Undervisningsmateriale lanceres til skolebørn i en verden præget af kriser
Røde Kors lancerer et nyt undervisningsmateriale, som skal styrke danske skolebørn i at håndtere deres bekymringer og give dem mod og redskaber til at handle.

Børn og unge i Danmark vokser op i en verden præget af krig, klimakrise og uro. En ny undersøgelse foretaget af Røde Kors og Voxmeter viser, at 38 % af forældre oplever, at deres børn bekymrer sig om verdens tilstand – herunder krig, klimaforandringer og katastrofer.
Nu lancerer Røde Kors et nyt undervisningsmateriale, HELT SIKKERT!, som skal styrke danske skolebørn i at håndtere deres bekymringer og give dem mod og redskaber til at handle.
“Vi kan ikke skærme børn mod verdens virkelighed, men vi kan hjælpe dem med at forstå den og handle i den. HELT SIKKERT! er vores bud på, hvordan vi kan give håb og styrke mental trivsel – uden at skræmme,” siger Klaus Nørskov, kommunikationschef i Røde Kors.
Undervisning i håb og handling
HELT SIKKERT! er udviklet i samarbejde med læringsbureauet Forstå og målretter sig grundskolens indskoling, mellemtrin og udskoling. Materialet består af tre korte forløb, der kan gennemføres på cirka to lektioner og tilpasses både faglige og aktuelle behov – fx under en krise eller som opfølgning bagefter.
Materialet lægger op til samtaler om følelser, bekymringer og samfundets beredskab – med det formål at styrke børns forståelse og fællesskabsfølelse.
“Vi ønsker at klæde lærere og elever på til at tale om svære emner som krig, klima og beredskab i øjenhøjde. Ikke med skræmmebilleder, men med viden og mulighed for at handle sammen,” siger Klaus Nørskov.
Bekymringer i børnehøjde
Undersøgelsen, som bygger på kvalitative svar fra over 500 forældre, viser, at børn i alderen 10-17 år ofte stiller spørgsmål som: “Hvor skal vi finde hinanden, hvis der kommer krig, mens vi er i skole og I er på job?” Mange oplever angst, tristhed og søvnproblemer relateret til nyhedsstrømmen og verdens kriser.
“Hos Røde Kors har vi altid mennesket i fokus. Med HELT SIKKERT! fokuserer vi på børn og unge, når vi støtter landets lærere i at forberede eleverne på kriser – uden at skræmme nogen eller male fanden på væggen”, siger Klaus Nørskov.
Fakta: HELT SIKKERT!
Tre tilpassede forløb til indskoling, mellemtrin og udskoling
Kan afvikles på ca. to lektioner
Gratis og frit tilgængelige via unilogin
Inkluderer lærervejledninger og fleksibelt indhold
Udgives den 28. maj 2025
Materialet kan findes på: www.forstå.dk/helt-sikkert
For yderligere henvendelse kontakt vores pressetelefon: 3529 9699
Nøgleord
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Røde Kors: Positivt, at ny strafreform vil styrke forebyggelsen i fængslerne22.5.2025 12:47:10 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Røde Kors viser, at næsten ni ud af ti danskere mener, at fængselsstraf bør følges af hjælp og støtte til et liv uden kriminalitet
INVITATION: Nødhjælp på menuen14.5.2025 11:15:00 CEST | Presseinvitation
I uge 21 vil Hotel- og Restaurantskolens kokkeelever stå klar med en lækker 2-retters frokostmenu tilberedt af råvarer fra de nødhjælpskasser, som Røde Kors uddeler i krigs- og kriseramte områder
Felthospital i Gaza fylder 1 år: ”Vi håber, at der en dag ikke længere er brug for det”9.5.2025 11:28:23 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 80.000 konsultationer, 3000 operationer og 400 fødsler har fundet sted på Røde Kors’ felthospital i Gaza. Behovet er enormt – men omstændighederne, som personalet arbejder under, bliver mere og mere udfordrende.
Flere børn bekymrer sig: “Hvor skal vi finde hinanden, hvis der kommer krig, mens vi er i skole og I er på job?”6.5.2025 16:13:02 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse fra Røde Kors og Voxmeter viser, at 38% af forældre oplever, at deres børn bekymrer sig om krig, trusler om krig og klimaforandringer. Af disse er 12% i høj grad bekymrede og 60% er i nogen grad bekymrede.
80-års jubilæumsfejring i Røde Kors: Besøgstjenesten fylder 60 år og Vågetjenesten fylder 20 år.5.5.2025 17:46:53 CEST | Pressemeddelelse
6. maj er en helt særlig dag i Røde Kors i Danmark. Her fejres der nemlig runde fødselsdage for hele to store sociale aktiviteter: Besøgstjenesten, hvor frivillige over hele landet besøger primært ældre, der mangler én at tale med. Og Vågetjenesten, hvor frivillige våger over døende og skaber ro og tryghed i den sidste tid. Pressen er velkommen til fejringen 6. maj kl. 15-17 på Blegdamsvej 27, 2100 København Ø. Tilmelding til Line Nørremark, telefon 2012349
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum