
Løvens Hule: Digital ejendomsmægler får millioninvestering

I denne uges afsnit af Løvens Hule på DR1 (episode 4) går Estaldo lettede fra studiet med en investering fra Jan Dal Lehrmann som har købt 10% af virksomheden.
Estaldo gik i luften i januar 2020 og har på blot to år skabt et koncept, der skal sørge for et markant billigere og mere gennemskueligt salg for alle boligejere i Danmark.
- Igennem årtier har det været alment kendt, at en ejendomsmægler koster spidsen af en jetjager, og det synes vi helt ærligt må kunne gøres billigere. Derfor har vi en enkel mission hos Estaldo, og det er at gøre det billigere og mere gennemskueligt at sælge sin bolig – uden at gå på kompromis med servicen naturligvis, lyder det fra stifter og direktør Jakob Neua Nørgaard.
Konceptet er simpelt: Estaldo står for alt omkring boligsalget, herunder fotografering, markedsføring, forhandling og alt papirarbejdet. Det eneste, man som sælger skal gøre, er at fremvise sin bolig selv. På den måde kan virksomheden fra sit kontor i Aalborg sælge boliger i hele landet til et fast salær på 12.500 kroner.
Bag Estaldo står 4 iværksættere med vidt forskellige kompetencer. Serieiværksætter Jakob Neua Nørgaard, ejendomsmægler Ann Rosenskjold samt udviklerne Tibold Kandrai og Roland Pop. Ved at forene deres forskellige kompetencer har teamet bag Estaldo bygget et koncept, der er klart til at blive skaleret internationalt.
- Jeg har været ejendomsmægler i 13 år og har derfor et godt kendskab til de processer, branchen arbejder med. Med teamets kompetencer kan vi bygge teknologi omkring min viden og på den måde skabe en langt mere smidig sagshåndtering. Det gør vores ejendomsmæglere mere effektive, så de kan yde en verdensklasse service til vores kunder, siger stifter og ejendomsmægler Ann Rosenskjold.
For 2.750.000 kroner mod 10% af virksomheden er Lehrmann nu blevet en del af rejsen mod stjernerne med Danmarks digitale ejendomsmægler. Netop de kompetencer og erfaringer, som Lehrmann byder ind med, er i perfekt synergi med virksomhedens tårnhøje visioner for fremtiden, hvor målet står soleklart – en revolutionering af branchen, der rækker langt ud over landets grænser.
- For få år siden havde ingen forestillet sig, at man ville booke ophold i private hjem via platforme som Airbnb; i dag er den slags ganske normalt. I fremtiden bliver det lige så normalt at købe og sælge bolig gennem onlineplatforme uden dyre mellemled. Det er netop de tanker, som stifterne bag Estaldo også tror på. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at arbejde tæt sammen med hele teamet, siger virksomhedens nyeste investor, Jan Dal Lehrmann.
Opbakningen til konceptet fra danskerne skinner tydeligt igennem, for ved udgangen af 2021 kunne Estaldo placere sig som Danmarks femtestørste ejendomsmæglerbutik ud af cirka 1.500 butikker på landsplan målt på antal boliger til salg.
Med investeringen fra Lehrmann Ventures er sejlet sat mod nye spændende projekter i Estaldo, som allerede den 27. januar har lanceret en ny platform, hvor boligejere kan sætte boligen til salg; helt gratis og uden forpligtelser eller liggetid på boligplatformene. Læs mere om det nye koncept lige her.
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Estaldo.com
Fakta:
Estaldo
- Estaldo åbnede i januar 2020
- Har et fast salær på 12.500 kr. som inkluderer markedsføring og billeder
- Danmarks 5. største mæglerbutik målt på boliger til salg
Sneak Peek™
- Gratis for sælger og køber
- Sælg din bolig uden omkring ejendomsmæglerne
- Mulighed for at tilkøbe rådgivning til udarbejdelse af papirarbejdet
- Mulighed for at opgradere til det åbne boligmarked
Interesserede boligejere kan oprette sig på Sneak Peek™ her.
Om Estaldo:
Estaldo.com er en digital ejendomsmægler stiftet af Jakob Neua Nørgaard, Ann Rosenskjold, Tibold Kandrai og Roland Pop.
Virksomheden har blandt andre Erling Daell fra Harald Nyborg og Mike Nielsen som stiftede Coolshop med i investorkredsen.
Estaldo er 100 % digital og har et fast salær på 12.500 kroner.
De håndterer billeder, papirarbejdet, forhandlinger og alt det juridiske. Du åbner selv døren og viser potentielle købere rundt.
Estaldo.com har uddannede ejendomsmæglere ansat til at stå for prisfastsætning af boligerne.
Du kan selv tjekke prisen på din bolig på under et minut via deres robot her https://www.estaldo.com/.
Følg pressemeddelelser fra Estaldo.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estaldo.com
Ejendomsmægler fra Løvens Hule vil tjene penge til dig, mens du sælger din bolig20.3.2024 15:34:23 CET | Pressemeddelelse
I 2022 stod stifterne fra Estaldo foran løverne, da de sikrede sig en investering fra Jan Lehrmann i tv-programmet Løvens Hule. Nu har de selv ageret løver, og opkøbt udlejningsvirksomheden Come & Stay, som hjælper boligejere med at tjene penge på deres tomme boliger mens de står til salg.
Kendt fra Løvens Hule: Digital ejendomsmægler vækster 300% men fortsætter underskud.12.6.2023 08:07:43 CEST | Pressemeddelelse
Estaldo, Danmarks digitale ejendomsmægler, offentliggjorde i dag deres seneste regnskab for året 2022. De sorte tal på bundlinjen lader vente på sig, men direktør og medstifter, Jakob Neua Nørgaard ser positivt på årsrapporten, der udover røde tal på bundlinjen også gemmer på flere lovende tendenser.
Estaldo henter 13 millioner til kraftig vækst i et presset boligmarked28.11.2022 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vil overhale de traditionelle ejendomsmæglere indenom gennem krisen.
Trine Wagner investerer i den digitale ejendomsmægler Estaldo28.11.2022 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheden henter samlet 13 millioner til vækst i et presset boligmarked.
Forældrekøb og studiestart i landets bedste studiebyer18.8.2022 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når studiestarten på et af landets mange uddannelsessteder nærmer sig, skal boligen i den nye studieby sikres. Der er ofte rift om lejeboligerne i studiebyerne, og det er derfor værd at overveje at gøre en investering ud af, at børnene flyver fra reden.