Røde Kors etablerer systue på COPENHELL
I år er Røde Kors hidkaldt til ”helvede”, hvor Røde Kors' frivillige nørklere vil hjælpe COPENHELL-gæster med at sy patches på de såkaldte battleveste

Røde Kors etablerer i år en hyggelig systue på COPENHELL med nørklere, der mod en donation til Røde Kors hjælper festivalgængere med at få syet de hellige patches på vesten - både nyindkøbte mærker fra COPENHELL 2025 og dem, der er i sørgelig forfatning efter mange koncerter.
Røde Kors hjælper alle, hvad enten du er til black metal, dødsmetal, punk eller rock.
Nørkleraktiviteten er en af Røde Kors’ største aktiviteter med over 4500 frivillige, der hver uge mødes og strikker for et godt formål. Ofte sælges deres produktioner, så Røde Kors tjener penge til hjælpearbejdet. Nørklere indgår i stigende grad i partnerskaber med både virksomheder og andre kreative erhverv, der har brug for tæpper, huer, sokker eller lignende til teaterforestillinger, reklamer – og nu COPENHELL.
”Vores hyggelige nørklerbod kommer til at stå i skærende kontrast til festivalens klassiske udtryk med læder, denim og nitter. Men den understreger den selvironi og humor, COPENHELL er så kendt for. Samarbejdet med COPENHELL og musikfestivaler i det hele taget giver os muligheder for at skabe opmærksomhed med om Røde Kors’ arbejde på en sjov og anderledes måde,” fortæller kommunikationschef Klaus Nørskov fra Røde Kors.
Nørklere på venteliste
Med indsigt i både den humanitære sektor og metalscenen kom reklamebureauet Marvelous op med ideen til det overraskende samarbejde, der blev taget rigtig godt imod fra både COPENHELL og Røde Kors:
”Det er nørklere fra Lyngby-Taarbæk og fra Arbejdermuseet, som vil være til stede på COPENHELL. Det har været en fornøjelse at præsentere idéen for nørklerne, og deres opbakning og begejstring har været så stor, at vi straks har fået besat alle vagter – og vi har tilmed en venteliste af nørklere, der står klar til at vise horn og sy patches, hvis der skulle komme afbud,” siger projektleder for nørklerne, Lene Knudtzen fra Røde Kors.
De rareste festivalgæster findes i helvede
”Vi glæder os rigtig meget over, at COPENHELL på denne måde kan bidrage til Røde Kors’ mange vigtige indsatser, og vi glæder os til at tage imod nørklerne på COPENHELL. Jeg er sikker på, at de får nogle dejlige dage med de rareste festivalgæster. Og der er ingen tvivl om, at COPENHELL-gæsterne bliver glade for kompetent hjælp til at få deres patches syet fast på battlevesten,” fortæller Division Manager Linda Havanna Hansen fra COPENHELL.
COPENHELL finder sted 18.-21. juni på Refshaleøen i København.
Fakta
· Røde Kors’ nørklerbod vil være åben fra kl. 12:00 til 20:00 hver dag.
· Boden er bemandet med fire nørklere ad gangen.
· Boden ligger ved Food Court på festival pladsen.
· Læs mere om Røde Kors’ nørklere her: https://www.rodekors.dk/bliv-frivillig/noerkler
· Røde Kors er stiftet i 1863 og er verdens største humanitære hjælpeorganisation. Røde Kors redder hver dag liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Kontakt
Røde Kors: Kommunikationschef Klaus Nørskov: 2724 5890
COPENHELL: Press officer Mikkel Mo: presse@copenhell.dk
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Røde Kors lagt ned af henvendelser: Stor interesse for frivilligt arbejde fra ikke-dansktalende københavnere7.7.2025 11:00:18 CEST | Pressemeddelelse
Der er kø til at blive frivillig på holdet, der bistår med driften af Røde Kors-genbrugsbutikker i Hovedstaden, hvis man er tilflytter fra et andet land og endnu ikke har lært det danske sprog
Kultur- og erhvervsprofiler samler over fire millioner kroner ind til Røde Kors5.7.2025 15:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt netværk af kultur- og erhvervspersoner har det seneste år løftet en række kreative projekter og initiativer til fordel for Røde Kors som en del af Røde Kors’ Klub 10 og Klub 100-ambassadører. Tilsammen har de indsamlet 4,1 millioner kroner til Røde Kors’ hjælpearbejde i Danmark og ude i verden.
Stor succes: Røde Kors’ Nørklere pyntede Copenhell1.7.2025 16:26:18 CEST | Pressemeddelelse
250 festivalgæster donerede sammenlagt over 45.000 kroner til Røde Kors, da de gav deres battleveste en tur gennem Nørklernes systue på Copenhell.
Røde Kors byder det danske EU-formandskab velkommen: Stærk humanitær støtte til Ukraine bør være en central prioritet30.6.2025 21:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Formandskabet overtages i en tid med store humanitære udfordringer – ikke mindst krigen i Ukraine, som fortsat har alvorlige konsekvenser for millioner af mennesker
For børn i økonomisk trængte familier føles sommerferien uønsket lang og er præget af afsavn30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren for de fleste familier er en tid med oplevelser, rejser og samvær, står børn i økonomisk trængte familier i Danmark foran en ferie, hvor der ikke er råd til at tage på tur eller købe is. Det gør børnene triste, at de ikke har oplevelser at fortælle om, når de vender tilbage til skolen, viser en undersøgelse fra Røde Kors
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum