Merkur leverer bedste resultat i fem år og styrker samtidig den bæredygtige bundlinje
Klausuleret til 8. marts kl. 09.00
2021 har været et år med vækst og fremgang i Merkur Andelskasse, som har præsteret adskillige rekorder i perioden. Med et overskud på 14,1 mio. før skat ramte resultat ikke alene i den høje ende af forventningen til året, der lød på et skøn på mellem 8 og 15 mio. kr., men det er også det bedste resultat siden 2016. Administrerende direktør Charlotte Skovgaard er da også mere end tilfreds:
- Ved sidste halvårsregnskab opjusterede vi vores forventninger til året, og det har vist sig, at det er gået som vi havde forventet. Vi er lykkedes med at styrke vores basisindtjening, så vi med andre ord er blevet markant bedre til at tjene penge, der jo i Merkurs tilfælde betyder, at vi kan finansiere endnu flere virksomheder og projekter, som arbejder for en bedre verden for mennesker, natur og miljø, lyder det fra topchefen, der i år kan præstere sit andet årsregnskab i spidsen for Merkur.
Mere robust og modstandsdygtig
Ligesom andre årsregnskaber i finanssektoren i år bærer præg af den store aktivitet på boligmarkedet i 2021, har boligsalget også bidraget positivt til indtjeningen i Merkur. Men derudover er det lykkedes både at hæve basisindtjeningen med hele 68%, samt i høj grad at høste gevinsten af, at interessen for at investere etisk og bæredygtigt har nået nye højder, hvilket samlet set bidrager til en generelt styrket kerneforretning.
- Vi oplever, at stadig flere bankkunder ser en mulighed for at understøtte bæredygtig udvikling gennem deres valg af bank. Det gælder både for privat- og erhvervskunder. Vi har således oplevet en tilgang af kunder i Merkur i 2021, og vi forventer at byde endnu flere bæredygtige kunder velkommen i år, siger Charlotte Skovgaard.
Det er også lykkedes at tiltrække en række store investorer, der har stillet kapital til rådighed for Merkur på gode vilkår. Det betyder, at andelskassen i høj grad også er fremtidssikret i forhold til at imødegå de kommende års stigende kapitalkrav, samtidig med, at den væsentligt forbedrede kapitalsituation er fundamentet for de kommende års udvikling og vækst.
CO2e neutral og et rent Artikel 9 investeringsunivers
Udover de økonomiske resultater er det for et bæredygtigt pengeinstitut naturligvis effekten af arbejdet for en bedre verden der tæller - og også her kan Merkur i 2021 dokumentere resultater.
En af årets store landvindinger har været, at samtlige af de investeringsprodukter Merkur tilbyder er klassificeret som Artikel 9 - den mest bæredygtige kategori i EUs anti-greenwashing mærkningsordning for finansielle produkter - hvilket er helt unikt på det danske marked. Merkurs klimafond har desuden sat ladestandere op for at gøre det nemmere for flere bilister at vælge en elbil frem for en benzin– eller dieselbil. Standerne har i 2021 sat 110.000 kWh strøm til grønne biler.
Og Charlotte Skovgaard kan blive ved med at remse op:
- Vi har virkelig haft et stort fokus på vores indsatser indenfor både klima, mennesker og miljø i 2021. Det arbejde har kunderne også mærket, i og med at vi også har skærpet kravene til dem. F.eks. fordi vi har indført et stop for finansieringen af nye fossile biler og boliger med oliefyr. Men også gennem vores skærpede screeningskriterier for erhvervskunder ift. bæredygtighed.
Men Merkur har også arbejdet på de indre linjer. Forrige år opnåede andelskassen den mest krævende bæredygtighedscertificering, der findes i dag, B Corp, med den højeste score i Norden på tværs af alle brancher. Certificeringen har skabt fokus på en række mulige interne forbedringspunkter, som har medført, at Merkur i hele 2021 har arbejdet med at udvikle både det klimamæssige og sociale regnskab, helt ind i hjertet af virksomheden.
Det har bl.a. resulteret i en skærpet indkøbs- og transportpolitik, som har minimeret virksomhedens egen CO2 udledning med 59%. Primært via en markant reduktion af fossil transport, hvilket har bidraget til, at Merkur målt på egne aktiviteter er helt CO2 neutral.
Positive forventninger til 2022
Det er derfor en tilfreds bankdirektør, der med rank ryg i starten af april kan møde Merkurs ejere - kunderne - til den årlige generalforsamling i andelskassen.
- Det er meget tydeligt, at vi i år virkelig kan bevise, sort på hvidt, at en målrettet og stærk indsats for kloden sagtens kan forenes med sund bankdrift. Det håber og tror jeg på, at vores andelshavere vil være tilfredse med. For os betyder det, at vi ser den positive udvikling fortsætte ind i 2022, forsikrer Charlotte Skovgaard.
Der er i øjeblikket store usikkerheder om konsekvenser af den globale forsyningskrise og de stigende energipriser. Usikkerheden er senest blevet forstærket som en konsekvens af krigen i Ukraine. Forventningen til i år er derfor forbundet med store usikkerhed men anslås til et overskud på 10-18 mio. kr. før skat, samtidig med at andelskassen har planlagt en lang række yderligere landvindinger i forhold til en målbar udvikling indenfor bæredygtighed, klima og miljø.
Pressekontakt: Kommunikations- og Pressechef Mette Offenberg, direkte tlf: 6265 6735, meo@merkur.dk
Nøgleord
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Merkur Andelskasse
Merkur Andelskasse er det eneste større pengeinstitut herhjemme, hvor forretningsmodellen er helt og holdent bygget op omkring bæredygtighed og social ansvarlighed.
Merkur er medstifter af Global Alliance for Banking on Values (GABV), som består af mere end 60 værdibaserede banker på alle kontinenter.
Følg pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse
Merkur Andelskasse henter erfaren erhvervsdirektør fra Realkredit Danmark23.6.2025 09:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Tina Bengsten bliver ny erhvervsdirektør i Merkur Andelskasse og skal omsætte andelskassens ambitioner på erhvervsområdet til virkelighed. Hun kommer fra en stilling som erhvervsdirektør i Realkredit Danmark og Danske Bank i Aarhus og tiltræder officielt den 1. september.
Merkur styrker organisationen med ny vicedirektør3.3.2025 15:53:10 CET | Pressemeddelelse
Merkur Andelskasse er en organisation i vækst og har de seneste år arbejdet målrettet på at styrke og udvikle organisationen. Som et led i denne udvikling byder andelskassen nu velkommen til en vicedirektør, der bl.a. får ansvar for hvidvaskområdet.
Merkur Andelskasse fejrer historisk årsregnskab med en ”utålmodig” udlånspulje til erhvervskunder på 20 mio. kr.26.2.2025 10:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ved halvårsregnskabet fejrede Merkur resultatet med en ekstra fridag til medarbejderne. Andelskassen fejrer nu det ekstraordinært flotte resultat for 2024 med en pulje af utålmodige udlånskroner på 20 mio. kr., som skal ud og arbejde for en bedre verden for mennesker, natur og miljø hos pengeinstituttets erhvervskunder.
Grøn andelskasse giver fridag til medarbejdere på bagkant af historisk halvårsregnskab28.8.2024 10:24:02 CEST | Pressemeddelelse
Merkur Andelskasse leverer i år et ekstraordinært positivt halvårsregnskab. Det kan andelshaverne naturligvis mærke i deres afkast, og administrerende direktør Charlotte Skovgaard går nu skridtet videre og giver alle medarbejdere i Merkur en ekstra fridag.
Merkur bekræfter førerposition inden for bæredygtighed med ny B Corp-vurdering1.3.2024 12:17:55 CET | Pressemeddelelse
Merkur Andelskasse har netop fornyet sin B Corp-certificering med en markant styrket vurdering. Den nye vurdering bekræfter andelskassens position blandt verdens mest bæredygtige virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum