Vinderen af Aarhus Festuges arkitekturkonkurrence 2021 er fundet

Hvordan ser fremtiden ud for Banegraven? Hvordan udvikler vi det i fremtiden til gavn for byen og aarhusianerne?
Det skulle unge arkitekter komme med deres bud på til Aarhus Festuges arkitekturkonkurrence 2021. Under de fyldte afspritningsposer ved projektet Saanitizing Territories, som vandt konkurrencen i 2020 og som netop nu er opført på Sydhavnen i Aarhus, blev det i dag offentliggjort, at vinderne af årets arkitekturkonkurrence og præmiesummen på 75.000 kroner er de to unge arkitekter Klara Lyshøj og Katrine Kretzschmar, som deltog med deres projekt ’Platform 8’.
Og hos juryen var der ingen tvivl om, at det netop var dem, der skulle vinde. I juryens motivation skriver de:
Platform 8 anviser på en både poetisk og inspirerende måde, hvordan Banegravens særlige kvaliteter kan bringes i spil, og hvordan der kan skabes et nyt og meget anderledes mødested i byen, som både vil berige Aarhus Festuge 2022 og bidrage til debatten om Banegravens fremtid. Projektet er derfor af en enig dommerkomité udpeget som vinder af Aarhus Festuges arkitekturkonkurrence 2021.
Med Platform 8 inviterer arkitekterne publikum ind til en unik og anderledes oplevelse af Banegraven. De har åbnet for et hidtil utilgængeligt og hengemt område på skrænten mellem Hall Sti og Banegraven, hvor de har skabt en delvist overdækket platform oppe på skrænten, hvorfra aarhusianerne kan betragte Banegraven på ny. Her mellem træerne, byens gader og baneterrænet kan publikum nyde solnedgangen, gå en tur igennem trækronerne og få sig en pause fra byens hektiske liv. Helt grundlæggende undersøger Platform 8 vores sameksistens med og relation til naturen i en bymæssig sammenhæng.
Det nye rum i byen tager udgangspunkt i toget som mødested, og Platform 8 kan derfor ses som et langt tog i træernes kroner, hvor de ’rejsende’ kan opholde sig i kortere eller længere perioder.
Med deres projekt giver de to unge arkitekter et bud på en mulig fremtid for området, fortæller de:
- Vi håber, at projektet kan inspirere og give folk en ny og anderledes oplevelse af et sted, de i forvejen kender godt. Og så er vi virkelig glade for muligheden for at afprøve ideen i praksis. Konkurrencer som denne er vigtige for unge arkitekter som os, siger Klara Lyshøj og Katrine Kretzschmar, som begge er uddannet fra Aarhus Arkitektskole.
Ifølge Rikke Øxner, direktør hos Aarhus Festuge, så ligger det interessante i konkurrencen i, at unge, talentfulde arkitekter kommer med spirende bud på, hvordan arkitekturen kan udforske og udvikle byen. Netop i Festugen er det vigtigt, at vi sammen kan diskutere, hvordan vi i fremtiden ser vores fælles by:
- Festugens 1:1 interventioner har igen og igen været med til at prikke til folks opfattelse af, hvad byrum er og kan. Det er også det, vi ønsker at gøre ved at sætte fokus på Banegraven. Banegraven kan ses som et ”ikke-sted”, som er svært tilgængeligt og svært at anvende. Men med den simple intervention, der ligger i projektet Platform 8, ændres måden, vi ser på området. Hævet over den trafikale puls gives pludselig plads til ro og pause fra hverdagen – og udsyn over byen, siger hun.
’Platform 8’ bliver opført ved Banegraven under Aarhus Festuge 2022.
Kontakter
Helena Holmenlund ChristensenKommunikationsansvarlig
Tlf:53 83 13 85hhc@aarhusfestuge.dkBilleder
Information om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Aarhus Festuge afslører tema for 60-års jubilæum11.9.2024 09:59:20 CEST | Pressemeddelelse
60 år er "ingen alder".
Festugen gik unormalt godt8.9.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus har sjældent summet så meget som til årets Festuge.
Aarhus Festuge fejrer på lørdag byens mangfoldige fællesskaber5.9.2024 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Ukrainske fællesskaber, senior- og børneforeninger og Aarhus Fremad-fans er en del af Festugens store komSAMMEN, der på lørdag finder sted for tredje år i træk.
Aarhus Festuge vil udforske stort grønt potentiale4.9.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets Festuge tager de første vigtige skridt i ny bæredygtig målsætning, der skal komme den grønne omstilling i Aarhus til gode.
Få presseakkreditering til Aarhus Festuge 202420.8.2024 14:00:01 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt at ønske pressebilletter til Aarhus Festuge 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum