Fodboldlandsholdet spiller for klimaet
24.11.2021 17:33:25 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Det danske kvindelandshold i fodbold støtter Folkekirkens Nødhjælps klimaarbejde i Uganda i forbindelse med torsdagens VM-kvalifikationskamp mod Bosnien-Hercegovina på udebane. Spillerne - med Sofie Junge Pedersen fra Juventus i spidsen - har selv valgt at støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde med klimapasning og træplantning i det sydlige Uganda.
Det sker ved, at spillernes landsholdstrøjer bliver sat til salg på auktion fredag.
”Jeg er helt utrolig glad og stolt over, at fodboldlandsholdet har valgt at støtte vores arbejde med klima i Uganda i forbindelse med VM-kvalifikationskampen. Projektet sikrer, at småbønder får hjælp til at plante træer og klimaresistente afgrøder. Der er tale om fattige mennesker, der allerede lider under klimaforandringerne med stigende temperaturer og tørke. Derfor er det så vigtigt, at fodboldlandsholdet har valgt at bakke op om klimaprojektet i Uganda. I min optik har holdet allerede vundet, inden de er gået på banen," siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Landsholdets midtbanespiller, Sofie Junge Pedersen, er glad for, at spillerne kan sætte fokus på Folkekirkens Nødhjælpens klimaarbejde i forbindelse med kampen.
”Klimakrisen er virkelig en uretfærdig krise, i og med at det rammer de lande hårdest, der har været mindst skyld i klimakrisen. Det er et vigtigt budskab, at vi i de rige lande skal hjælpe de fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringer. Det har vi en stor forpligtigelse til at gøre. Vi er glade for, at vi kan sætte fokus på klimaet og forhåbentlig gøre en lille forskel,” siger den 29-årige nordjyde, der til daglig spiller i den italienske klub, Juventus.
Og netop kvindelandsholdets støtte giver særligt god mening i denne sammenhæng:
”Kvinder er særligt udsatte, når klimaforandringer i verdens fattigste lande fører til ekstremt vejr, stigende migration og fødevareusikkerhed. Derfor er der en smuk symbolik i, at lige netop kvindelandsholdet støtter op om vores klimaarbejde," siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Nøgleord
Kontakter
Poul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkBilleder
Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
10 år med Wefood – verdens første madspildssupermarked26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert tredje minut i ti år er en indkøbskurv fyldt med overskudsvarer fra Wefood blevet solgt. Det svarer til 3.036 tons mad- og drikkevarer, der er reddet fra skraldespanden – til gavn for kunderne, klimaet og nogle af verdens mest udsatte mennesker.
Højspændt verden får tusindvis på gaden til indsamling19.2.2026 13:42:15 CET | Pressemeddelelse
Globale trusler og nedskæringer på udviklingsbistanden får flere til at melde sig til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling 8. marts.
Ny epinion-undersøgelse: Flertal ser udviklingsbistand som en vigtig investering for Danmark15.2.2026 13:40:55 CET | Pressemeddelelse
En ny Epinion-undersøgelse blandt 804 danskere viser, at et klart flertal ser udviklingsbistand som både en vigtig investering for Danmark og som en indsats, der gør en reel forskel for mennesker i nød. Undersøgelsen viser, at 64 procent af danskerne er enige i, at udviklingsbistand er en vigtig investering for Danmark i en tid, hvor vi skal sikre os gode relationer til andre lande. Heraf svarer 21 procent, at de er meget enige, mens 43 procent er delvist enige. Kun 11 procent er uenige. Der er også bred tiltro til, at bistanden gør en konkret forskel for mennesker ude i verden. 67 procent er enige i, at Danmarks udviklingsbistand gør en vigtig forskel for mennesker i nød – 27 procent er meget enige, og 40 procent er delvist enige. Kun 9 procent er uenige. Når det gælder niveauet for Danmarks udviklingsbistand, mener knap halvdelen (49 procent), at Danmark i dag bruger en tilpas andel af BNI på udviklingsbistand. Samtidig mener 19 procent, at Danmark bør bruge en større andel end i dag
9 ud af 10 danskere kræver klimaafgift på privatfly11.2.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Et massivt flertal af danskerne ønsker en klimaafgift på privatfly – og mange mener samtidig, at indtægterne bør gå til klimastøtte i de lande, der rammes hårdest af klimaforandringer. Det viser en ny Epinion-måling.
Ny fordrivelsesbølge i Syrien: Folkekirkens Nødhjælp rykker ud med akut hjælp4.2.2026 09:04:05 CET | Pressemeddelelse
Over de seneste uger er mere end 150.000 mennesker blevet fordrevet fra deres hjem i Syrien som følge af væbnede kampe og interne stridigheder. De seneste uroligheder har især fundet sted i det nordøstlige Syrien, hvor sammenstød mellem regeringsstyrker og det kurdiske mindretal har tvunget familier på flugt. Der er nu indgået en våbenhvile, men situationen er fortsat yderst skrøbelig, understreger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær: ”Det er meget vigtigt, at der er landet en aftale om våbenhvile. Men den er skrøbelig, og de fleste mennesker tør ikke vende hjem. Frygten for igen at blive tvunget på flugt i morgen er alt for reel.” Den humanitære situation forværres yderligere af hårdt vintervejr. Ekstrem kulde og oversvømmelser i flere områder øger risikoen for sult og sygdom. ”Mennesker i Syrien står midt i en akut krise. De mangler mad, varme og basale fornødenheder – netop som vinteren sætter ind. Vi reagerer nu med akut nødhjælp til de mest sårbare familier på
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


