Det går den rigtige vej med overløb af spildevand
8.2.2022 08:00:00 CET | Danva | Pressemeddelelse

Der er nu kommet tal på bestræbelserne med at nedbringe antallet af steder, hvor regnfortyndet spildevand fra byerne ledes til vandmiljøet via overløbsbygværker. I 2020 var der 4.222 overløbsbygværker fra fælleskloakerede ledninger. Dette antal er faldet med 379 siden 2017.
”Det er en klar tendens, vi ser. Vandselskaberne anlægger forsinkelsesbassiner og skybrudstunneller i storbyernes midte, ligesom de separatkloakerer andre områder. Det betyder, at man samlet set får et mindre pres på kloaksystemerne, så det er muligt at reducere overløb af regnfortyndet spildevand til vandmiljøet,” siger sekretariatschef i DANVA, Helle Katrine Andersen.
Klimaforandringerne giver stadig hyppigere og kraftige skybrud, der fylder kloaksystemerne med regnvand. Men for at vandet ikke skal skyde kloakdækslerne op og give oversvømmelser i byerne og forårsage skader, så er systemerne udstyret med overløbsbygværker, der er en form for sikkerhedsventiler. De lukker det regnfortydede spildevand ud, når der ikke længere er plads. Men vandet indeholder så næringsstoffer og colibakterier.
”Spildevandsselskaberne prioriterer opgaven med at forhindre regnvandet i at komme i kloaksystemet, hvor det udfordrer kapaciteten. Men det er en omfattende opgave, der kræver store investeringer, og det er en udfordring, når staten samtidig stiller krav om, at vandselskaberne skal spare penge på investeringer, selvom de er til gavn for samfundet. Den regulering bør politikerne lave om på af hensyn til sundhed og miljø,” siger Helle Katrine Andersen.
Miljøstyrelsen opgør i den seneste udgave af Punktkilder 2020 blandt andet udledningerne af næringsstoffer til naturen fra spildevandsselskaberne og udledninger fra de regnbetingede udløb fra kloaknettet. Sidstnævnte består af overløb fra fælleskloakerede områder og separate udledninger af regnvand.
Ifølge Miljøstyrelsens data indeholder overløbene kun 1-2 pct. af den samlede mængde næringsstoffer, der udledes til vandmiljøet. Under 10 pct. i gennemsnit af den påvirkning, der er til vandmiljøet, stammer fra byernes udledning af spildevand gennem renseanlæg. Langt den største påvirkning af vandkvaliteten i søer, åer og kystnære områder kommer fra landbruget, der bidrager med over ca. 60 pct. af kvælstofbelastningen. Ca. 30 pct. skyldes baggrundspåvirkning, der enten kommer med havstrømme fra andre lande eller falder som forsuret regn.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder
Links
Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Sprøjteforbud splitter: Nu mødes politikere til debat om drikkevandet16.3.2026 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skal der indføres nationalt sprøjteforbud i de områder, hvor vores drikkevand dannes? Og hvem skal betale? Det er nogle af de spørgsmål, der er til debat, når politikere fra en bred vifte af partier torsdag den 19. marts kl. 10 mødes på Nationalmuseet til politisk ”vandkamp” om drikkevandet.
Gør drikkevand til valgets hovedtema: Massivt flertal kræver handling26.2.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
En helt ny undersøgelse fra denne uge op til statsministerens valgudskrivelse viser, at 95 pct. af danskerne kræver vores drikkevand beskyttet. DANVA opfordrer politikere og vælgere til at gøre drikkevandet til et hovedtema ved det kommende folketingsvalg.
DANVA: Nyt totalberedskab er nødvendig anerkendelse af vandforsyningen som kritisk infrastruktur20.2.2026 12:06:07 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret et markant taktskifte for Danmarks beredskab. Med oprettelsen af et nationalt vandkatastrofeberedskab og en økonomisk indsprøjtning anerkendes vandforsyningen nu endelig som den kritiske infrastruktur, den er. DANVA roser initiativet og kalder det et nødvendigt og længe ventet kursskifte.
Vandeksperter fra Odense på mission i Ukraine6.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Krigen i Ukraine har lagt store dele af den kritiske infrastruktur i ruiner og afskåret millioner af mennesker fra adgang til sikkert drikkevand. Med dansk statsstøtte og ekspertise fra VandCenter Syd i Odense står byen Mykolaiv nu overfor omfattende genopbygning og introduktion til nye og mere moderne måder at drive og fremtidssikre vandforsyningen.
Vandforkæmper vinder stor pris14.1.2026 14:24:43 CET | Pressemeddelelse
Bo Lindhardt hædres for vedholdende indsats for robust drikkevand og for at samle vandforsyninger og forskning i InSa-Drikkevand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

