Boligsalget i 2021 overgår et ellers vildt 2020 med fem procent

Nye handelstal fra Boligsiden viser, at der blev solgt 6.654 boliger i december. Dermed nåede det samlede salg i 2021 op på 112.782. Det er fem procent flere end i 2020, der ellers var det hidtil bedst sælgende år siden 2005, hvor der blev tinglyst godt 125.000 bolighandler.
”Der er rigtig mange, der har handlet bolig i 2021. Særligt var salget i årets første halvdel langt højere end normalt. Siden faldt det, men lå fortsat på et højt niveau, og selv om december blev måneden med færrest bolighandler i 2021, blev der alligevel solgt væsentligt flere boliger end i samme måned i årene før 2020,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
De høje salgstal i 2021 førte til, at antallet af handler allerede den 6. december overgik det samlede salg for hele 2020. Siden er der handlet godt 5.000 boliger yderligere.
Salget af huse og lejligheder er steget
Mens det samlede boligsalg altså er steget fem procent i 2021, er salget af villaer/rækkehuse og ejerlejligheder henholdsvis 10 og 6 procent højere end i 2020.
”Ligesom for det samlede boligsalg var der især rift om husene i første halvdel af 2021, men selvom der blev lagt en dæmper på aktiviteten efter sommerferien, har husene selv hen mod slutningen af året trukket flere købere til end normalt. Og sammenligner vi aktiviteten i 2021 med årene inden corona, ligger salget af huse over for eksempel 2019-niveauet i samtlige af årets 12 måneder,” siger Birgit Daetz og fortsætter:
”Lejlighedsmarkedet nåede sin top i marts, hvor der blev solgt næsten dobbelt så mange lejligheder som i marts sidste år, hvor statsministeren lukkede landet ned første gang. Siden er salget faldet en del og har i andet halvår lignet det, vi så i 2019. Dog er december-salget noget højere end normalt for årets sidste måned.”
Modsat salget af huse og lejligheder er sommerhushandlen faldet fra 2020 til 2021. Faldet er på 13 procent.
”Allerede kort tid efter den første coronanedlukning i 2020 begyndte sommerhussalget at stige voldsomt, og selv om det også var vildt i starten af 2021, nåede det aldrig op på de samme højder. Mod slutningen af 2021 så vi tværtimod handelstal, der ligner dem, vi så før corona,” understreger Birgit Daetz.
Hvad sker der så i 2022?
Samlet set er konklusion på boligsalget i 2021, at det har været et ekstraordinært år. Men vi ser også, at handlerne mere og mere kommer i et antal og et mønster, der minder om det, vi så i årene før corona. Spørgsmålet er så nu, om det er ved at være slut med coronauvishederne på boligmarkedet.
”Vi står lige nu i en ny nedlukning, der godt nok tidsmæssigt ser ud til være kortere end den, vi så i foråret 2020 og sidste vinter, men vi har lært, at intet er givet på boligmarkedet. Derfor kan det også i 2022 udvikle sig i en anden retning, end vi forventer. Når det er sagt, er tegnene fra 2021 dog, at vi er på vej mod mere velkendte tilstande, og derfor forventer vi også, at der bliver solgt færre boliger i 2022 end i de sidste to år,” siger Birgit Daetz.
Udviklingen i boligsalget:
Boligtype |
2019 |
2020 |
2021 |
Ændring fra 20-21 |
Villaer og rækkehuse |
50.568 |
59.071 |
65.038 |
10 % |
Ejerlejligheder |
18.163 |
21.005 |
22.355 |
6 % |
Sommerhuse |
10.222 |
15.858 |
13.829 |
-13 % |
Alle boligtyper |
87.913 |
107.583 |
112.782 |
5 % |
(Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde, villalejligheder og lystejendomme. Kilde: Boligsiden)
Tjek Danmarks-kortet og se handelstal for hver enkelt kommune.
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Udbuddet vokser: Højeste antal sommerhuse til salg i fem år6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo maj viser en generel forårsstigning i udbuddet af både huse, lejligheder og sommerhuse. For sommerhusene er der nu tale om det højeste antal boliger til salg i de seneste fem år.
Boligsalget i første kvartal 2025 er kun overgået af rekordåret 202116.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsiden viser det næsthøjeste antal bolighandler i løbet af første kvartal 2025. Kun rekordåret 2021 har toppet det nuværende niveau for antal handler i årets første tre måneder.
Nye tal: Huspriserne stiger i marts og nærmer sig nyt topniveau10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye marts-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser stigninger i salgspriserne i den seneste måned for både villaer og rækkehuse, ejerlejligheder samt sommerhuse. For husene er salgspriserne nu meget tæt på det ellers hidtidige topniveau, som var i coronaperioden tilbage i juni 2022.
Efter et halvt år med fald stiger udbuddet af lejligheder nu en smule4.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden sensommeren 2024 stiger udbuddet af ejerlejligheder nu på landsplan, viser nye udbudstal fra Boligsiden. Men det er en udvikling med geografiske forskelle, for i Region Hovedstaden og i Region Sjælland bliver udbuddet fortsat mindre.
Lejlighedspriserne halveres få kilometer væk fra centrum27.3.2025 06:02:56 CET | Pressemeddelelse
Det er værd at overveje, hvor tæt på centrum af byen du vil bo, hvis du er på udkig efter en ejerlejlighed. Få kilometer har stor betydning for salgsprisen, viser en ny opgørelse fra Boligsiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum