Opfordring om Ja tak-ordning beror på symbolpolitik og manglende viden om avisbranchen

En Ja tak-ordning vil have store omkostninger for landets lokale og regionale aviser, siger Mads Brandstrup, adm. direktør for Danske Medier:

”Ugeaviserne bliver distribueret sammen med reklamerne, så hvis det alene er ugeaviserne, der skal ud, er det klart, at prisen på distributionen vil stige markant. En Ja tak-ordning vil derfor have store omkostninger for hele økonomien omkring lokale og regionale aviser og særligt for de lokale ugeaviser, som man i de igangværende medieforhandlinger netop ønsker at styrke.”

”Parterne bag opfordringen formoder sig frem til påstande om konsekvenserne for de lokale medier, men det er trods alt branchen selv, der har viden på området. Selvom alle brancher selvfølgelig skal forholde sig til klimakrisen, kender ingen de reelle miljømæssige effekter af at erstatte Nej tak-ordningen, og derfor bør man holde hovedet koldt,” udtaler Mads Brandstrup.

Folketinget behandlede sidste år et forslag om en Ja tak-ordning. Her var det kun SF og Enhedslisten, der ville stemme for forslaget. Mads Brandstrup undrer sig derfor over timingen for forslaget:

”Når Folketinget for ganske nyligt har behandlet et forslag om en Ja tak-ordning, virker timingen fra parterne en anelse aparte. Vi har næsten lige haft debatten. Partierne kender argumenterne for og imod, og der er næppe et flertal i Folketinget, der har ændret holdning på så kort tid.”

Papirforbruget i Danmark er nedadgående, og de seneste ti år er antallet af tilbudsaviser halveret. GRAKOM har de seneste år arbejdet med miljø- og klimaløfter og siden juli 2020 overholdt strenge miljø- og klimakrav for blandt andet FSC-mærket papir.

”Branchen arbejder i dag målrettet med miljøstandarder, og man skal huske, at papirindustrien i Danmark faktisk har virkelig høje standarder for både produktion og genanvendelse. Det er det arbejde, der bør understøttes frem for at sætte hele brancher på spil for at opnå nogle symbolske og spekulative Co2-reduktioner,” udtaler Mads Brandstrup.

Samtidig er mange danskere glade for både reklamerne og ikke mindst ugeaviserne. I dag eksisterer der en velfungerende Nej tak-ordning, som borgere, der ikke er interesseret i tilbudsaviser, nemt kan tilmelde sig. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Erhverv kender over 98 % af danskerne ordningen.

”Mere end 86% læser deres tilbudsaviser. Det er derfor en myte, at tilbudsavisen ryger direkte i skraldespanden, og det siger sig selv, at erhvervsdrivende ikke ville bruge dem, hvis de ikke blev læst. En Ja tak-ordning vil skade både aviserne og viksomhederne, uden der er et klart grundlag for de påståede gevinster. Derfor kunne Coop kigge mange mere oplagte steder hen, hvis de reelt ville nedbringe virksomhedens udledning. Det er en gratis omgang, når man i denne sammenhæng er ’de store’ med mange kampagnemuligheder og kanaler,” afslutter Mads Brandstrup.

---

De lokale og regionale aviser har længe været under et stort økonomisk pres, fordi annonceindtægterne er faldet i takt med, at Google og Facebook har fået en stadig mere dominerende position på det danske annoncemarked. En tendens, som en Ja tak-ordning risikerer at forstærke. Presset blev større under coronakrisen, hvor mange lokale annoncører trak sig som følge af nedlukningen af samfundet, og lige nu kæmper store dele af branchen med de stærkt stigende papirpriser.

I dag betaler lokalaviserne typisk 0,75-1,00 kr. pr. omdelt avis. Flere af Danske Mediers medlemmer har undersøgt alternativer til distribuering med de husstandsomdelte reklamer og forventer, at de billigste alternativer vil koste 3,00-4,00 kr. pr. omdelt avis. En sådan merudgift vil betyde, at det mange steder ikke vil være muligt fortsat at udkomme med en lokal ugeavis. En beregning foretaget af Danske Medier viser, at ekstraregningen samlet vil koste lokalaviserne ca. 600 mio. kr.