Akut behov for mere trygt dagpengesystem
11.1.2022 06:09:00 CET | 3F | Pressemeddelelse
Nye tal bekræfter en fortsat vækst i lønmodtagere, der finder det nødvendigt at tilkøbe en privat, individuel lønsikringsydelse.
- Udviklingen viser desværre, hvor stort behovet er, for at Folketinget forbedrer trygheden i vores fælles dagpengesystem, siger Eva Obdrup, forretningsfører for 3Fs A-kasse.
- På trods af højkonjunktur og en relativt lav ledighed har nu over 400.000 danskere valgt en tillægsforsikring. Det viser med al tydelighed, at de seneste årtiers udhuling af dagpengedækningen og stramning af reglerne øger utrygheden blandt lønmodtagerne.
- Samtidig skaber det et A- og B-hold. A-holdet med lav ledighedsrisiko, lang uddannelse, lange opsigelsesvarsler og billig lønsikring. B-holdet med kortere uddannelse, relativt højere ledighedsrisiko og dyr lønsikring, hvis de overhovedet kan få den.
I 2010 havde 88.000 tegnet en lønforsikring. Det tal er nu vokset til over 400.000.
- Det er et ødelæggende angreb på Danmarks meget fleksible og dynamiske arbejdsmarked, der er afgørende for konkurrenceevnen og til stor gavn både for virksomhederne og beskæftigelsen.
- Det er relativt let at hyre og fyre medarbejdere, fordi dagpengene til gengæld skal sikre trygheden for lønmodtagerne i en ufrivillig ledighedsperiode. Men fleksibilitet og tryghed hører sammen.
Eva Obdrup opfordrer derfor regeringen og Folketingets partier til at sikre et mere trygt dagpengesystem under forhandlingerne om ”Danmark kan mere”-udspillet fra regeringen:
- Vores solidariske, fælles dagpengeordning har brug for, at man politisk bl.a.:
* øger dagpengedækningen,
* ændrer urimelige regler, der spænder ben for lediges ja til korttidsbeskæftigelse,
* gør et uddannelsesløft på 110 pct. af dagpengesatsen permanent, og
* sikrer øget tilslutning til det solidariske dagpengesystem ved at knytte et skattefradrag for lønforsikring til medlemskab en a-kasse.
I forhold til regeringens væsentlige udspil om et særligt beskæftigelsestillæg i de første tre måneder for nyledige på dagpenge, understreger Eva Obdrup, at politikerne skal passe på ikke at diskriminere timelønnede, der ofte har mere usikre ansættelsesvilkår og kan hjemsendes pga. materialemangel, vejrlig mv.
- Der er desværre ofte en tendens til, at politikere og centraladministrationen regelsætter ud fra funktionæransattes dagligdag og virkelighed.
- Derfor håber jeg, at politikerne vil sikre, at regler for et styrket og forbedret dagpengesystem også bliver tryktestet hos os i a-kasserne, der har den nære kontakt til lønmodtagerne og deres vilkår i arbejdslivet, siger Eva Obdrup.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 8892 8892.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Dansk fagforeningsformand skal stå i spidsen for 1,5 millioner europæiske bygningsarbejdere23.4.2026 12:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Formand for 3F’s Byggegruppe Claus von Elling, er valgt som ny formand for det europæiske bygge- og træarbejderforbund, EFBWW. Det sker på et tidspunkt, hvor kampen mod udnyttelse af udenlandske kolleger på tværs af grænser står højt på EU’s dagsorden.
3F: Melding fra Venstre og Konservative klinger hult og hyklerisk21.4.2026 21:04:05 CEST | Pressemeddelelse
Når 3F kigger på fortællingen om velfærdsforliget og sammenholder det med, hvor vi er i dag, står det klart, at der er tale om løftebruddet over alle løftebrud.
Dansk Industri og 3F foreslår nyt asbest-fradrag20.4.2026 13:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Fradraget kan være en håndsrækning til de tusindvis af boligejere, som på grund af lav boligværdi er forhindret i at finansiere udskiftning af asbesttag.
Overbevisende ja til 3F Nordsjælland27.3.2026 08:56:02 CET | Pressemeddelelse
Tre generalforsamlinger sagde ja til at sammenlægge 3F Nordsjælland Øst, 3F Frederiksværk/Frederikssund og 3F Frederiksborg til 3F Nordsjælland.
3F: Der er behov for en styrket indsats og hårdere straffe for arbejdskriminalitet26.3.2026 13:13:39 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Hvidvasksekretariatet afslører, at stribevis af virksomheder inden for 3F’s brancher kan være brugt systematisk til hvidvask og økonomisk kriminalitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
