Fremover kan du kun booke PCR-test 1 uge frem
Der er travlt i testcentrene og særligt på PCR-stederne, og der er en grænse for, hvor mange test man kan analysere om dagen. I takt med den stigende smitte har myndighederne derfor i den seneste tid justeret i anbefalinger til, hvornår du skal tage en PCR-test.
Vælg kun en PCR hvis:
- Du har symptomer
- Du er nærkontakt (4. dags-testen)
- Du er testet positivt med en hurtigtest eller selvtest
Som konsekvens af testanbefalingerne og for at sikre flest mulige tider til de tre målgrupper, vil det derfor ikke længere være muligt at booke PCR-tider mere end 1 uge frem i tiden på coronaprøver.dk. Implementeringen af ændringen vil ske fra i dag, og tider som allerede er booket i systemet, vil ikke blive annulleret. Hvis du har booket tid til PCR-test, men kan nøjes med en hurtigtest eller selvtest, så annuller gerne din PCR-tid, for mange har behov for PCR-test i disse dage.
På grund af den store efterspørgsel på PCR-test i øjeblikket, anbefaler myndighederne nu, at nære kontakter kun PCR-testes på 4. dagen, og i stedet på 6. dagen bliver hurtigtestet.
I stedet for PCR, kan man benytte en hurtigtest eller en selvtest.
- Vælg en hurtigtest, hvis du f.eks. har brug for et grønt coronapas
- Vælg en selvtest, hvis du gerne vil tjekkes, men ikke falder inden for de overstående kategorier.
Nøgleord
Kontakter
Camilla SvaneSenior kommunikationsrådgiver
Tlf:23 42 46 59csh@sfos.dkBilleder
Information om Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed er en dansk styrelse under Justitsministeriet. Styrelsens opgave er at understøtte det danske samfunds beredskab i forhold til nuværende og fremtidige kriser, hvor der kan forudses knaphed på særlige kritiske ressourcer.
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Erhvervsliv og det offentlige skulder ved skulder om forsyningssikkerhed13.11.2023 12:01:35 CET | Pressemeddelelse
Et solidt samarbejde mellem myndighederne og det private erhvervsliv er essentielt, hvis Danmark skal være bedre forberedt på nye forsyningskriser, hvor vores adgang til vigtige varer bliver udfordret. Nu tager Styrelsen for Forsyningssikkerhed derfor hul på et styrket samarbejde med Dansk Industri og Dansk Erhverv i et nyt Erhvervsforum for forsyningssikkerhed.
Regeringen lancerer ny strategi for forsyningssikkerhed11.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Store globale kriser som covid-19 og krigen i Ukraine har vist, at varer og ressourcer kan være svære at få til Danmark under kriser. I den globale handel er vi på nogle områder blevet for afhængige af enkelte lande. Det gør os sårbare. Derfor skal alle de statslige myndigheder med ansvar for landets vigtigste funktioner fremover have mere fokus på, hvor der kan opstå problemer med forsyningen. Det skal være med til at sikre, at vores samfund også kan fungere under fremtidige kriser.
Fælles aftale om værnemidler sikrer frontpersonale i fremtidige sundhedskriser31.3.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem staten og Danske Regioner sikrer, at Danmark har mundbind, handsker og andre nødvendige værnemidler på lager til at beskytte personalet i sundhedssektoren og i ældreplejen i tilfælde af en ny sundhedskrise. Aftalen er baseret på erfaringerne fra covid-19.
Testkapaciteten tilpasses12.8.2022 10:14:49 CEST | Pressemeddelelse
Kapaciteten for PCR-test i samfundssporet nedskaleres til 10.000 daglige test.
Danmark sender over 25 lastbiler med værnemidler til Ukraine11.8.2022 09:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Danmark donerer ca. 3,1 mio. mundbind, 0,6 mio. kitler, 7,2 mio. handsker, 10.000 liter håndsprit og 40.000 visirer til Ukraine. Der er tale om den hidtil største donationsmængde af værnemidler fra Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum