Hvordan får vi dobbelt så meget økologi?
Der er fart på økologien. Flere landmænd vil producere økologiske fødevarer, det økologiske areal i Danmark vokser og økologi optager mere og mere plads på supermarkeders hylder. Samtidig har politikerne sat et mål om en fordobling af økologien frem mod 2030.
Der er derfor nok at tage fat på, når over 700 økologer, forskere, eksperter og andre økologiinteresserede mødes til Økologikongres i Vejle torsdag den. 25. november. Bag kongressen står Økologisk Landsforening, Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Landbrug & Fødevarer.
- Samtidig med at den økologiske produktion skal vokse, så bliver der stillet nye faglige krav til de økologiske landmænd om eksempelvis en større selvforsyning og udfasning af importeret soja. Derfor skal vi udvikle os og blive dygtigere, så vi er parate til at imødekomme morgendagens krav til den økologiske fødevareproduktion, siger Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen, Landbrug & Fødevarer.
- Økologien er drevet af visionære mennesker, der har ambitioner om et mere bæredygtigt landbrug. Kongressen er en platform for alle økologer, der vil udveksle viden og tænke nyt i et spændingsfelt af viden og værdier. Økologien skal bygge på dét og på troværdighed, der er baseret på fakta og forskning. Summen er dette er nødvendig, når vi ser ind i en fremtid, hvor vi også skal tænke i mere selv- og lokalforsyning og robusthed. Økologi-kongressen danner rammen om alle os økologer, der vil ruste os til fremtidens udfordringer i landbruget. En økologisk fremtid, som jeg er meget optimistisk omkring, siger Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening.
- Vi glæder os til at møde vore mange samarbejdspartnere på Økologikongressen og vise, hvad Innovationscenter for Økologisk Landbrug står for. Det er en god lejlighed til at give indblik i nogle af de faglige emner, vi arbejder med, og til at høre, hvad omverdenen forventer af os i fremtiden, siger Kirsten Holst, direktør i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Både i Danmark, og inden for EU er der fokus på at øge selvforsyningsgraden inden for økologien. Det skal blandt andet ske via en større lokal produktion af protein, mere økologisk udsæd og en udfasning af konventionel gødning.
Derfor er de økologiske landmænd optagede af at finde nye veje til at blive mere selvforsynende med økologiske proteinafgrøder – både til foder, så de kan blive fri for import af soja, men også til at forsyne det voksende markedet for plantebaserede fødevarer. Her vil danske økologer nemlig rigtig gerne levere råvarerne.
Derfor har Økologikongres 2021 fokus på selvforsyning, lokalforsyning, robusthed og selvfølgelig fremtidens økologiske produktion.
Kontakter
Yderligere info via Mille Marie Christensen, presserådgiver i Landbrug & Fødevarer, mic@lf.dk, 61702047
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer er tilbage på Folkemødet4.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer tager til Folkemødet på Bornholm med én samlet ramme og et fælles formål: At vise, hvordan landbruget og fødevareklyngen tager ansvar – ikke med store ord, men med konkrete løsninger, der virker i praksis.
Sofari 2025: Sol, smil og økologiske grise19.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårssolen var fremme, da godt 9300 danskere tog på Sofari søndag den 18. maj.
Køkkenchef Christian Lundsgaard og team fra Normal vinder årets Cook Off 202515.5.2025 17:11:02 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kantineprisen 2025 er vinderen af årets Cook Off nu fundet! I et stærkt felt af dygtige kantineteams var det køkkenchef Christian Lundsgaard og team fra Normal, der løb med sejren på Madens Folkemøde i de prestigefyldte bocuse d’Or køkkener.
Oplev øko-grisene og bliv klogere på dyrevelfærd13.5.2025 12:36:04 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 18. maj kl. 10-14 inviterer økologiske griseproducenter fra hele landet danskerne med helt ud på marken. Her kan alle nysgerrige opleve glade grise under åben himmel og få gode samtaler om det økologiske landbrug.
L&F: Positivt med en ulvehandlingsplan – men vi er ikke i mål endnu28.4.2025 14:30:51 CEST | Pressemeddelelse
Jeppe Bruus har netop fremlagt en ulvehandlingsplan, der blandt andet ændrer definitionen af en problemulv, så det bliver nemmere at regulere ulven i efter angreb bag ulvesikrede hegn. Det er positivt, at der kommer politisk handling, men Landbrug & Fødevarer ønsker, at der sættes hårdere ind over for ulve, når det kommer til forebyggende regulering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum