Estaldo.com

Forældrekøb og studiestart i landets bedste studiebyer

Del
Når studiestarten på et af landets mange uddannelsessteder nærmer sig, skal boligen i den nye studieby sikres. Der er ofte rift om lejeboligerne i studiebyerne, og det er derfor værd at overveje at gøre en investering ud af, at børnene flyver fra reden.
Estaldo
Estaldo

I 2021 var juli den absolutte højdespringer i forhold til antal flytninger pr. måned. Her viser tal fra Danmarks Statistik, at det var unge mellem 20 og 24 år, der udgjorde den klare størstedel af dem, der flyttede. Særligt de 21-årige er topscorere på statistikken, hvilket passer naturligt sammen med, at de unge ønsker at etablere sig i deres nye by i forbindelse med studiestart. Dette er også en tendens, den digitale ejendomsmægler Estaldo kender til.

”Vi ser jo en stigning i sælgere, der specifikt har studiestart for øje i forbindelse med, at de sætter ejerlejligheder til salg. Vi ser samtidig, at der også er flere købere til 1-, 2- og 3-værelseslejlighederne rundt i landets største byer, der i høj grad købes af forældre, der vil sikre et hjem til deres børn – og måske en god investering.” siger Ann Rosenskjold, indehaver og ejendomsmægler ved Estaldo.

Natten til den 28. juli tikkede der 60.034 beskeder ud til nye, optagne studerende, og med ét satte boligjagten ind for mange. Det er heller ikke helt tilfældigt, hvor de unge søger til, for rygtet om de gode studiebyer er for mange afgørende for, hvor de ønsker at studere og slå sig ned.

Landets mest populære studiebyer

Hvis man spørger de unge, hvad de vægter højest, når det kommer til at karakterisere den bedste studieby, er dommen klar – landets 4 største byer topper også på de kriterier, de unge fastlægger for en god studieby. Det viser en undersøgelsefra studentum.dk.

4. pladsen: Odense

På fjerdepladsen findes Odense, hvor SDU og UCL blot er nogle af byens mange uddannelsesinstitutioner. Her er det parametre som kultur og fritid, studiejob og byliv, der indtager toppen af kvaliteter for en god studieby. I Odense Kommune ligger kvadratmeterprisen for en ejerlejlighed gennemsnitligt på 25.495 kr. – det vil sige lige over 1.500.000 kr. for en 60 kvadratmeters lejlighed, der er en typisk størrelse for en 2-værelseslejlighed.

3. pladsen: København

København, hvor uddannelsesinstitutioner som CBS, KU og RU hører hjemme, indfinder sig på en tredjeplads, hvor undersøgelsen viser, at karriere, mulighed for studiejob og et spændende byliv er parametre, der ikke blot er vigtige for de unge – hovedstaden scorer også højest på netop disse 3 ud af alle studiebyerne i undersøgelsen. Med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 52.435 kr. vil en 60 kvadratmeters lejlighed koste cirka 3.150.000 kr. i København.

2. pladsen: Aalborg

Aalborg er også en bred studieby med både Aalborg Universitet og UCN, ligesom lokationen nær de nordlige kyster med blandt andet Martec også trækker unge til den nordjyske hovedstad. Byen snupper en solid andenplads med gode transportmuligheder på undersøgelsens 1. plads, ligesom et festligt byliv og muligheden for studiejob udgør væsentlige faktorer for de unges holdning om Aalborg som landets anden bedste studieby. Her vil en 60-kvadratmeterslejlighed koste cirka 1.300.000 kr. med en gennemsnitspris på 22.305 kr. pr. kvadratmeter.

1. pladsen: Aarhus

Der er ikke megen tvivl om, at Smilets by er en populær studieby – førstepladsen i studentum.dk’s undersøgelse vidner også om netop dette. Her søger de studerende til for uddannelsesinstitutioner som VIA University College og Aarhus Universitet. Foruden en høj placering på karriere og transportmuligheder, scorer Aarhus også højt på parametre som byliv og studiejob. Her kan ejerlejligheden på 60 kvadratmeter købes for omkring 2.600.000 kr. med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 42.794 kr.

De billige lejeboliger er som regel væk, før man ved af det og særligt i landets største studiebyer. Har man mulighed for at spæde til og hjælpe de unge godt afsted hjemmefra, er forældrekøb bestemt en mulighed for dette – og på sigt en god investering for anden udlejning, når børnene skal videre.

Indehaver og ejendomsmægler ved Estaldo, Ann Rosenskjold, pointerer også, at det kan være svært for nogle at overskue, hvad der er vigtigt at holde øje med ved et forældrekøb:

”Det er måske ikke altid lige nemt at forstå de mange dokumenter fra ejerforeningen og ejendomsmægleren, når man ønsker at købe en lejlighed til sit barn. Det vil altid være mit råd at få en køberrådgiver på sit forældrekøb, hvis man er det mindste i tvivl. I mange tilfælde kan det kan virkelig godt betale sig, og så er man også sikker på at få forhandlet lejligheden til den rette pris” lyder det fra Ann Rosenskjold.

Kilder: dst.dk, studentum.dk, boliga.dk

Udviklingen i pris pr. m2 for ejerlejligheder i Hele landet (boliga.dk)

Årets Studieby 2022: Se Danmarks 10 bedste studiebyer her (studentum.dk)

Billeder

Estaldo
Estaldo
Download

Links

Information om Estaldo.com

Estaldo.com
Estaldo.com
Hobrovej 42D
9000 Aalborg

+45 71 96 08 08https://estaldo.com/

Vores ejendomsmægler klarer alt papirarbejdet, du klarer fremvisningerne. Smartere end en traditionel ejendomsmægler og meget mere sikkert end selvsalg.

Følg pressemeddelelser fra Estaldo.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Estaldo.com

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye