Beskæftigelsesministeriet

Antallet af børn, som har forældre på kontanthjælp, er næsten halveret

Del
Antal børn af forældre i kontanthjælpssystemet er på fem år reduceret med knap 50 pct. Fra oktober 2019 til oktober 2021 er reduceringen knap 25 pct.

Fra oktober 2016 til oktober 2021 er antallet af børn med forældre i kontanthjælpssystemet faldet fra 76.200 til 40.700, svarende til et fald på knap 50 pct. Udviklingen skal i høj grad ses i lyset af, at antallet af personer i kontanthjælpssystemet har været faldende i samme periode. Desuden er antallet af børn pr. kontanthjælpsmodtager i dag lavere end for 5 år siden. Ligeledes er antallet af børn med forældre i kontanthjælpssystemet fra 2019 til 2021 faldet med godt 13.200 svarende til knap 25 pct.

Faldet i antallet af børn med forældre i kontanthjælpssystemet var størst i Ishøj, Fanø og Aabenraa kommuner, der udgjorde mellem 66 og 69 pct. Udviklingen i Københavns kommune har ligeledes været meget positiv med et fald på 56 pct.

Faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere indebærer, at flere personer i stedet er i arbejde, under uddannelse, selvforsørgende eller modtager en anden offentlig ydelse.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:

- Det er meget vigtigt for regeringen, at børn vokser op under rimelig forhold, og har mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet. De nye tal viser, at det går i den rigtige retning for vores børn.

- Som beskæftigelsesminister blev jeg meget glad, da jeg så disse tal. Det vidner om, at det går rigtig godt for dansk økonomi og samtidigt viser det, at de fleste mennesker gerne vil have en tilknytning til arbejdsmarkedet og være en del af det arbejdende fællesskab. Mor og far i arbejde er noget nær det bedste, man kan gøre for børnene.

Bag om tallene:

I familier hvor begge voksne modtager en kontanthjælpslignende ydelse, samtidig med at de er gift eller samlevende, indgår børn under 18 år, der bor på samme folkeregisteradresse som begge voksne, i opgørelsen over antal børn i familie med kontanthjælpslignende ydelse. Børnene kan dermed både være egne, fælles- og delebørn. I familier hvor kun én voksen er i kontanthjælpssystemet indgår ydelsesmodtagerens egne og de fælles børn under 18 år, der bor på samme folkeregisteradresse som den voksne, i opgørelsen.

Bilag 1a: Børn med forældre i kontanthjælpssystemet fordelt på herkomst.

Bilag 1b: Børn med forældre i kontanthjælpssystemet fordelt på kommuner.

Bilag 2: Børn med forældre der er afgået fra kontanthjælpssystemet.

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet


Pressevagt: 51232830

Vedhæftede filer

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

EU’s beskæftigelsesministre sætter tydelig retning for mere fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder8.7.2025 15:09:54 CEST | Pressemeddelelse

Konstruktive drøftelser på det netop overståede uformelle ministermøde for EU’s beskæftigelsesministre peger frem mod mere fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU. I Aalborg havde EU-ministrene særligt fokus på at sikre fair arbejdsvilkår og undgå social dumping. Det blev også drøftet, hvordan man kan skabe mere konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU, og mødedeltagerne blev introduceret til partssamarbejdet i praksis i den danske model.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for april 202520.6.2025 08:08:23 CEST | Pressemeddelelse

I april 2025 var der 3.055.700 lønmodtagere i job. Det er 5.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden april 2024 er der dermed samlet set kommet 35.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 5.200 flere lønmodtagere fra marts til april 2025. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Der er fortsat stor aktivitet i vores virksomheder, og beskæftigelsen har endnu en gang taget et hop opad. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at dansk erhvervsliv formår at stå så stærkt i en urolig verdensøkonomi med konstante trusler om international handelskrig". "Virksomhederne har stadig brug for nye medarbejdere og rigtig mange - herunder seniorer - er i job og spiller en vigtig rolle på vores arbejdsmarked. Der er også masser af potentiale i de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse. Det glæder mig, hver gang virksomheder giver unge mennesker med udfordringer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye