Stigende mistrivsel og konflikter blandt voksne med udviklingshandicap i botilbud
De seneste fem år har stor udskiftning i personalet, højt forbrug af vikarer og for lav faglighed på landets botilbud for mennesker udviklingshandicap haft omfattende konsekvenser for beboerne i form af øget mistrivsel og konflikter. Sådan lyder konklusionen i en ny rundspørge blandt pårørende til voksne med udviklingshandicap, der bor i botilbud.
Hele 70 procent angiver, at de er enige i, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde på botilbuddet er faldet i løbet af de seneste 5 år. En næsten lige så stor andel svarer, at andelen af uddannet pædagogisk personale er faldet mærkbart i samme periode. Mange af de adspurgte i rundspørgen påpeger, at udviklingen har store negative konsekvenser for beboerne.
Den stigende utryghed og tabet af kompetencer til at klare ting på egen hånd kommer til udtryk på forskellig vis. En pårørende forklarer eksempelvis: "Min datter er selv meget konfliktsky, så hun undgår enhver konfrontation og tilpasser sig, hvad hun får tilbudt og det er yderst mangelfuldt."
En anden forklarer, at der sjældent er tid til at tage sig af hendes bror i botilbuddet, hvilket har store negative konsekvenser: ”Der er forskellige vikarer hele tiden. Min lillebror får mange negative tanker af sin ensomhed. Jeg kan se, at han ældes hurtigt af mangel på samvær og humør.”
De alvorlige og udbredte problemer med kvaliteten af den faglige indsats på landets botilbud understreger det akutte behov for handling, pointerer Anni Sørensen, der er formand i Lev.
- I en tid hvor samfundet bliver stadig rigere, behandler vi nogle af samfundets mest sårbare mennesker stadig dårligere. Det er for mig at se den entydige konklusion på de pårørendes oplevelser i denne rundspørge, og det skal der handles på. Botilbud er menneskers hjem og her skal der ikke være mistrivsel og højt konfliktniveau, som tilfældet tydeligvis er mange steder i dag. Der skal være høj pædagogisk faglighed og tryghed, udvikling og trivsel, mener Levs landsformand Anni Sørensen.
Der er brug for en genropretning
Omkring 4 ud af 10 af de pårørende i undersøgelsen oplever også, at der over de seneste 5 år er kommet flere konflikter mellem personale og beboere og mellem beboerne indbyrdes. En tilsvarende andel er enige i, at det er blevet mere utrygt for beboerne i botilbuddene.
Levs landsformand mener, at rundspørgens resultater understreger behovet for en genopretning af kvalitet og faglighed på handicapområdet.
- Der er behov for en genopretning af landets botilbud, der sikrer høj pædagogisk faglighed og skaber tryghed, udvikling og trivsel. Men den genopretning sker ikke af sig selv. Regeringen og Christiansborg må nu sætte handling bag de politiske løfter om styrket kvalitet og specialisering på handicapområdet, mener Anni Sørensen.
Nøgleord
Kontakter
Anni SørensenFormand for Lev
Tlf:2628 3083as@lev.dkThomas GruberPolitisk konsulent i Lev
Tlf:5180 1680tg@lev.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Lev
Lev er en privat landsdækkende organisation for mennesker med udviklingshandicap, pårørende og andre interesserede - dannet i 1952.
Følg pressemeddelelser fra Lev
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lev
Tre organisationer går sammen om at sætte fokus på sundhed for mennesker med udviklingshandicap11.5.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De tre organisationer Socialpædagogerne, Lev og ULF vil med sundhedskonferencen #SundSammen give inspiration til at fremme sundhed, trivsel og livsglæde for mennesker med udviklingshandicap.
Foreningen Lev får ny direktør11.4.2023 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Louise Johannessen bliver ny direktør i Lev. Hun kommer fra en stilling som chef for uddannelsesafdelingen i Børns Vilkår, og har desuden tidligere arbejdet i Institut for Menneskerettigheder og Kræftens Bekæmpelse.
Ny undersøgelse: Digitaliseringen umyndiggør og kriminaliserer13.12.2022 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mange mennesker med udviklingshandicap er blevet mere afhængige af hjælp på grund af digitaliseringen - og mange pårørende og støttepersoner bliver nødt til at bryde loven for at kunne give den nødvendige hjælp. Sådan lyder meldingen fra en lang række pårørende i ny undersøgelse, som foreningen Lev har foretaget.
Omvendt valgmøde17.10.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Her er det politikerne, der stiller spørgsmål til panelet
Sundhedskonference om ulighed i sundhed2.5.2022 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) viser, at personer med udviklingshandicap i gennemsnit dør knap 20 år tidligere end resten af befolkningen. Derfor er Lev og Parasport Danmark gået sammen om at lave en sundhedskonference med fokus på netop den målgruppe for at få skabt opmærksomhed på området.