DIF lancerer historisk klimarapport der skal gøre danske idrætsforeninger mere grønne

Energioptimering af foreningsfaciliteter, mere samkørsel til kampe og stævner, øget fokus på mad med lavt klimaaftryk og indkøb af bæredygtige materialer.
Sådan lyder et udsnit af de anbefalinger, som Danmarks Idrætsforbund er klar med på baggrund af en spritny og historisk kortlægning af dansk foreningsidræts klimaaftryk.
DIF har taget initiativ til undersøgelsen, som er foretaget af virksomheden Naboskab, og resultaterne er samlet i rapporten ’Idrættens Klimaaftryk’, der giver et hidtil uset indblik i, hvor meget og hvordan danske idrætsforeninger påvirker klimaet.
Aldrig før er klimaaftryk forsøgt afdækket i foreningsidrætten eller foreningslivet som helhed.
”I vores politiske program for 2021-2024 er klima og miljø rykket helt frem på dagsordenen. Vi vil tage mere ansvar i kampen for klimaet, hvilket denne første undersøgelse er et udtryk for. Resultaterne gør, at vi nu kan arbejde konkret og målrettet for en grønnere dansk idræt, så på den måde er rapporten en milepæl,” siger Hans Natorp, formand i DIF.
Gladsaxe Svøm, Køge Bugt Gymnastikforening, Roskilde Sejlklub og fynske Nørre Aaby Idrætsklub udgør undersøgelsens fire cases, der på hver sin måde repræsenterer landets godt 11000 idrætsforeninger, hvor godt halvdelen har til huse i kommunale faciliteter.
Og netop faciliteter er et springende punkt i klimaregnskabet, da det udgør den klart største procentdel af klimaaftrykket i de undersøgte foreninger.
”Idrætsfaciliteter er den største faktor, men det er også den sværeste at rykke for den enkelte forening. På den måde er foreningerne dybt afhængige af kommunerne, som har et stort ansvar for at energioptimere mest muligt, men foreningerne kan også selv bidrage ved at understøtte bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter,” siger DIF-konsulent Lasse Lyck, som har faciliteret undersøgelsen.
Kommunernes Landsforening erklærer sig nu klar til at sætte yderligere fokus på arbejdet med at skabe bæredygtige idrætsfaciliteter.
”I KL og kommunerne arbejder vi intensivt med senest i 2050 at opnå nul-udledning af CO2 i de enkelte kommuners geografiske område. I DK2020 klimaplanerne arbejdes der blandt andet med øget energiledelse, bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter, sammentænkning af faciliteter og udvikling af mere miljøvenligt byggeri. Det er alle vigtige elementer i kommunernes egne indsatser. På den baggrund er det oplagt, at vi styrker engagementet og samarbejdet med lokale foreninger og frivillige i opgaven med at skabe mere bæredygtige idrætsfaciliteter” siger Laila Kildesgaard, direktør i KL.
DIF vil nu udarbejde et digitalt univers med inspiration til bæredygtig adfærdsregulering målrettet foreninger og forbund. Derudover vil DIF arbejde politisk for bedre vilkår, hvad angår energirenoveringspuljer, opsætning af solceller, kollektiv trafik, affaldshåndtering mm.
FAKTA
DIFs fem gode råd:
De fysiske rammer
Undersøg muligheder for energirenovering og søg kommunale energirenoveringspuljer. Foreninger, der benytter kommunale lokaler, kan blandt andet bidrage til den grønne omstilling ved at afmelde uudnyttede tider og gøre kommuner opmærksomme på potentialer for energirenovering.
Transport
Understøt samkørsel og undersøg hvor kollektiv trafik er en relevant mulighed til og fra kampe og stævner.
Mad
Overvej at tilbyde mere mad med lavt klimaftryk i hverdagen og til stævner. Bekæmp madspild ved for eksempel kun at købe nødvendige madvarer og tilbyde medlemmer at tage overskydende mad med hjem.
Tøj
Spørg til mulighederne for at købe tøj af genbrugspolyester og overvej mulighederne for at genbruge spillerdragter.
Sæt bæredygtighed på dagsordenen
Drøft i bestyrelsen, hvordan I kan bidrage til den grønne omstilling lokalt. Inviter en interesseret forælder, træner eller et medlem til at foreslå muligheder og skab rammer for, at personen kan sætte aktiviteter i gang.
Hele rapporten er vedhæftet.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere kommentarer kontakt:
Hans Natorp, formand i DIF, tlf. 31 44 40 15
Lasse Lyck, konsulent i DIF, tlf. 24 90 41 26 (kontaktperson til klubberne)
Johan Lyngholm-Bjerge, kommunikationskonsulent i DIF, tlf. 40 55 55 59
Billedkreditering 1 (bold/verdensmål): Louise Dyring MBae / DIF
Billedkreditering 2 (udendørsidræt): Louise Dyring MBae / DIF
Billedkreditering 3 (DIF-formand Hans Natorp): Louise Dyring MBae / DIF
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Poul Schmith og dansk idræt forlænger OL-partnerskab6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det stærke partnerskab mellem advokatfirmaet Poul Schmith og dansk bredde- og eliteidræt fortsætter. Efter fire år som olympisk partner for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark er der nu indgået en ny aftale, som løber frem til og med OL i Los Angeles i 2028.
Medbestemmelse og fokus på sociale relationer: Ekspertgruppe klar med anbefalinger til trivsel i idrætsforeninger6.5.2025 07:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra 13 førende forskere og eksperter på børn og unges trivsel i idrætten offentliggør DIF nu anbefalinger til, hvordan idrætsfællesskaberne understøtter Trivselskommissionens anbefalinger om at fremme børn og unges trivsel. I FC Holte har de med 10 ritualer vist vejen.
Surf & SUP Danmark er Årets Specialforbund 20253.5.2025 13:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Surf & SUP Danmark har vundet DIF’s pris Årets Specialforbund 2025. Med i opløbet var også Rugby Danmark og Bordtennis Danmark. Udover æren modtager Surf & SUP Danmark 100.000 kr. og et bidragsbevis fra Klimaskovfonden.
Hans Natorp genvalgt som formand for DIF3.5.2025 12:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hedder også de to kommende år Hans Natorp. Det står klart efter forbundets årsmøde i Idrættens Hus. Ny i bestyrelsen er Pia Johansen fra SvømDanmark.
DIF-formand: Giv de unge mere indflydelse3.5.2025 09:55:58 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for flere unge i idrættens bestyrelser og udvalg, og de unge skal anerkendes mere. Sådan lød et par af budskaberne, da formand Hans Natorp talte på Danmarks Idrætsforbunds årsmøde i Idrættens Hus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum