Efterladte efterlyses til nyt sorgpanel
Hvert år oplever godt 200.000 danskere sorgen i forbindelse med dødsfald og mindst 20.000 af dem udvikler en behandlingskrævende sorg, der ødelægger deres liv, hvis de ikke får den rette hjælp. Men hvordan hjælper vi sorgramte bedst – det skal et nyt sorgpanel være med til at svare på. Derfor efterlyser Det Nationale Sorgcenter nu deltagere til et digitalt sorgpanel, som skal fungere som sorgramtes talerør i samfundsdebatten.
”Mange efterladte bliver overladt til sig selv, og må selv søge hjælp. Men det kan være lidt af en jungle af skulle navigere rundt i de forskellige tilbud og svært at få støtte fra familie og netværk. Vi har brug for mere systematiseret viden om de sorgramtes egne oplevelser, og om der er sammenhæng mellem frivillige og etablerede tilbud til sorgramte. Derfor håber jeg de sorgramte vil se sorgpanelet som en mulighed for at komme til orde i debatten,” siger direktør i Det Nationale Sorgcenter Preben Engelbrekt.
Fundament for velfungerende sorgberedskab
For Det Nationale Sorgcenter er det vigtigt, at sorgramte har lige adgang til hjælp, og derfor bør hjælpen til efterladte ikke afhænge af geografi, viden om tilbuddene og ressourcerne til at række ud og gøre brug af dem. Der er brug for et velfungerende sorgberedskab, som tager afsæt i det, der virker, understreger Preben Engelbrekt.
Sorgpanelet er et resultat af et partnerskab mellem TrygFonden og Det Nationale Sorgcenter. Målet er at aftabuisere sorg og starte en offentlig debat om sorgens konsekvenser og om den hjælp, der tilbydes efterladte. Sorgpanelet skal i denne forbindelse tilvejebringe data om de sorgramtes oplevelser.
”Der er brug for større åbenhed om sorgens konsekvenser og en debat om, hvordan vi hjælper de sorgramte bedst muligt. De efterladte skal være en tydelig stemme i debatten, og derfor ser vi frem til, at de nu får en mere samlet røst,” siger projektchef i TrygFonden Søren Stokholm Thomsen.
TrygFonden og Det Nationale Sorgcenter opfordrer efterladte i hele landet til at melde sig til sorgpanelet. Deres stemme kan være med til at hjælpe andre.
Kriterier for deltagelse i sorgpanelet:
Har mistet en nærtstående til dødsfald (f.eks. en ægtefælle, partner, børn, forældre, nær ven)
- Er minimum 18 år
- Deltagernes tabserfaring må ikke ligge mere end 6 år tilbage
Som paneldeltager skal man have lyst til at svare på spørgsmål om livet som efterladt ud fra de erfaringer, man har gjort sig. Det forudsætter ingen særlig viden om sorg – fokus er på paneldeltagernes egne oplevelser og meninger. Det Nationale Sorgcenter vil kontakte paneldeltagerne med både spørgeskemaundersøgelser og andre forespørgsler, hvor der er brug for efterladtes input. Det kan f.eks. være i forbindelse med efterlysning af deltagere til fokusgrupper.
Læs mere om sorgpanelet og tilmeld dig her
Kontakter
Tasja Norre ParizePresse - og kommunikationschefDet Nationale Sorgcenter
Tlf:2224 9333tnp@sorgcenter.dkInformation om Det Nationale Sorgcenter
I Det Nationale Sorgcenter arbejder vi med forskning, viden, formidling og efteruddannelse til fagpersoner i hele landet. Og vi sætter sorg og død til debat i samfundet og overfor den brede befolkning for at mindske tabuiseringen.
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Sorgcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Sorgcenter
Påsken gør ikke sorgen mindre – men stilheden kan gøre den værre16.4.2025 11:37:12 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmark går på ferie og samles til påskefrokoster, føler mange sorgramte sig mere alene end nogensinde. Påsken er en usynlig sorgtid – og netop derfor skal vi turde tale om det, lyder opfordringen fra Det Nationale Sorgcenter, der bruger påsken som anledning til at lancerer nye ansigter på deres ‘Tal om det’-kampagne.
Når tavsheden larmer: Mænd i sorg har brug for nye fællesskaber7.4.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bag om Søndagsklubben – et nyt initiativ for mænd, der har mistet
Små børn taler om døden3.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små børn skal lære at tale om døden. Derfor udsender Det Nationale Sorgcenter nu ”Knirkekufferten” til landets daginstitutioner. Indholdet i kufferten skal hjælpe personalet med at tage de nødvendige samtaler med børnene.
Sorg udfordrer danskerne2.5.2024 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap to ud af tre danskere oplever, at sorg er et stort tabu i Danmark, og mange synes, det er svært at tale med mennesker i sorg. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Det Nationale Sorgcenter. Tabuet rammer danskernes sundhed, og derfor vil organisationen med kampagnen ’Tal om det’ bane vejen for en mere åben dialog om sorg i vores samfund.
Mads Koch Hansen ny bestyrelses-formand for Det Nationale Sorgcenter2.4.2024 11:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Det er en særdeles erfaren og afholdt leder indenfor sundhedsvæsenet, der med Mads Koch Hansen kommer til at stå i spidsen for Det Nationale Sorgcenter. Mads Koch Hansen håber, at han som bestyrelsesformand kan være med til sætte større fokus på udfordringerne med de mange sorgramte, som sundhedsvæsnet møder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum