Mere natur på vej langs skinner og veje i Danmark
1.3.2022 09:23:39 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Vilde blomster, insekter og smådyr skal have de bedst mulige livsbetingelser langs de danske veje og skinner. Derfor afsatte Folketingets partier, der står bag Infrastrukturplan 2035, en pulje på 150 millioner kroner til netop at fremme biodiversitetstiltag.
I forligskredsen er der nu enighed om, at midlerne skal fordeles ligeligt mellem Vejdirektoratet og Banedanmark med en bevilling på 75 millioner kroner til hver, som udmøntes i perioden 2022 til 2035.
Vejdirektoratet går allerede nu i gang med arbejdet, der i 2022 består af en række indsatser som for eksempel feltundersøgelser, plejeplaner og naturpleje af cirka 600 hektar natur og vejkanter nær vejene. Sammenlagt råder Vejdirektoratet over cirka 5500 hektar langs de danske veje.
Biolog Christina Steenbeck, Vejdirektoratet, siger:
”I Vejdirektoratet vil vi bruge puljemidlerne til at løse nogle af de udfordringer, som naturen står over for her og nu. Det handler selvfølgelig om plads, så naturen kan brede sig noget mere langs vejene, og så handler det om, at der rigtig mange steder bliver tilført for meget næring til jorden. På begge områder kan vi gøre en væsentlig forskel og fortsætte vores arbejde med at sikre mere vild natur langs statsvejene.”
Vejnettet er en fysisk barriere for dyrenes frie bevægelighed, men infrastruktur kan faktisk også bidrage til at skabe sammenhæng og give afveksling i de åbne landskaber og bryde store monokulturer af marker.
På den måde kan arealer langs vejene bidrage til at skabe levesteder for planter som for eksempel den totalfredede orkidé priklæbet gøgeurt, dueskabiose, gul evighedsblomst og bakketidsel, der alle er relativt sjældne og opført på den såkaldte rødliste over arter, som er sjældne og i fare for at forsvinde på dansk jord.
Faunapassager og kamp mod invasive planter
I Vejdirektoratet er det besluttet, at en del af midlerne fra biodiversitetspuljen skal gå til naturpleje og udbedring af eventuelle skader på de eksisterende faunapassager.
Mens nogle faunapassager fungerer godt, er der andre steder behov for at fælde eller beskære træer og buske og reparere skader på faunapassagernes lysdæmpende hegn. Flere steder vil der også blive opsat skilte, så folk får viden om, at kørsel og færdsel hen over faunapassagerne kan skræmme dyrelivet fra at bruge passagerne.
Derudover vil der blive igangsat en indsats til bekæmpelse af invasive planter som for eksempel kæmpebjørneklo, japan-pileurt og gyldenris, der alle kan være til stor skade, da de fortrænger planter, der hører hjemme i Danmark.
I første omgang skal der ske en grundig kortlægning af de invasive planters udbredelse. Det sker ved brug af kunstig intelligens i form af billedgenkendelse, som er en metode, man i Vejdirektoratet foretog de første pilotforsøg med i 2021.
Forsøg med den type kortlægning har allerede givet lovende resultater, og derfor har Vejdirektoratet valgt at fortsætte med at udvikle på metoden, så den i løbet af få år kan blive en del af det almindelige vejmandstilsyn i direktoratet og derved fremskaffe det nødvendige overblik over forekomsten af invasive planter. Når det arbejde er gennemført, vil der blive sat gang i konkrete indsatser med bekæmpelse af de invasive planter.
Kontakter
Christina SteenbeckBiologVejdirektoratet
Tlf:72 44 36 51chst@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:61 93 05 99Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Tilkørsel 63 Bramdrupdam spærres i sydgående retning15.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 19. april til den 9. maj 2026 spærrer Vejdirektoratet for tilkørslen til E45/E20 Sønderjyske Motorvej ved 63 Bramdrupdam.
E20 får ny asfalt mellem Nyborg og Langeskov14.4.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter asfalten på E20 Fynske Motorvej mellem Nyborg Ø og Langeskov. Arbejdet bliver udført om aftenen og natten for at påvirke trafikken mindst muligt.
Flere oplever længere kø ved Kolding - Vejdirektoratet justerer13.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet følger trafikken tæt på E45/E20 ved Kolding, hvor et større vejarbejde er i gang. Flere trafikanter oplever i øjeblikket længere rejsetid end forventet. Vejdirektoratet justerer løbende forholdene.
Viborgvej ved Hammel og Svenstrup får ny asfalt13.4.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 17. april og cirka to uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Viborgvej mellem Hammel og Svenstrup. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne og medfører spærringer og omkørsler.
Motorvej E20 spærres kortvarigt ved Odense V natten til den 14. april13.4.2026 12:09:09 CEST | Pressemeddelelse
E20 Fynske Motorvej spærres kortvarigt i begge retninger mellem Odense SV <52> og Odense V <53> tirsdag den 14. april 2026 klokken 01:00 til 01:30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum