UFORSTÅELIGT AT POLITIKERNE FORRINGER DAGPENGE FOR NYUDDANNEDE
Det er helt ufroståeligt, at regeringen, SF, De Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne nu vil forringe dagpengene for nyuddannede. Det mener Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
- Tanken om, at de unge bare skal have med den økonomiske pisk, er både gammeldags og forfejlet. Et job står øverst på ønskesedlen hos nyuddannede – det er jo derfor, man har taget en uddannelse, siger han og udtrykker samtidig bekymring for dagpengesystemet i fremtiden.
Skæbnesvangert for dagpengene
- Politikerne gambler med opbakningen til dagpengesystemet. I forvejen er dagpengene de seneste årtier blevet stadigt mindre værd, og med yderligere forringelser for de nyuddannede vil flere unge vælge ordningen fra. Det kan blive skæbnesvangert for dagpengesystemet, der ellers er en kæmpe succes og gennem tiden har skabt tryghed for millioner af danske lønmodtagere.
Med aftalen vil nyuddannede unge, der har meldt sig ind i en a-kasse, efter tre måneder kun modtage 9500 mod i dag knap 14.000 kroner om måneden. Samtidig vil de ikke længere kunne modtage dagpenge i to år, men kun et enkelt.
Højere sats
Når det gælder de øvrige dagpengemodtagere, er der bedre nyheder. Fremover vil de øvrige forsikrede lønmodtagere få godt 3500 kroner mere om måneden i dagpenge de første tre måneder af ledighedsperioden. Det er en tiltrængt forbedring efter mange år, hvor lønningerne er løbet fra dagpengene – i 1980 dækkede dagpengene 63 % af en industriarbejders løn, i dag er dækningsgraden faldet til under 50 %.
37-timers arbejdspligt udskudt
Ifølge Mads Bilstrup er det også opløftende, at forslaget om 37-timers arbejdspligt for mennesker med integrationsbehov er taget ud af aftalen.
- Vi deler ambitionen om at få langt flere mennesker, særligt kvinder, med udenlandsk baggrund ind på arbejdsmarkedet, men det mål kan kun opnås, hvis vi bruger de indsatser, der virker, siger han og opfordrer politikerne til at lytte til fagfolk.
- Hvis 37-timers arbejdspligt skal blive en succes, er det helt afgørende, at det bygger på viden. Derfor har vi sendt et brev til politikerne, der med udgangspunkt i socialrådgivernes erfaringer fra praksis slår fast, hvad der skal til for at få flere integrationsborgere i arbejde - først og fremmest opkvalificering inden for brancher med behov for arbejdskraft, danskundervisning samt udsigt til ordinære job og hensyn til det enkelte menneske, lyder det fra Socialrådgivernes formand.
Kontakter
Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening: 40 73 94 41 / mb@socialraadgiverne.dk
Journalist Bjarke Hartmeyer Christiansen: 26 27 99 14 / bhc@socialraadgiverne.dk
Billeder
Links
Information om Dansk Socialrådgiverforening
Toldbodgade 19 B
1253 København K
70 10 10 99https://socialraadgiverne.dk/
Følg pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening
Alarmerende lavt optag på socialrådgiveruddannelsen27.7.2023 18:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af nye socialrådgiverstuderende er stagneret på sidste års lave niveau. Dansk Socialrådgiverforening og Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende efterlyser politisk handling for at vende udviklingen.
Socialrådgiverne: Rapport bekræfter ulige løn, men trepart bør også omhandle arbejdsmiljø13.6.2023 12:36:58 CEST | Pressemeddelelse
Lønstrukturkomitéens rapport bekræfter, at lønmodtagere i kvindefag typisk får en lavere løn end andre. Det skal en kommende trepart adressere, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening, som dog også vil have fokus på arbejdsmiljø i forhandlingerne.
Fokus på småjob, færre proceskrav og tillid til medarbejderne: Socialrådgiverne roser anbefalinger23.5.2023 11:36:43 CEST | Pressemeddelelse
”Mange gode takter” lyder kommentaren fra Dansk Socialrådgiverforening til Reformkommissionens sidste anbefalinger. Forkvinde Signe Færch roser det tydelige fokus på småjob, færre proceskrav og helhedsorienterede indsatser, mens hun er kritisk over for forslag om at afskaffe revalidering og sænke ydelsen til udsatte unge.
Dansk Socialrådgiverforening opfordrer Lizette Risgaard til at trække sig som FH-formand29.4.2023 10:52:23 CEST | Pressemeddelelse
En enig hovedbestyrelse i Dansk Socialrådgiverforening opfordrer nu FH-formand Lizette Risgaard til at trække sig. Det sker i kølvandet på flere mediers dækning af upassende adfærd. Forkvinde Signe Færch udtaler:
Lavere ydelser og arbejdspligt: Socialrådgiverne er skeptiske over regeringsforslag25.4.2023 10:07:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen foreslår at sænke ydelserne markant for ca. 14.000 personer – og indføre en 37 timers arbejdspligt som modkrav for ydelsen. Dansk Socialrådgiverforening er skeptisk over forslaget og efterlyser fokus på individuelle indsatser. Forkvinde Signe Færch udtaler: