Virksomheder skal blive bedre til at brande økologien

Hovedparten af økologiske fødevarer brander sig alene på det røde ø-mærke. Også selvom mange økologiske fødevareproducenter faktisk arbejder med en lang række ekstra bæredygtighedstiltag, som aldrig bliver kommunikeret ud til kunderne.
”Det er overraskende, at økologiske fødevareproducenter – både landmænd og virksomheder – gør så lidt ud af at fortælle deres kunder om alle de bæredygtighedstiltag, de gør i værdikæden,” siger Birgitte Jørgensen, som er markedschef i Økologisk Landsforening, der står bag håndbogen ”Sådan får du bæredygtighedsstatus”.
Forklaringen skal paradoksalt nok findes i, at det røde ø-mærke er en kendt, tryg og troværdig mærkningsordning, der guider forbrugerne til de økologiske produkter i supermarkederne.
”Men mærkningsordningen er ikke fuldt dækkende, når det kommer til at kommunikere til forbrugerne om bæredygtighed,” siger Birgitte Jørgensen.
Derfor udgiver Økologisk Landsforening nu håndbogen, som er en indsigt i og inspiration til at fødevareproducenter bliver bedre til at koble og brande økologi og bæredygtighed.
”Den grønne dagsorden er kompleks - fuld af følelser, forskning og fortolkninger. Samtidig er debatten fyldt med begreber som klima, biodiversitet og bæredygtighed. Og hvad er lige økologiens rolle og potentiale i alt det?” siger hun og tilføjer, at mange økologiske fødevareproducenter selv er i tvivl om, hvordan de får budskabet ud uden at greenwashe eller blive for komplekse.
”Vores håndbog giver indsigter til virksomheder og producenter, ligesom den afdækker de forventninger som fremtidens bevidste forbrugere har til, at deres værdier for bæredygtigt forbrug bliver indfriet af fødevarebranchen – måske særligt af de økologiske producenter.”
Håndbogen beskriver blandt andet, hvordan den økologiske branche med udgangspunkt økologiens fire principper kan anlægge en 360-graders vinkel på strategisk forretnings- og produktudvikling, råvarer, samarbejdspartnere, ansvarlighed, salgspotentiale, kunder, CSR, markedsudvikling og dermed arbejde med bæredygtig økologi og opnå konkurrencefordele hos grossister, i detailhandlen og i forbrugernes kurve.
”Nutidens og fremtidens bevidste forbrugere kender ø-mærket, har mindre fokus på pris og ønsker at bidrage til bæredygtighed gennem deres indkøb. Med De fire økologiske principper, som er omdrejningspunktet for håndbogen, kan producenterne ikke kun nå en bredere målgruppe, men også sikre at økologien bevarer sin stærke position hos de bevidste forbrugere,” siger Birgitte Jørgensen.
Håndbogen ”Sådan får du bæredygtighedsstatus” kan downloades gratis på https://okologi.dk/viden-om-oekologi/forbrug-og-afsaetning/
Kontakter
Birgitte Jørgensen, markedschef for detail, Økologisk Landsforening
Tlf: 24 34 90 49 Mail: bij@okologi.dk
Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening
Tlf: 25 42 93 02 Mail: vk@okologi.dk
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Flot stigning i det økologiske dagligvaresalg22.4.2025 08:54:48 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer steg i 2024 med tre pct., og omsætningen lander på 16 mia. kr. i 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som også viser en flot volumenfremgang på to pct.
110.000 forbrugere deltog i Økodag 202514.4.2025 08:51:37 CEST | Pressemeddelelse
41 økologiske gårde tiltrak i går anslået 110.000 forbrugere til Økodag. Dagen var en fest for og med de økologiske malkekøer.
Økologisk Landsforening roser aftale, der skal give mere økologi12.4.2025 07:42:01 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til politisk aftale, der trækker en del af EU's landbrugsstøtte ind i det grønne trepartsarbejde. Her øges bl.a. incitamenterne til at lægge om til økologi, og 4 % naturkravet fastholdes.
Efterspørgslen stiger – derfor ærgerligt at økoarealet bliver mindre3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar til Danmarks Statistiks tal for udviklingen i det økologiske areal.
Økoprisen 2025 går til…7.3.2025 16:39:30 CET | Pressemeddelelse
Mads Frank Herskind har netop fået overrakt Økoprisen 2025 på Økologisk Landsforenings generalforsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum