Miljøkonsekvensvurdering af Marselistunnelen er færdig og klar til offentlig høring

Marselistunnelen bliver en knap to kilometer lang nedgravet tunnel under Marselis Boulevard. Tunnelen skal øge fremkommeligheden mellem Aarhus Havn og motorvejsnettet og forbedre byrummet i området.

I dag udgør Marselis Boulevard sammen med Åhavevej og Aarhus Syd Motorvejen forbindelsen fra Aarhus Havn til motorvej E45. Aarhus Havn er Danmarks største containerhavn, hvorfor der er meget tung trafik til og fra havnen. Ved at etablere en tunnel under Marselis Boulevard vil der komme en mere direkte og højklasset forbindelse mellem havnen og motorvejen/E45.

”Vejdirektoratet har i miljøkonsekvensvurderingen haft stort fokus på at sikre den bedste byggemetode, sikre god trafikafvikling i anlægsfasen og reducere støjen i og efter anlægsperioden for de mange naboer langs Marselis Boulevard. Marselis Boulevard er en vigtig indfaldsvej til Aarhus med megen trafik, og det har været en forudsætning for vores arbejde, at vi kan opretholde trafikken på Marselis Boulevard i anlægsperioden,” siger René Juhl Hollen, projektleder i Vejdirektoratet.

Derfor bygges tunnelen i to halvdele, så der altid kan køre trafik i ét spor i hver retning på Marselis Boulevard. Det sikrer, at den tunge havnetrafik ikke skal køre af andre ruter, imens der bygges.

Langs Marselis Boulevard er der mange naboer både private boliger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner mv., og med tunnelen vil den tunge trafik komme væk fra boulevarden. Det betyder en væsentlig støjreduktion for naboerne langs Marselis Boulevard. Støjberegningerne viser, at antallet af støjbelastede boliger (> 58 dB) vil falde med cirka 1.000 boliger. Tilsvarende falder antallet af stærkt støjbelastede boliger også med cirka 1.000 (> 68 dB).

”Ved at flytte den tunge trafik ned i tunnelen kan vi skabe et bedre byrum for de mange naboer langs Marselis Boulevard,” siger René Juhl Hollen.

Miljøkonsekvensvurderingen kan læses på https://www.vejdirektoratet.dk/mkv/tunnel-under-marselis-boulevard

Projektet gavner også borgerne i Stavtrup

I forbindelse med anlæg af Marselistunnelen bliver der en masse jord i overskud. En stor del af jorden vil blive brugt til at lave støjafskærmning i Stavtrup. Det skyldes, at placeringen er tæt på projektet, og at omgivelserne her giver plads til en støjvold.

Omkring 350.000 m3 – som svarer til omkring 60 % af overskudsjorden i Marselistunnelprojektet – vil blive anvendt til at etablere en cirka 1.500 meter lang og 12 meter høj støjvold ved Stavtrup. Udover støjvolden er det planen at montere en cirka 900 meter og 8 meter høj støjskærm, hvorved hele Stavtrup støjdæmpes.

Indsatserne mod støj har en god effekt for borgerne i Stavtrup. Støjberegninger viser, at der i 2040 uden støjafskærmning vil være mere end 1.000 boliger med en støjbelastning over 58 dB. Når støjafskærmningen er etableret, falder dette med næsten 800 boliger.

Processen fra nu

Den offentlige høring går i gang nu og forventes afsluttet den 9. januar 2025. Derefter vil der blive udarbejdet et høringsnotat, som vil blive gjort offentligt tilgængeligt på Vejdirektoratets hjemmeside.

Inden afslutning af høringsfasen afholder Vejdirektoratet et borgermøde, hvor alle er velkomne.  Borgermødet afholdes d. 27. november kl. 17 – 19 hos VIA University College, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C i auditoriet i bygning A. Før borgermødet vil der være fra kl. 16 og i en time frem være åbent hus, hvor man kan få en dialog med Vejdirektoratets fagmedarbejdere.

Miljøkonsekvensvurderingen skal sikre det bedst mulige grundlag for Folketingets behandling af lovforslaget for en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus.

Fakta

• På hverdage kører der cirka 18.000 køretøjer på Marselis Boulevard (Hverdagsdøgn (HDT) 2019). Den tunge trafik, som her hovedsagelig er trafik til havnen, har i perioden (2015-2019) i gennemsnit udgjort mellem 16 og 19 pct. Det svarer til, at der i gennemsnit kører ca. 3.000 lastbiler og sættevognstog i døgnet.
  
  
• Det er forventningen, at anlægsarbejdet vil starte i 2028 og afsluttes 7 år senere. Anlægsaktiviteterne vil flytte sig langs strækningen i perioden, så der vil ikke være fuld aktivitet på hele strækningen i samtlige 7 år.

• Den samlede forventede udledning af CO2 på anlægsprojektet forventes at være mellem 92.000 og 165.000 tons i løbet af hele anlægsprojektet.