Småøvelser i arbejdstiden kan potentielt nedbringe langtidssygefraværet med 13 pct.
10.2.2022 12:30:48 CET | Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Pressemeddelelse

Hvis alle danske arbejdsplader indfører såkaldte småøvelser i arbejdstiden, kan vi potentielt forebygge 13 pct. af det lange sygefravær i Danmark, dvs. fravær i over 30 dage. Sådan lyder konklusionen på et nyt studie fra NFA, der har undersøgt 70.000 danskeres arbejdsmiljø og helbred. Korte træningspas i arbejdstiden kan derfor være en rigtig god investering for danske arbejdspladser.
- Vores forskning viser, at småøvelser på arbejdspladsen er et vigtigt supplement til mere traditionelle arbejdsmiljøindsatser. Den sætter en tyk streg under den gavnlige effekt fysisk træning har for medarbejderne, siger Lars L. Andersen, der er professor ved NFA og har stået i spidsen for undersøgelsen.
Betegnelsen småøvelser bruges om korte træningspas, som fx kan være 10 min. elastikøvelser eller øvelser med kropsvægt, hvor musklerne i nakke, skuldre og ryg styrkes. Fælles for øvelserne er, at der ikke er behov for fitnessfaciliteter, omklædning eller efterfølgende bad.
Småøvelser er ”win-win for arbejdsgiverne”
I undersøgelsen har forskerteamet undersøgt, hvordan brugen af små-øvelser i arbejdstiden hænger sammen med risikoen for langtidssygefravær. De 70.000 danskere har deltaget i undersøgelsen via et spørgeskema og er blevet fulgt i registre om langtidssygefravær over to år.
- Det er vigtigt, at øvelserne foregår på arbejdspladsen, når det passer ind i arbejdsdagen. For at det skal lykkes i praksis på længere sigt, handler det meget om fremme en kultur med gode vaner. For eksempel at man bruger 10 min på små-øvelser inden frokosten, eller når der er brug for en kort pause om eftermiddagen.
Et lavere sygefravær i velfærdsfagene
Småøvelserne kan være særlig relevante i forhold medarbejdere, der arbejder på velfærdsområdet, og hvor der er høje fysiske krav, højt sygefravær og mangel på arbejdskraft:
- Småøvelser i arbejdstiden kan fx hjælpe pædagoger og social- og sundhedsassistenter/hjælpere med at få en stærkere krop med færre smerter og dermed bygge oven på det vigtige forebyggende arbejde, hvor de fx anvender hjælpemidler. Kan man ændre arbejdskulturen, så medarbejderne får stærkere kroppe, kan vi potentielt også mindske sygefraværet og få flere varme hænder. Men det skal naturligvis ske i samspil med en vedvarende indsats for et godt ergonomisk og psykisk arbejdsmiljø, siger Lars L. Andersen og fortsætter:
- De seneste 10 år har der været en positiv udvikling i brugen af småøvelser på danske arbejdspladser, men der er lang vej endnu, før det bliver normen alle steder. Det kræver en kulturændring på danske arbejdspladser, og det tager tid, siger Lars L. Andersen.
Nøgleord
Kontakter
Anne-Marie Dynes MøllerKommunikationskonsulentDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:+45 22861032anm@nfa.dkLars L. AndersenProfessor, MSc, PhDDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:+45 39 16 53 19lla@nfa.dkBilleder
Links
Information om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøLersø Parkallé 105
2100 København Ø
39 16 52 00http://www.nfa.dk
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler og uddanner og bidrager dermed til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress5.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En daglig omgang fysisk aktivitet på 30 minutter kan forebygge alvorlig stress, viser et nyt studie. Og risikoen mindskes allerede, hvis man er fysisk aktiv to minutter dagligt.
Unges sygefravær kan potentielt blive mindre, hvis de får mere indflydelse på deres arbejde30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har undersøgt, hvor meget unges sygefravær kan reduceres ved selv en mindre forbedring i indflydelse på arbejde. Selv ret beskedne forbedringer kan sandsynligvis føre til færre sygefraværsdage, viser studiet.
Arbejde og graviditet: Forskere kortlægger for første gang risiko for at føde for tidligt på tværs af job og brancher25.6.2026 10:42:24 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at hjemmehjælpere og butiksassistenter er blandt de jobgrupper, der har højest risiko for at føde for tidligt. Det er også hos disse grupper, hvor forskerne ser størst potentiale for forebyggelse.
Høje fysiske arbejdskrav rammer de ældste medarbejdere mest12.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskning viser, at høje fysiske arbejdskrav i takt med alderen får større betydning for risikoen for sygefravær. Småøvelser kan dog mindske risikoen.
Ny rapport: Seniorer har fået mere fleksibilitet og efteruddannelse på jobbet10.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra projektet SeniorArbejdsLiv viser, at seniorer de seneste år har fået bedre muligheder for at få efteruddannelse, fleksible arbejdstider og at gå ned tid. Samtidig peger analysen på, at helbredsudfordringer og høje arbejdskrav fortsat kan stå i vejen for et længere og sundere arbejdsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum