Hvem skal bygge Københavns nye busterminal?
Nu er der åbnet op for, at interesserede entreprenører kan byde på opgaven med at bygge en helt ny busterminal ved Dybbølsbro Station i København.
Busterminalen kommer til at samle fjernbustrafikken til og fra hovedstaden på én central placering, som er tæt på den øvrige kollektive trafik i form af S-tog, regionaltog og Metro, til glæde for de mange buspassagerer, der rejser ind og ud af København fra hele Danmark og fra vores nabolande.
Projektleder Niels Arend Koefoed, Vejdirektoratet, siger:
”I Vejdirektoratet har vi siden 2020 arbejdet med planlægning og udarbejdelse af udbudsmateriale, og det er derfor en temmelig stor milepæl, at vi nu kan gå i udbud. Udbuddet markerer, at vi nu går i gang med næste etape af projektet - nemlig at finde den entreprenør, der skal udføre arbejdet i marken og få den nye busterminal bygget.”
Busterminalen kommer til at ligge under Dybbølsbro ved S-togsstationen Dybbølsbro Station mellem jernbanen og Carsten Niebuhrs Gade, hvor der er ved at blive opført en IKEA-forretning.
Processen herfra
Interesserede entreprenører kan nu finde udbuddet på Vejdirektoratets udbudsportal. Vejdirektoratet planlægger at offentliggøre navnet på den valgte entreprenør i midten af april, og selve anlægsarbejdet forventes at kunne begynde til maj.
Vejdirektoratet er bygherre på projektet for Københavns Kommune, og når anlægget står færdigt, bliver busterminalen overdraget til Københavns Kommune. Den daglige drift af busterminalen vil blive varetaget af Movia.
Fakta om busterminalen
Den nye busterminal, der forventes at kunne blive taget i brug i foråret 2023, skal på et normalt hverdagsdøgn kunne servicere op til 195 busser.
- 15 busholdepladser - 12 er til 15-meter busser og tre til 18-meter busser.
- Taxaholdepladser, ”Kys & Kør-zone” og op til 200 cykelparkeringspladser.
- Elevator til Dybbølsbro og handicapparkeringspladser.
- Tydelig ”wayfinding” (skiltning) og trafikinformation på terminalområdet.
- Ved terminalbygningen bliver der opført ventefaciliteter, toiletter og mulighed for at indrette en kiosk.
Kontakter
Niels Arend KoefoedProjektlederVejdirektoratet
Tlf:2245 0583nak@vd.dkBrian ChristensenKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 37 55bch@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:61 93 05 99Billeder
Information om Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu er den første salt faldet18.11.2024 10:59:23 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets saltbiler blev natten til mandag sendt på vejene for første gang denne vintersæson, og det var Jylland, der fik den første dosis salt.
Stibro over Nordjyske Motorvej ved Kridtsvinget i Aalborg forsvinder på et døgn18.11.2024 09:04:19 CET | Pressemeddelelse
I weekenden den 23. – 24. november forsvinder stibroen over Kridtsvinget tæt på Limfjordstunnelen på Nordjyske Motorvej i løbet af 24 timer. En ny stibro står klar i starten af 2025.
Vejdirektoratet renoverer Kalvebodbroerne12.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 19. november til den 3. december bliver der udført vedligeholdelsesarbejde på Kalvebodbroerne. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne for at påvirke trafikken mindst muligt.
Hadsundbroen lukker for biltrafik i nattetimerne på hverdage de kommende to uger8.11.2024 11:38:48 CET | Nyhed
Hadsundbroen vil være spærret for biltrafik mandag til fredag i uge 46 og 47 på grund af reparation af broens maskineri. I perioden fra den 11. november klokken 00.05 til den 22. november klokken 05.30 bliver der arbejdet mandag til fredag. Der er ikke spærret i weekenden.
Miljøkonsekvensvurdering af Marselistunnelen er færdig og klar til offentlig høring7.11.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har i perioden 2022 – 2024 gennemført en miljøkonsekvensvurdering af en to kilometer lang tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus. Vurderingen er nu færdig, offentliggjort og klar til den afsluttende høringsfase.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum