
Bæredygtighed er et livsvilkår for de danske vækstvirksomheder

Næsten 9 ud af 10 danske vækstvirksomheder ser bæredygtighed som et konkurrenceparameter i fremtiden. Det viser en Barometerundersøgelse foretaget i forbindelse med EY Entrepreneur Of The Year, der hvert år hylder de virksomheder, der er bedst til vækst.
En af de virksomheder er Washpower, der var nomineret i region Midtjylland til årets Start-Up-virksomhed i EY Entrepreneur Of The Year. Virksomheden, der bl.a. fremstiller vaskerobotter til landbruget, har endnu ikke mødt krav om bæredygtighed fra kunder eller samarbejdspartnere. På trods af dette har de indført flere tiltag, der giver plusser i det grønne regnskab.
”Vi kigger blandt andet på vandforbruget og affaldssortering, og vi får produceret vores materialer i Danmark. Det er ikke noget, der gavner forretningen i dag, men hvis vi kigger bare få år ind i fremtiden, kan vi se, at bæredygtighed er et must, så det er en fremtidssikring af virksomheden,” siger CEO Glenn Pedersen og fortæller videre, at virksomhedens målsætning om at ekspandere ud over landets grænser gør det endnu vigtigere at tænke bæredygtige løsninger, da potentielle samarbejdspartnere hos de store internationale virksomheder stiller endnu større krav til fx sporbarhed og dokumentation.
Fra niche til nødvendighed
Undersøgelsens resultater og Washpowers udtalelser overrasker ikke Søren Smedegaard Hvid, der er Partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year:
”Bæredygtighed er gået fra at være noget specielt for de få grønne virksomheder til at være en nødvendighed for alle. Virksomhederne ved, at hvis de ikke sætter ind nu, så vil de i bedste fald ikke blive ved med at vækste, og i værste fald eksisterer de slet ikke om 5 eller 10 år. Det gælder især også, hvis de har globale ambitioner.”
-------
Om undersøgelsen
EY Entrepreneurship Barometer bygger på en undersøgelse, der hvert år foretages blandt alle de kvalificerede virksomheder i vækstkonkurrencen EY Entrepreneur Of The Year. 2021 var rekordår, når det gælder virksomheder i Danmark, der præsterer høj vækst. I alt mødte 1.824 virksomheder vækstkonkurrencens skrappe vækstkrav, mod 1.623 sidste år. Undersøgelsen spørger ind til en lang række forhold, både i relation til virksomhederne, hvordan de bliver drevet og entrepreneuren bag, herunder adgang til kvalificeret arbejdskraft, internationalisering, bæredygtighed, anvendelse af kunstig intelligens, generationsskifte m.m.
Kontakter
Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year, tlf. 2529 4073, Soeren.S.Hvid@dk.ey.com
Jakob Wandel, Pressechef, EY, tlf. 2529 5537, jakob.wandel@dk.ey.com
Læs mere om EY Entrepreneur Of The Year på www.eoy.dk
Billeder

Information om EY Danmark
Hos EY er vores formål Building a better working world. Den indsigt og de services, vi leverer, er med til at skabe tillid og stabilitet på kapitalmarkederne og til økonomier over hele verden. Vi udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores interessenter. Dette er af afgørende betydning for, at vi kan skabe en bedre arbejdsverden for vores medarbejdere, vores kunder og vores lokalsamfund.
Følg pressemeddelelser fra EY Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EY Danmark
Argentinsk finalist slår dansk bidrag i verdensomspændende vækstkonkurrence10.6.2022 13:29:42 CEST | Pressemeddelelse
Danske Cane-line måtte tage til takke med en fornem fælles andenplads ved EY World Entrepreneur Of The Year. Det blev i stedet argentinske Gaston Taratuta ved virksomheden Aleph, der arbejder med digital markedsføring, som vandt prisen som årets vækstskaber i verden.
Rekordmange virksomheder vækster, viser foreløbige tal19.5.2022 10:19:35 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år viste, at Corona ikke satte en stopper for væksten i de danske virksomheder. Nu viser en foreløbig opgørelse af kvalificerede virksomheder til dette års EY Entrepreneur Of The Year, at sidste års rekord kan blive slået i 2022, hvor vækstkonkurrencen fejrer 25-års jubilæum.
Succesfuld fynsk virksomhed skal forsvare danske farver i verdens største vækstkonkurrence16.5.2022 14:38:33 CEST | Pressemeddelelse
Fynske Cane-line med Brian Djernes i spidsen skal som vinder af det danske EY Entrepreneur Of The Year forsøge at hive verdensprisen hjem blandt de bedste vækstskabere fra resten af verden.
Her er Danmarks bedste vækstvirksomheder 25.3.2022 11:48:59 CET | Pressemeddelelse
Cane-line løb med hovedprisen ved EY Entrepreneur Of The Year 2021 og skal repræsentere Danmark ved den internationale finale i Monaco. Derudover blev seks virksomheder og deres entrepreneurer kåret til vindere af hver deres kategori
Holdbare high-end havemøbler sikrer vækstpris til Cane-line24.3.2022 22:27:01 CET | Pressemeddelelse
Cane-line vinder hovedprisen ved EY Entrepreneur Of The Year 2021. Det gør de bl.a. på baggrund af en imponerende vækst og et globalt potentiale. Juryen var også imponerede over entrepreneuren bag, der nu skal forsvare de rød-hvide farver ved den internationale finale i Monaco