Lidl Danmark

Lidl-kunder donerer over 860.000 kr. flaskepant til Danske Hospitalsklovne: En af dem er 11-årige Cecilia, der kender hospitalsklovnene fra sin lange indlæggelse

Del
Kunderne i Lidl har i 2021 doneret over 860.000 kr. i pant, som ubeskåret går til Danske Hospitalsklovne, der arbejder for at styrke indlagte børns livsglæde og livsmod, så de bedre kan stå sygdomsforløb igennem.

Når Lidls kunder afleverer deres tomme pantflasker og dåser i pantautomaten, kan de med et enkelt tryk på donationsknappen vælge, at beløbet går til Danske Hospitalsklovne. Og det er der heldigvis rigtig mange kunder, der har valgt at gøre i 2021. Beløbet lyder nemlig på hele 860.904,5 kr.

En af dem, der har gjort en særlig stor indsats, for at samle en masse penge ind, ved at donere sin pant til Danske Hospitalsklovne, er 11-årige Cecilia, der selv har tilbragt meget tid på hospitalet. Ikke for at besøge en syg morfar eller tante, men fordi hun i november 2019 fik konstateret knoglekræft i venstre ben.

”Jeg har selv prøvet at være indlagt, og det er ikke en rar situation at være i, at man bare skal ligge og føle, at man har ondt af sig selv. Jeg vil gerne gøre en forskel og give nogle penge, de kan bruge på hospitalet, så hospitalsklovnene for eksempel kan pynte op på værelserne på hospitalet.”

I ti måneder var Cecilia indlagt på Aarhus Universitetshospital for at få sin behandling, og det var hårdt at være væk fra både søskende, venner og hverdagen generelt. Noget af det Cecilia dog husker tilbage på med stort smil på læben er, når hun brugte tid med hospitalsklovnene.

”De kan gøre mig glad på et sekund, hvis jeg har haft en dårlig dag. Jeg får mere energi, når jeg er sammen med dem og tænker ikke på at være syg,” fortæller Cecilia.

Der skal uddannes endnu flere hospitalsklovne

At høre Cecilias historie og ikke mindst oplevelse af, hvordan hospitalsklovnene har gjort en kæmpe forskel under hendes indlæggelse, gør et stort indtryk hos Jens Stratmann, der er adm. direktør i Lidl.

”Vores samarbejde med Danske Hospitalsklovne er en hjertesag for Lidl, fordi vi ønsker at tage et samfundsansvar. Det er derfor meget glædeligt, at vores kunder har doneret så mange penge, for som vi kan høre på Cecilias historie, gør Danske Hospitalsklovne en kæmpe forskel for børn og unge på de danske hospitaler.”

I juli 2020 afsluttede Cecilia sit kemoterapiforløb og går nu jævnligt til kontrol. Når Louise Reimers Nielsen, der er Cecilias mor, tænker tilbage, er hun ikke i tvivl om, at hospitalsklovnene har haft stor betydning på Cecilias humør og oplevelse af at være indlagt:

”Jeg er ret sikker på, at hvis det ikke havde været for hospitalsklovnene på Aarhus Universitetshospital, så havde Cecilia været en meget indelukket pige. Det er jo et langt forløb, når man er indlagt tre ud af fire uger på en måned, og man er væk fra alt, hvad der hedder familie.”

I 2022 har Lidl besluttet, at halvdelen af pantdonationerne til Danske Hospitalsklovne skal gå specifikt til at uddanne flere hospitalsklovne, så endnu flere indlagte børn og unge rundt om i hele landet kan få glæde af en hospitalsklovn. Danske Hospitalsklovne har allerede startet optagelsesprøver og vil i de kommende måneder starte et nyt hold af hospitalsklovnelærlinge op på uddannelsen til at blive hospitalsklovn.

Hos Danske Hospitalsklovne er man meget taknemmelig for samarbejdet med Lidl og pantdonationerne fra de mange kunder.

"Vi er meget begejstrede for Lidls valg om, at halvdelen af pant donationerne i år skal støtte vores uddannelse af endnu flere hospitalsklovne. Flere hospitalsklovne betyder, at vi kan besøge endnu flere syge børn i fremtiden. Af hjertet tak til Lidls kunder og til Lidl for at gøre det muligt at støtte i deres butikker,” udtaler engagementschef hos Danske Hospitalsklovne Malene Berland Grauslund.

Læs mere om samarbejdet her.

Faktaboks

  • Lidls samarbejde med Danske Hospitalsklovne blev etableret i 2012, og siden 2015 har Lidl været hovedsponsor for foreningen.

  • Flaskepanten bliver doneret til det lokale sygehus.

  • Hospitalsklovnene stilles gratis til rådighed for afdelinger på hospitalet og lønnes af foreningen Danske Hospitalsklovne. Hospitalsklovnenes arbejde er kun muligt med økonomisk støtte fra private, virksomheder og fonde.

  • Der er pt. 61 hospitalsklovne hos Danske Hospitalsklovne. Det er foreningens mål at nå ud til alle børn og unge på de danske hospitaler, på landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger samt bosteder for børn med svær autisme.

  • Alle hospitalsklovne gennemgår en 1,5-årig uddannelse.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Lidl Danmark

Lidl Danmark
Lidl Danmark
Carl Blochs Gade 89
8000 Aarhus C

7635 0000http://www.lidl.dk

I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 danske butikker.Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning. 

Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Lidl i ambitiøs digital satsning: Ny scan-selv-løsning giver større kundetilfredshed og mindre svind23.4.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Lidl Danmark er i gang med en landsdækkende udrulning af en ny og moderne scan-selv-løsning, der kombinerer effektiv teknologi med nærværende kundeservice, og resultaterne er allerede at se. Det er blevet nemmere og hurtigere for kunderne at handle, samtidig med at svindstatistikken er forbedret, fortæller salgs-, udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.

Lidls nye private label-mærke er landet i butikkerne: Madværket samler flere hundrede hverdagsprodukter fra danske leverandører under ét nyt fælles brand31.3.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse

Når Lidls kunder er på indkøb efter danske hverdagsprodukter til gode priser, skal de kigge efter det røde Madværket-logo. Et nyt dansk private label-brand, der samler et bredt udvalg af danskproducerede fødevarer, er nemlig landet i kædens butikker. Lidl vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge og støtte danske lokale producenter, hvilket både bidrager til en bedre forsyningssikkerhed og arbejdspladser i Danmark.

Lidl fortsætter sit engagement i cykelsporten: Bliver sponsor for Copenhagen Sprint og fornyer aftale med PostNord Danmark Rundt25.3.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse

Til sommer bliver Lidl officiel sponsor for det nye World Tour-cykelløb Copenhagen Sprint, hvor blandt andre den danske sprinter Mads Pedersen fra Lidl-Trek stiller til start. Samtidig fornyer Lidl aftalen med Danmarks største etapeløb PostNord Danmark Rundt. Hos PostNord Danmark Rundt og Copenhagen Sprint ser man frem til samarbejdet med en fælles ambition om at styrke cykelsporten og fremme hverdagscyklisme.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye