Færre skoler er socialt blandede - det gælder især privatskoler

ELEVFORDELING

Danske skolebørn møder i mindre grad børn fra andre sociale lag, når de går i skole, end de gjorde for ti år siden.

Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der ud fra forældrenes indkomstoplysninger i Danmarks Statistiks registre, har analyseret, hvordan elevfordelingen ser ud på den enkelte skole og i kommunerne. Kun skoler med minimum 100 elever, heraf mindst 10 elever i aldersgruppen 7-12 år, er analyseret. 

I 2010 var 42 procent af de danske grundskoler socialt blandede. I 2020 var der kun 27 procent. 

“En blandet skole er vigtig for sammenhængskraften, fordi børnene i højere grad vokser op og interagerer med børn fra andre samfundslag end deres eget. Det er enormt vigtigt for den sociale mobilitet og for forståelsen af andre menneskers livsbetingelser,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

En skole er defineret som blandet, hvis der er en ligelig fordeling af elever fra alle indkomstlag i samfundet. Alle landets skolebørn er opdelt i fem lige store grupper ud fra forældrenes indkomst. En skole tæller som blandet, når den har mellem 10 og 30 procent af eleverne i samtlige af de fem indkomstgrupper. 

Særligt privatskoler bliver mindre og mindre blandede

Andelen af blandede skoler er faldet mest for de private skoler. 

I 2010 var andelen af henholdsvis blandede folkeskoler, 42 procent, og blandede privatskoler, 41 procent, nærmest lige store. Siden er privatskolerne, som også omfatter friskoler, markant mindre blandede end folkeskolen.

Kun 22 procent af privatskolerne er blandede, mens andelen for de offentlige skoler er 29 procent. 

“Ofte hører man i den offentlige debat, at de private skoler skam er for alle. Men tallene fortæller en anden historie og afspejler, at private skoler i højere grad er for børn med forældre i toppen af indkomstskalaen,” siger Sune Caspersen.

Analysen viser også, at der blandt alle private skole er en overvægt af elever med rige forældre. Det gælder for knap hver anden privatskole.

Det omvendte billede tegner sig blandt folkeskoler. Her er knap hver anden skole med en overvægt af børn fra den fattigste femtedel. 

“De private skoler er i høj grad der, hvor ressourcestærke forældre sender deres børn hen, mens folkeskolen løfter et tungere socialt ansvar,” siger Sune Caspersen. 

Læs analysen 

Analysens hovedkonklusioner

• Når en skole har omtrent lige mange elever fra alle indkomstlag, kategoriseres den som blandet. Det er tilfældet for 27 procent af grundskolerne i landet.

• Offentlige skoler, altså folkeskolen, er i højere grad blandet end private skoler. Det er 29 procent af folkeskolerne, der er blandede, mens andelen blot er 22 procent blandt de private skoler, der også omfatter friskoler. 

• For bare ti år siden var der langt flere blandede skoler. Fire ud af ti skoler var dengang blandede. Udviklingen sætter altså sine tydelige spor i de skoler, vores børn går i.

• Der er særligt få blandede skoler i kommuner nord for København som Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm, Allerød og Egedal. Det var dog også tilfældet for ti år siden. 

Læs analysen 

Andelen af blandede skoler er faldet i perioden 2010-2020

Tabellen viser, hvordan andelen af blandede skoler har udviklet sig år for år opdelt på ejerforhold.

Årstal	Andel blandede skoler i alt (pct.)	Andel blandede privatskoler (pct.)	Andel blandede offentlige skoler (pct.)
2010	41,6	40,9	41,7
2011	35,6	29,7	37,3
2012	33,9	30,0	35,0
2013	32,9	31,0	33,5
2014	30,3	26,7	31,4
2015	28,7	26,2	29,6
2016	29,2	25,3	30,6
2017	28,1	24,8	29,3
2018	27,6	24,2	29,0
2019	27,3	24,3	28,4
2020	27,1	22,0	29,1

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 

Hver anden privatskole har overvægt i toppen, mens hver anden folkeskole har overvægt i bunden

Tabellen viser, hvor stor en andel af henholdsvis offentlige og private skoler, der er blandede eller har en overvægt af elever fra top eller bund.

Ejerform	Offentlig (pct.)	Privat (pct.)
Blandet	29	22
Overvægt i bunden	48	20
Overvægt i toppen	17	48
Øvrige	5	9
I alt	100	100

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 

Anm.: Opgjort for skoleåret 2020/2021 på baggrund af 2019-indkomstdata. Overvægt i bunden omfatter skoler med en overrepræsentation af elever i 1. kvintil eller en underrepræsentation af elever i 5. kvintil. Overvægt i toppen angiver modsat de skoler med en overrepræsentation i 5. kvintil eller en underrepræsentation i 1. kvintil. Øvrige dækker de resterende tilfælde, hvor en skole ikke er blandet, fx ved en over- eller underrepræsentation i de midterste indkomstgrupper.