Dansk-indonesisk samarbejde skal bringe økologi til verdens fjerdestørste befolkning
Det røde Ø-mærke er kendt af stort set alle forbrugere her i Danmark. Men det er formentlig de færreste, der også spekulerer over, hvordan reglerne og kontrollen med de økologiske producenter egentlig hænger sammen. Den viden viser det indonesiske landbrugsministerium til gengæld stor interesse for.
- Den indonesiske regering har et stærkt ønske om at udvikle deres eget marked for økologi i landet. Og af alle lande med økologi har de altså vendt blikket mod Danmark for at få en bid af vores mangeårige erfaring. Det er vi naturligvis ret stolte af, siger Birgitte Wiedemann Daabeck specialkonsulent i Landbrugsstyrelsen.
I denne uge er en indonesisk delegation fløjet de cirka 11.000 kilometer, som adskiller Jakarta fra København. Her er de især nysgerrige på den danske økologiske mejeriproduktion, og deres besøg byder blandt andet på et gårdbesøg hos en sønderjysk mælkebonde, en introduktion til økologikontrollen på Augustenborg Slot, og en tur på økologikongres.
- Vi er spændte på at se, hvordan økologi fungerer i praksis i et land som Danmark. Vores mål med rejsen er at samle en masse god erfaring, som vi kan bruge i udviklingen af vores egen økologiske produktion til gavn for miljø, dyrevelfærd og vores eksportmuligheder, siger Boethdy Angkasa, Associate Livestock Products Quality Supervisor ved Directorate of Processing and Marketing for Livestock Products i det indonesiske landbrugsministerium.
Lille land kan gøre stor forskel
Landbrugsstyrelsens rolle er at bidrage med ekspertviden om regler og kontrol på området.
- Når en forbruger køber en liter dansk økologisk mælk, har vi været ude og kontrollere både dyrevelfærd, foder, pladskrav og meget andet mindst én gang om året. Det er noget af det, som delegationen skal høre mere om, siger Birgitte Wiedemann Daabeck.
Danmark blev i 1987 det første land i verden til få vedtaget en økologilov. Der blev i den forbindelse etableret et statsligt kontrolsystem. Ø-mærket kom til i 1990. Det er dog ikke ambitionen, at Indonesien skal importere det danske Ø-mærke og de regler og kontroller, der følger med.
- De skal udvikle deres eget system, som passer til de indonesiske landbrug. Og når et land med over 270 millioner indbyggere går i gang med en økologisk omstilling, er der ingen tvivl om, at vi som et lille land i Norden kan være med til at gøre en stor forskel i verden, siger Birgitte Wiedemann Daabeck.
FAKTA om projektet
- Fødevarestyrelsen skal frem mod 2024 i samarbejde med Landbrugsstyrelsen kigge på lovgivning og kontrol af økologisk mejeribrug i Indonesien.
- Indonesiens landbrugsministerium vil øge andelen af økologisk producerede varer markant fra 2 procent til 20 procent frem mod 2024 for at forbedre folkesundheden, øge den økonomiske vækst blandt mælkebønder og arbejde for verdensmålene.
- Projektet er et såkaldt strategisk sektorsamarbejde (SSC) og er finansieret af Udenrigsministeriet via Danida-midler.
Yderligere information
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på telefon 41 89 25 07.
Information om Landbrugsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Plantefonden giver tilsagn for 122,6 mio. kr.: 35 nye projekter skal styrke sektoren for plantebaserede fødevarer23.8.2024 13:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Planter skal fylde mere i vores hverdag – både på tallerknerne og i vores måde at tænke mad på. I år er der skruet gevaldigt op for blusset i Plantefonden, der uddeler 122,6 mio. kr. til 35 nye projekter, som bl.a. skal øge kvalitet, tilgængelighed og viden om plantebaseret mad.
Stop madspild: Tonsvis af gammelt brød skal genanvendes til mel og rasp30.5.2024 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ryger op imod 30.000 tons brød fra industribagere og detailhandelen direkte i skraldespanden. Det svarer til ca. 5 kilo brød pr. dansker om året. Et nyt projekt vil genanvende overskudsbrød til mel og rasp, så det kan blive til nye fødevarer fremfor at fylde op i affaldscontaineren.
Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer3.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal: Der er sket mere end en fordobling i antallet af landbrugere, der har søgt Landbrugsstyrelsen om tilskud til at plante blomster på landbrugsjord og lade græs vokse vildt på markerne. Blomstertæpper sætter kulør på landskabet – men er også godt nyt for biodiversiteten, lyder det fra Anna De Klauman, vicedirektør i Landbrugsstyrelsen.
OptiClean vil optimere håndteringen i grøntsagsvaskeriet og forlænge holdbarheden på dine gulerødder9.4.2024 12:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Projektet OptiClean har, med 5,5 mio. kr. fra GUDP, blæst til kamp mod de halvrådne gulerødder i grøntsagsskuffen. En kombination af optimeret polering og håndtering i vaskeriet skal sikre branche, detailled og forbrugere mod unødvendigt madspild.
Nyt register med kortlægning af bigårde skal sikre sunde bier4.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag skal alle biavlere registrere sig igen i et nyudviklet centralt register for at sikre en effektiv inddæmning, hvis der sker udbrud af skadelige sygdomme blandt bierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum