Iværksætteren Maybritt har fundet opskriften, der slog Claus Meyer

I sommer vandt iværksætteren Maybritt Beutnagel den eftertragtede produktpris ved den årlige kokkekonkurrence Sol over Gudhjem. Blandt dem, der måtte bøje sig for Maybritts indiske snacks, var ingen ringere end Clays Meyers snacks af knoldselleri.
Men helt overraskende var sejren nu ikke. For iværksætteren fra Sydfyn har arbejdet så længe med sine munchies, som produktet hedder, at hun følte sig stensikker på sit produkt. Og det er en pointe, hun gerne giver videre til andre iværksættere.
"Du skal tro på dig selv og det, du laver. Ellers kommer du ingen vegne,” lyder det i produktionslokalerne i Vester Skerninge uden for Svendborg:
Hun tilføjer:
”Og du skal teste, om der er et marked for det produkt, som du har udviklet. Desuden er det vigtigt, at du finder dig et netværk, hvor du kan få sparring.”
Sparring, netværk og mulighed for at diskutere og afprøve idéer og forretningsplaner fik Maybritt i IværksætterDanmark, erhvervshusenes landsdækkende iværksætterprojekt, som senest er støttet af REACT-EU. Hun har brugt projektet ”til alt muligt” og fulgte blandt andet et forløb for fødevareiværksættere, hvor hun blev klædt på til at teste sit marked og sine kunder.
"Jeg lærte også, at et produkt helst skal være autentisk og have en historie. Og jeg lærte at sætte en pris, så alle overlever, og brandet er intakt,” fortæller Maybritt Beutnagel.
Produktet, der bæres af krydderier som gurkemeje, spidskommen og chili, følte Maybritt sig sikker på. Hun har boet i Indien i en årrække, hvor hun lavede rejser for efterskoleelever. Hun er indisk gift, og hendes opskrift på munchies er forfinet gennem madlavning i Indien over en årrække. Smagen er autentisk, og det er hele idéen med produktet, siger hun:
"Man skal kunne få en oplevelse af at rejse uden at rejse. Når man åbner posen, skal det være, som der dufter og smager i Indien.”
Hun startede prøveproduktion i efteråret 2020 – under COVID-19, og det lagde naturligvis en dæmper på forretningen. Men iværksætterlyst og gode testsvar fra potentielle kunder drev hende videre:
"Man skal holde fast i troen på, at det ikke er så farligt at starte op. Jeg startede uden lån og har holdt det inden for husholdningsbudgettet. Det har givet mig mulighed for at bruge indtjeningen på at anskaffe maskiner og indkøbe flere råvarer.”
I dag leverer hun til op mod 40 kunder, primært gårdbutikker, specialbutikker og gavebutikker. Hun leverer også til virksomheder, og hendes håb er at få sine munchies på hylderne i Irma i løbet af 2022.
LÆS OGSÅ: Vækstiværksætterens gode råd: Drøm stort, arbejd hårdt, og få hjælp til at komme videre
LÆS OGSÅ: Simon og Peter har lært iværksætteri på den hårde måde
LÆS OGSÅ: Barchef og shrub-iværksætter drømmer om vækst og flere timer i døgnet
Hun drømmer om, at omsætningen på sigt kan bære fire til fem deltidsansatte, produktsortimentet skal udvides med en ”mildere” variant, og der skal sættes ind med mere branding og markedsføring:
"Jeg vil gerne have, at kunderne opfatter produktet som troværdigt og originalt. De skal lære at genkende mit produkt, for mange tror, det er orme, jeg sælger.”
Udviklingen går hurtigt for den sydfynske fødevareproducent, og hun flirter med tanken om at blive en rigtig vækstiværksætter. Men også den drøm rummer dilemmaer, har Maybritt indset:
"Skal jeg skalere op og starte en fabrik? Skal jeg udlicitere produktionen for at få mere tid til salg og markedsføring? Og kan jeg kalde det håndlavet, hvis jeg ikke selv laver det? Det kan godt være, at jeg får brug for IværksætterDanmark igen.”
FAKTA Om IværksætterDanmark
IværksætterDanmark er erhvervshusenes initiativ til en samlende national indsats for alle iværksættere. Projektets overordnede mål er at understøtte et bredt kompetenceløft blandt iværksættere for at øge antallet af nye iværksættere og øge deres overlevelsesrate.
Det sker i tre typer af forløb:
- Forløb, der skal styrke iværksætteres faglige kompetencer på de vigtigste generelle områder
- Branche- og temaorienterede forløb tilpasset lokale forhold
- Next Step-forløb målrettet eksekveringsdygtige iværksættere
EU’s Socialfond og de decentrale erhvervsfremmemidler har støttet IvDK med 20,8 mio. kr., og REACT-EU har støttet med 60 mio. kr. Projektet startede i august 2019, og med støtten fra REACT-EU kan projektet nu fortsætte indtil juni 2023.
Læs mere om IværksætterDanmark på projektets hjemmeside
Læs mere om IværksætterDanmark i Erhvervsstyrelsens projektdatabase her og her
FAKTA Om EU’s Socialfond
I perioden 2014-2020 investerer EU's Socialfond, Regionalfond og danske partnere hvert år 1 mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet. Socialfondsprogrammet for 2014-2020 er målrettet iværksætteri, uddannelse og social inklusion. Vi skal have flere nye virksomheder og en dygtigere arbejdsstyrke. Det er afgørende forudsætninger for at øget produktivitet, konkurrenceevne og vækst.
Derfor medfinansierer EU's Socialfond projekter, der skal:
- Øge iværksætteraktiviteten og sørge for vækstrettet kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder
- Fremme social inklusion – via særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, indslusningsforløb til arbejdsmarkedet og socialøkonomiske virksomheder
- Styrke erhvervsuddannelserne, erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.”Det handler om at få en god idé” - og den fik Maybritt i Indien Nu producerer hun duftende indiske snacks, munchies, i sin enmandsvirksomhed på Sydfyn. Forretningen går strygende, fordi Maybritt havde forberedt sig godt – blandt andet med råd og støtte fra det REACT-EU-støttede IværksætterDanmark, erhvervshusenes store iværksætterprojekt.
Nøgleord
Kontakter
Hvis du vil bide mere om IværksætterDanmark eller Maybritt Beutnagel, så kontakt:
Søren Munch, DE Kommunikation, 35 29 17 75 og sormun@erst.dk
Billeder


Information om Erhvervsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
Nye investeringer i pyrolyseprojekter skal udvikle og skalere nye grønne produkter og løsninger3.4.2025 09:23:08 CEST | Pressemeddelelse
Investeringer i grøn teknologi kan føre til innovation og vækst, skabe nye jobmuligheder, og reducere afhængigheden af importerede fossile brændstoffer. Men der er også betydelige omkostninger forbundet med at skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder, modernisere infrastruktur og implementere nye teknologier, og flere grønne teknologier er fortsat på et stadie, hvor der er teknologisk usikkerhed. Nye pyrolyseprojekter understøtter derfor teknologiudvikling, modning, test og demonstration samt opskalering igennem hele værdikæden.
Øgede investeringer i udvikling, test og forskning skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne på CCUS-området3.4.2025 09:21:37 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder har gode muligheder for at indtage en styrkeposition i et voksende marked for CCUS-teknologier ved at udvikle og levere økonomisk bæredygtige og skalerbare CCUS-løsninger. Investeringer i grøn teknologi og kompetenceudvikling hos fire ambitiøse CCUS-projekter skal bidrage til både kommerciel og bæredygtig vækst.
Ny indsats skal få flere SMV’er ind i grønne leverandørkæder31.1.2025 12:36:18 CET | Pressemeddelelse
Nu får små og mellemstore virksomheder i Syd- og Nordjylland mulighed for at styrke deres forudsætninger for at levere til store virksomheder, der arbejder med teknologier som CO2-fangst, -lagring og -anvendelse, power-to-X, pyrolyse og cirkulær økonomi. Virksomhederne kan få støtte på mellem en og fem mio. kr. til blandt andet investeringer, køb af rådgivning og indsigt i nye markeder, som kan styrke deres position i værdikæden.
100 mio. kr. til udvikling af Power-to-X i Syd- og Nordjylland9.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling har bevilget 100 mio. kr. til fire projekter i Syd- og Nordjylland. Gennem teknologisk udvikling, investeringer og kompetenceudvikling skal projekterne styrke værdikæderne og øge konkurrencedygtigheden på Power-to-X-området.
”Kunderne og jeg er drevet af en fælles passion for godt håndværk”16.10.2024 08:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Perioden, hvor det meste af verden lå underdrejet af Coronapandemien, har fået skyld for meget. For Jennie Dai gav den tilhørende nedlukning imidlertid mulighed for at stoppe op og tage arbejdslivet op til revision. Skulle hun fortsætte karrieren som jurist i et af landets største pengeinstitutter, eller skulle hun måske prøve noget helt andet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum