2021 blev endnu et rekordår for overnatninger i naturen

Rekordmange danskere tog sidste år soveposen under armen og bookede en overnatning under åben himmel i nogle af Danmarks mest naturskønne områder.
Helt præcist har Naturstyrelsen registreret 270.001 personbookinger på sine lejrpladser rundt om i landet. Det er 30.000 flere end året før, og en stigning på mere end 150 procent sammenlignet med 2013, hvor man første gang begyndte at registrere antallet af bookinger.
Dertil kommer alle de sheltere, primitive overnatningssteder og skove med fri teltning landet over, hvor man bare kan møde op efter først-til-mølle-princippet.
Danskernes interesse for overnatninger i det fri steg kraftigt i forbindelse med nedlukningerne af Danmark i 2020 under corona-krisen. Her kunne Naturstyrelsen registrere 30.000 ekstra personbookinger siden 2019. De nyeste tal viser, at den store efterspørgsel fortsætter.
- Danskerne har fået smag for naturen. Corona-krisen har været med til at åbne vores øjne for alt det, naturen kan give til både krop og sjæl, og siden da er efterspørgslen på oplevelser i det fri kun blevet større. Nu står foråret for døren, og det vækker en længsel efter at komme ud og mærke solen og opleve trækronerne blive grønne. Det er der heldigvis masser af muligheder for. I 2020 valgte vi at åbne for fri teltning i endnu flere af statens skove, ligesom vi løbende har lavet flere overnatningspladser og bålsteder, så endnu flere kan få glæde af naturen, siger miljøminister Lea Wermelin.
På statens naturområder er det muligt at overnatte på f.eks. lejrpladser, primitive overnatningssteder, rulle soveposen ud i skovbunden, sove i hængekøje eller slå et telt op i en af de omkring 275 statsskove, der har fri teltning. Langt de fleste tilbud kræver ikke forhåndsbooking.
Fakta: Antal bookinger i 2021 fordelt på landsdele:
Landsdele |
Bookninger |
Personbookninger |
Jylland |
7369 |
87.452 |
Fyn |
1682 |
6506 |
Sjælland |
14.373 |
174.262 |
Bornholm |
65 |
1781 |
I alt |
23.489 |
270.001 |
Fakta: Antal bookinger fordelt på år:
2013: 105.000
2014: 130.000
2015: 140.000
2016: 150.000 (1. halvår 71.000, 2. halvår 79.000)
2017: 165.000 (1. halvår 77.000, 2. halvår 88.000)
2018: 177.000 (1. halvår 81.000, 2. halvår 96.000)
2019: 211.000 (1. halvår 103.000, 2. halvår 108.000)
2020: 241.000 (1. halvår 108.000, 2. halvår 133.000)
2021: 270.000 (1. halvår 137.000, 2. halvår 133.000)
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Michel Bloch Buch-Larsen, Miljøministeriet, tlf.: +45 24 77 11 30, e-mail: miblb@mfvm.dk
Naturstyrelsens pressetelefon: tlf. 7254 3004
Nøgleord
Kontakter
Michel Bloch Buch-LarsenPresserådgiver
Tlf:24 77 11 30miblb@mim.dkPressekontakt til miljøministeren Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901Billeder
Information om Miljø- og Ligestillingsministeriet

Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
+45 38 14 21 42https://mim.dk/
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Nyt PFAS-fund i jakker bekræfter behov for dansk forbud6.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse offentliggjort af Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at 13 ud af 17 jakker købt på Temu, Shein og Amazon indeholder PFAS. Det høje antal er endnu et bevis på, at det er med risiko, når danskerne køber fra sælgere uden for EU. Undersøgelsen understreger samtidig behovet for det danske forbud mod PFAS i tøj og sko, som regeringen har besluttet skal indføres.
Fremtidige oversvømmelser kan ramme trafikken mellem Fyn og Sjælland: Nu går staten og Nyborg Kommune sammen om løsninger5.5.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke underskriver i dag en forståelsesaftale med Nyborg Kommune om klimasikring af Nyborg by og Slipshavn. Området er i risiko for fremtidige oversvømmelser, der kan påvirke vej- og togtrafikken til og fra Storebæltsbroen og dermed presse den kritiske infrastruktur i Danmark.
Dansk-ukrainsk samarbejde skal sikre rent vand i krigshærgede områder i Ukraine2.5.2025 14:12:31 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke og den ukrainske miljøminister Svitlana Grynchuk har underskrevet en samarbejdsaftale om hjælp til genopbygningen af kritisk vandinfrastruktur i Ukraine. Danmark skal bl.a. hjælpe den ukrainske by Mykolaiv, som har fået ødelagt sin vandforsyning af russiske angreb.
Drikkevandsbeskyttelse: To nye grundvandsdannende områder er nu kortlagt2.5.2025 09:14:32 CEST | Pressemeddelelse
Kortlægningen af områderne Mølleåen og Jammerbugten giver nu kommuner og lokale grønne treparter bedre mulighed for at beskytte de områder, hvor grundvandet dannes. Det styrker drikkevandsbeskyttelsen for nuværende og fremtidige generationer.
Nordic Waste-sagen: Advokatundersøgelse af Randers Kommune er nu afsluttet1.5.2025 21:16:34 CEST | Pressemeddelelse
Den uvildige advokatundersøgelse viser, at der er sket fejl og forsømmelser i kommunens sagsbehandling, men advokatfirmaet finder ikke grundlag for at kritisere kommunens handlinger i forhold til at imødegå risikoen for jordskredet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum