Studerende på UC SYD møder foreningslivet

Fredag den 25. februar 2022 kan de studerende på UC SYD i Esbjerg igen møde Esbjergs idrætsforeninger og deltage i bevægelse og idræt. Her er der mulighed for at få rørt sig i et hyggeligt fællesskab og samtidig blive klogere på det arbejde, som foregår i foreningerne, for måske at blive medlem eller frivillig.
Bag tilbuddet står idrætsforeningerne i Esbjerg, Talentidrætsrådet, Idrætsrådet, UC SYD og Esbjerg Kommune. Det fælles initiativ skal gerne både få flere til at være fysisk aktive, styrke foreningslivet og ikke mindst styrke fællesskab og netværk blandt de unge studerende, så de trives under deres uddannelse og på sigt får lyst til at slå sig ned i kommunen.
Fysisk aktivitet, sjov og bevægelse
De studerende kan blandt andet prøve disc golf, volleyball, badminton, bordtennis, rospinning, taekwondo, gymnastik og havkajak. Mens fysisk aktivitet, sjov og bevægelse selvfølgelig er i fokus, vil det også være muligt at få en snak med foreningerne og stille spørgsmål.
Det er anden gang, at Esbjergs idrætsforeninger besøger UC SYD. Første gang var i september 2021. I foreningerne ser man frem til at gentage besøget:
- Vi vil gerne give nye studerende på UC SYD mulighed for at stifte bekendtskab med Esbjergs foreningsliv og få skabt kontakt mellem de studerende og idrætsforeningerne i Esbjerg Kommune. De studerende er mere end velkomne i foreningslivet både som medlemmer og frivillige, siger formand for Esbjerg Idrætsråd, Helle Rohde Pedersen, og formand for Talentidrætsrådet, Lars Henry Andersen.
Også på UC SYD ser man frem til, at foreningerne igen lægger vejen forbi med tilbud til de studerende, da et attraktivt studiemiljø med tilbud om idræt, aktivitet og netværk kan være med til at tiltrække flere studerende, øge trivslen og styrke de studerendes mulighed for at gennemføre deres uddannelse.
Fakta
De studerende på UC SYD kan fredag den 25. februar 2022 kl. 10 – 14 møde de følgende idrætsforeninger og organisationer og deltage i aktiviteter:
Esbjerg Hurricanes
Esbjerg Disc Golf
SIF Gymnastik, Yoga
Esbjerg Bordtennisklub
Esbjerg Roklub
MTB Esbjerg
Esbjerg Sharks
DGI Sydvest
Esbjerg Atletik og Motion
Volleyball Esbjerg
Badminton Esbjerg
Esbjerg City Taekwondo
Det sker på og omkring UC SYDs Campus Esbjerg, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø og på den nærliggende Bakkeskolen Cosmos.
Kontakter
Helle Rohde Pedersen, formand for Esbjerg Idrætsråd, tlf. 23 34 57 08
Lars Henry Andersen, formand for Talentidrætsrådet, tlf. 21 72 54 15
Dorthe Kingo Thruelsen, institutchef, UC SYD, tlf. 30 91 47 53
Arne Nikolajsen, direktør, Fritid, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,
tlf. 23 47 71 28
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Politiet er klar til The Tall Ships Races – tag cyklen til havnen!5.8.2025 14:56:49 CEST | Pressemeddelelse
De kommende dage ventes tusindvis af gæster til The Tall Ships Races 2025 i Esbjerg. Syd- og Sønderjyllands Politi er til stede på havnen med en synlig indsats både på hesteryg, til vands og på land, for at skabe tryghed og sikre, at alt forløber roligt.
Heltemod i havnebassinet: Fuldskala redningsøvelse under The Tall Ships Races i Esbjerg5.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Til The Tall Ships Races bliver det ikke kun skibene, der imponerer. Fredag den 8. august kl. 15.30 gennemføres en storstilet redningsøvelse i Trafikhavnen, hvor publikum får mulighed for at opleve, hvordan nødstedte reddes til havs.
Hvordan skal nye reformer omsættes i Esbjerg?5.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune samler kræfterne for at sikre, at beskæftigelsesreformerne bliver til reel hjælp – ikke blot nye regler.
Storm ændrer kursen: Tall Ships-flåden ankommer tidligere – Esbjerg gør klar til maritim folkefest3.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De majestætiske sejlskibe til The Tall Ships Races sætter kursen mod Esbjerg lidt før tid. En varslet storm betyder, at flåden allerede anløber mandag sidst på dagen.
The Tall Ships Races: Maritimt Torv udstiller havets værdier på land og i fremtiden1.8.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når flåden fra The Tall Ships Races sejler ind i Esbjerg, slår Maritimt Torv teltdugen op som en stærk forankring på land. Her smelter livet til søs, havet som karrierevej, hensynet til havmiljøet og Esbjergs udvikling sammen i en spændende oplevelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum