stor andel af dødstrusler sker i familien, og særligt i parforhold. Næsten en tredjedel af alle trusler på livet sker i en relation mellem nuværende eller tidligere partnere.
- Et bemærkelsesværdigt fund i analysen er, at rigtig mange trusler på livet fremsættes af en nuværende eller tidligere partnere.Vi ser samtidig, at når en person sigtes for en dødstrussel, sigtes personen også ofte for vold.Det peger på, at trusler måske kan være et tidligt advarselssignal om flere, alvorligere episoder og kalder på, at der iværksættesen bred indsats mod vold i hjemmet,siger Ingrid Soldal Eriksen.
Årstal |
Antal anmeldelser |
2015 |
2.971 |
2016 |
3.847 |
2017 |
4.273 |
2018 |
5.159 |
2019 |
5.458 |
2020 |
5.588 |
Kilde: Analyse af anmeldte trusler efter straffelovens § 266, Center for Kriminalitetsanalyse
Nøgleord
Kontakter
Charlotte RugePressemedarbejder
Tlf:41 74 73 80cru@dkr.dkVedhæftede filer
Information om Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund.
Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Ny rapport: hård og dominant sex er udbredt blandt unge – det kræver nyt fokus på samtykke22.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste unge har prøvet hård og dominant sex, f.eks. at slå, tage kvælertag eller hive i håret. Blandt dem har 28 pct. oplevet, at den seksuelle adfærd ændrede sig i en hård og dominant retning, så de ikke længere havde lyst til at fortsætte – men af de godt 80 pct., der sagde fra, fortsatte adfærden for hver femte. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Det understreger, at der er brug for langt mere oplysning og dialog om, hvordan unge sikrer samtykke i forbindelse med hård og dominant sex.
Ny rundspørge: Dårlig belysning skaber utryghed i flere af landets kommuner30.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap halvdelen af de kommuner, der har deltaget i en ny rundspørge, fortæller, at de inden for de seneste par år har oplevet utryghed i det offentlige rum som følge af dårlig belysning. Det Kriminalpræventive Råd lancerer nu et nyt casekatalog, der skal inspirere kommuner til at arbejde med bedre belysning, så kriminalitet forebygges, og trygheden øges.
Ny rapport afslører: Sådan ser den typiske indbrudstyv og hæler ud26.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu ved vi mere om, hvem der bryder ind i vores hjem. En ny rapport fra Center for Kriminalitetsanalyse giver for første gang et samlet billede af indbrudstyve og hælere i Danmark. Blandt andet spiller omrejsende kriminelle en væsentlig rolle, ligesom indbrudstyvene er blevet ældre, og andelen af kvindelige indbrudstyve er vokset de senere år. Det viser rapporten, der er finansieret af TrygFonden og blandt andet skal bruges i Det Kriminalpræventive Råds og politiets arbejde med at forebygge indbrud og hæleri.
Ny rapport afslører: Sådan ser den typiske indbrudstyv og hæler ud25.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu ved vi mere om, hvem der bryder ind i vores hjem. En ny rapport fra Center for Kriminalitetsanalyse giver for første gang et samlet billede af indbrudstyve og hælere i Danmark. Blandt andet spiller omrejsende kriminelle en væsentlig rolle, ligesom indbrudstyvene er blevet ældre, og andelen af kvindelige indbrudstyve er vokset de senere år. Det viser rapporten, der er finansieret af TrygFonden og blandt andet skal bruges i Det Kriminalpræventive Råds og politiets arbejde med at forebygge indbrud og hæleri.
Nye tal: Hver syvende ung har en adfærd, der øger risikoen for grooming1.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli 2025 er det to år siden, at grooming – voksnes forsøg på at opbygge et tillidsforhold til børn med et seksuelt formål – blev gjort strafbart. Nye tal viser nu, at hver syvende ung har en onlineadfærd, der gør dem særligt sårbare over for grooming. Det er et advarselssignal, der kræver handling, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd. Forældres involvering i unges digitale liv skal styrkes, og skolerne skal have mere fokus på digital dannelse af unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum