6 ud af 10 faglærte har en årsløn på mellem 300.000 og 500.000

UDDANNELSE
Seks ud af ti faglærte har en årsløn på mellem 300.000 og 500.000 kroner fem år efter endt uddannelse, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det betyder, at hver tredje faglærte tjener mindst lige så meget som den typiske person med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse.
”Vores analyse viser, at der faktisk er ret mange faglærte, der ret hurtigt etablerer sig på arbejdsmarkedet med en god løn. Slående mange faglærte matcher eller overgår lønnen for nogle grupper med videregående uddannelser fem år efter svendebrevet er i hus,” siger Emilie Agner Damm, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen er bekymret for, om de unge kender til de mange fordele, der er ved at gå den faglærte vej.
”Der er alt for få unge, der vælger at gå den faglærte vej. Det hænger blandt andet sammen med, at mange unge og deres forældre nok ikke rigtigt er klar over, hvor god en adgangsbillet en erhvervsuddannelse er til lynhurtigt fodfæste på arbejdsmarkedet med høj jobsikkerhed, god løn og mange muligheder for at videreuddanne sig,” siger Poul Nyrup Rasmussen, der er formand for EuroSkills 2025.
EuroSkills er europamesterskaberne i en lang række håndværks-, service- og industrifag for erhvervsuddannelseselever og unge håndværkere. I 2025 afholdes EuroSkills i Herning. Bag projektet er en sammenslutning af regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Region Midtjylland, Herning Kommune og SkillsDenmark.
Mange fordomme om erhvervsuddannelser
En tidligere rapport fra tænketanken DEA viser, at 60 procent af 9.-klasseseleverne ikke har overblik over antallet af erhvervsuddannelser, mens 45 procent mener, at mere viden om erhvervsuddannelserne i høj grad eller i nogen grad kunne få dem til at vælge en erhvervsuddannelse.
Kun hver femte afgangselev tilmeldte sig en erhvervsuddannelse i 2021 trods en politisk målsætning om 30 procent af afgangseleverne i 2025.
”Der eksisterer mange fordomme omkring erhvervsuddannelser, og for få unge kender til de mange fordele, der er ved at tage en erhvervsuddannelse. De unge skal vide, at man kan tjene godt som faglært, og at de med et svendebrev bliver eftertragtet arbejdskraft,” siger Poul Nyrup Rasmussen.
I en rapport fra 2021 har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skønnet, at der vil være en mangel på cirka 100.000 faglærte i 2030.
Læs analysen "Faglærte har gode muligheder for en høj løn" her
Fakta
- Hver tredje faglærte kan fem år efter endt uddannelse matche lønnen for personer med korte eller mellemlange videregående uddannelser. Blandt faglærte med en teknisk uddannelse gælder det endda lidt mere end halvdelen. (link til analyse)
- Kun hver femte afgangselev vælger en erhvervsuddannelse. Det er langt fra de politiske målsætninger. (link til kilde)
- Fremskrivninger peger på, at der vil være en mangel af faglærte på cirka 100.000. (link til rapport)
- Hver tiende faglærte er enten blevet selvstændig erhvervsdrivende eller har fået sig et ledelsesjob i løbet af de første 20 år på arbejdsmarkedet. (link til AE-analyse)
- Mange faglærte bruger deres erhvervsuddannelse til at læse videre. Blandt de faglærte, der blev uddannet i 1998, har hver syvende (ca. 15 procent) fuldført en videregående uddannelse. (link til AE-analyse)
- Nyuddannede faglærte er i langt højere grad sikret et job efter uddannelsen. Kun cirka 10 procent er ledige et halvt år efter endt uddannelse. For akademikere gælder det cirka 26 procent. (link til AE-analyse)
- En erhvervsuddannelse øger beskæftigelsesfrekvensen med 32 procentpoint relativt til sammenlignelige ufaglærte. (link til AE-rapport)
- 4 ud af 10 oplever, at deres forældre forventer, at de tager en gymnasial uddannelse. (link DEA-rapport). Studier viser, at I forældre betyder rigtig meget for unges uddannelsesvalg. De unge søger primært råd og vejledning i familien. (link til kilde)
- Næsten to tredjedele af de unge (64 procent) anser gymnasiet som den ungdomsuddannelse med flest muligheder for videreuddannelse. (link DEA-rapport)
Om EuroSkills
- EuroSkills arrangeres af den europæiske Skills-organisation WorldSkills Europe. Tidligere har konkurrencen om at blive Europas bedste elev/unge håndværker været afholdt i henholdsvis Rotterdam, Lissabon, Spa, Lille, Göteborg, Budapest og Graz.
- Danmark skal være vært for EuroSkills i 2025, hvor mesterskaberne finder sted i Herning.
- Næste EuroSkills afholdes i 2023 i St. Petersborg i Rusland.
- Til EuroSkills i 2014 deltog Danmark for første gang i en årrække, med to anlægsstruktørelever, en gulvlæggerelev og en landbrugsmaskinmekanikerelev.
Kontakter
Emilie Agner DammChefanalytiker
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Vi føder færre børn, og det er godt nyt for de offentlige finanser6.5.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske kvinder får markant færre børn end tidligere, og det kan have en positiv effekt på statens finanser, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det skyldes blandt andet, at staten får lavere udgifter til daginstitutioner og skoler.
30.000 unge mellem 25 og 29 år er uden job og uddannelse5.5.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af unge mellem 25 og 29 år, der ikke er i job og heller ikke er i gang eller færdig med en uddannelse, har ligget stille siden 2018, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kvinderne i gruppen har ofte psykiske lidelser, mens mændene ofte har en plettet straffeattest.
De rigeste danskere trækker tydelige spor: Fire gange højere klimaaftryk end de fattigste16.4.2025 09:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Klimaftrykket fra de rigeste danskeres privatforbrug er markant højere end de fattigstes, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Danmarks skattetryk overvurderes i international sammenligning15.4.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skattetryk ligger nummer fem i OECD, når man blandt andet tager højde for landenes forskellige skattesystemer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det betyder, at placeringen er lavere end i OECD’s rå opgørelse.
Liberal Alliances plan vil primært lempe skatten i Nordsjælland, mens 75 kommuner får mindre end gennemsnittet: Se tallet for din kommune27.3.2025 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner vest for Storebælt får mindre end den gennemsnitlige skattelempelse i Liberal Alliances skatteplan, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Partiet vil bruge cirka 33 milliarder kroner på at lempe personskatter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum