To nye projekter skal bremse skyhøjt frafald på erhvervsuddannelser
Regionsrådet i Region Hovedstaden har besluttet at støtte op om to projekter, der skal være med til at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne. Den rigtige læreplads er et projekt på Hotel og Restaurantskolen i København med fokus på at nedbringe frafaldet ved overgang til elevernes første praktikperiode.
Det anden projekt, En tidlig indsats, på Campus Bornholm skal arbejde med fastholdelse af frafaldstruede elever.
”Midlerne fra Region Hovedstaden er nødvendige for, at vi kan lykkes med en ekstra indsats til de elever, som har brug for støtte, men ikke kan få den nødvendige hjælp via kendte midler,” fortæller projektleder Bolette Kristensen fra Campus Bornholm.
I projektet har de særligt fokus på grundfagene og de sociale fællesskaber på skolen.
”Vi mener, at en hurtig indsats er altafgørende for at sikre, at den enkelte elev føler sig tryg og hjulpet. Og ved f.eks. at tilføje en ekstra underviser oplever hele klassen, at der bliver taget hånd om de udfordringer, der måtte dukke. Med projektet håber vi at kunne sikre, at færre elever afbryder deres uddannelse, hvilket er en stor gevinst for både den enkelte og for samfundet,” siger Bolette Kristensen.
Regionsrådet i Region Hovedstaden arbejder målrettet mod, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse – blandt andet gennem at højne gennemførslen på erhvervsuddannelserne og ved at sikre, at færre unge står udenfor uddannelse og beskæftigelse. Midlerne, der er blevet bevilliget til de to projekter, udmøntes under Region Hovedstadens rammeprogram: Fremtidens Faglærte.
Fakta:
I perioden fra skoleåret 2015/16 til skoleåret 2019/20 var der 33% færre elever, der bestod deres hovedforløb i Region Hovedstaden. I samme periode var der et fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne på 18% i hovedstadsregionen.
I 2019 var der 59% af eleverne på erhvervsuddannelserne, der faldt fra eller ikke var kommet videre med deres uddannelse efter 3 måneder. Frafaldet repræsenterer et gennemsnit for alle erhvervsuddannelserne i perioden for skoleåret 2015/16 til 2019/20. De forskellige uddannelser varierer i gennemførselsprocent.
Hvis du interesseret i at vide mere om Fremtidens Faglærte eller om næste udmøntning, kan du læse mere på vores hjemmeside: https://www.regionh.dk/uddannelse/Sider/
Yderligere oplysninger:
Konsulent Sarah Johannesson
Tlf.: 21 33 90 41
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Adgangen til patienternes helbredsoplysninger skal strammes11.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af tre aktuelle, større sager om systematisk misbrug af adgang til den elektroniske patientjournal har regionen gennemført en samlet evaluering, og der lægges op til en række stramninger.
Danmarks første: Nyt center skal forske i søvnforstyrrelser hos børn og unge11.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Søvncenter for Børn og Unge er det første specialiserede forskningscenter for søvnforstyrrelser hos børn og unge. Det skal bl.a. øge forståelsen af, hvordan søvn påvirker børns udvikling, sygdomsforløb og restitution.
Region H går foran i udviklingen af ny ungdomsuddannelse6.6.2025 09:37:20 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden samler med et nyt projekt en række uddannelsesinstitutioner på tværs for at forberede undervisere og institutioner på den kommende EPX-uddannelse.
Budgetoverskridelser og forsinkelser på Nyt Hospital Nordsjælland5.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden bliver tirsdag 10. juni orienteret om, at budgettet for Nyt Hospital Nordsjælland forventes at skride med op til 1 mia. kr. primært som følge af prisstigninger i byggemarkedet og stigende lønninger. Samtidig er indflytningen udskudt fra årsskiftet 2027 til sensommeren 2027.
Operationer af knæ og hofter skal samles og effektiviseres5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden samler planlagte operationer i knæ og hofter i Center for Elektiv Ortopædkirurgi på Gentofte Hospital. Kirurgen følger patienten til Gentofte og opererer sammen med rutinerede teams
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum