December-salget i Røde Kors-butikker steg med 31 %
Danskerne har virkelig taget genbrug til sig – også når det handler om at give gaver. Det kan Røde Kors-butikkerne se på salget i december 2021, som ligger en tredjedel højere end december året før.
Det er især i kategorierne dame- og herretøj, at salget er vokset, men også køkkenudstyr har oplevet øget popularitet hos genbrugskunderne.
”Det er varer, som man både kan bruge selv men også kan forære til andre, og jeg tror, at stigningen i december måned generelt kan ses som udtryk for, at genbrug både til eget brug og som gaver bliver mere og mere almindeligt”, siger chef for genbrug i Røde Kors, Tina Donnerborg.
Hun er opmærksom på, at butikkerne var tvunget til at holde lukket nogle dage i december 2020 som følge af coronarestriktioner. Dog valgte mange Røde Kors-butikker selv at holde lukket mellem jul og nytår i 2021, hvorfor omsætningen primært er fra ugerne op til jul.
Populære gavekort
At danskerne er blevet gladere for give genbrug i gave ses tydeligt i salget af gavekort til udvalgte Røde Kors-butikker. Denne kategori er steget med hele 285 % sammenlignet med antallet af solgte gavekort i december 2020.
”Det er vi simpelthen så glade for, for med et gavekort til en af vores butikker skåner man miljøet og sikrer støtte til nødhjælp og sociale indsatser både nationalt og internationalt. Det er et andet take på forbrug, og det er den vej, vi ønsker, at vi slår endnu mere ind på som samfund”, siger Tina Donnerborg og fortsætter:
”Genbrug skal blive reglen frem for undtagelsen. Det er der, vi gerne vil hen”.
Bruger flere penge
Også det, der kaldes ’kurvestørrelse’ steg i december sammenlignet med december året før. Kurvestørrelse dækker over den samlede værdi af en ekspedition, dvs. det beløb, kunden betaler ved kassen for varer købt samtidig. Hvor kurvestørrelsen i december 2020 var på 91 kr. i gennemsnit, lød beløbet i december 2021 på 130 kr., hvilket er en stigning på hele 43 %.
Røde Kors har 250 genbrugsbutikker fordelt over hele landet. Gavekort kan indløses i udvalgte butikker.
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Årsrapport 2024: Røde Kors står stærkt i en verden i opbrud17.6.2025 11:14:54 CEST | Pressemeddelelse
Krig, klima og kriser prægede 2024. Røde Kors i Danmark hjalp millioner af mennesker både i Danmark og ude i verden
Røde Kors etablerer systue på COPENHELL3.6.2025 10:01:32 CEST | Pressemeddelelse
I år er Røde Kors hidkaldt til ”helvede”, hvor Røde Kors' frivillige nørklere vil hjælpe COPENHELL-gæster med at sy patches på de såkaldte battleveste
Undervisningsmateriale lanceres til skolebørn i en verden præget af kriser28.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Røde Kors lancerer et nyt undervisningsmateriale, som skal styrke danske skolebørn i at håndtere deres bekymringer og give dem mod og redskaber til at handle.
Røde Kors: Positivt, at ny strafreform vil styrke forebyggelsen i fængslerne22.5.2025 12:47:10 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Røde Kors viser, at næsten ni ud af ti danskere mener, at fængselsstraf bør følges af hjælp og støtte til et liv uden kriminalitet
INVITATION: Nødhjælp på menuen14.5.2025 11:15:00 CEST | Presseinvitation
I uge 21 vil Hotel- og Restaurantskolens kokkeelever stå klar med en lækker 2-retters frokostmenu tilberedt af råvarer fra de nødhjælpskasser, som Røde Kors uddeler i krigs- og kriseramte områder
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum