BASF A/S

BASF udregner CO2-aftryk for alle produkter

Del
  • Som den første kemivirksomhed i verden udregner BASF CO2-aftrykket for alle ca. 45.000 produkter
  • Indsatsen skal hjælpe kunder med bedre at kunne måle og reducere deres eget CO2-aftryk via en digital app
  • BASF tilbyder allerede i dag produkter med reduceret CO2-aftryk, som er produceret med vedvarende energi eller med genanvendt råmateriale

BASF vil tilbyde sine kunder information om CO2-aftryk for alle ca. 45.000 kemiske produkter. CO2-aftrykket omfatter al produktrelateret udledning af drivhusgas, som opstår, indtil produktet forlader BASFs fabrik: fra de indkøbte råmaterialer til anvendelsen af energi i produktionsprocessen.

”Ved at udregne CO2-aftrykket skaber vi større gennemsigtighed for vores kunder. Og det gør det muligt at udvikle fælles planer med vores kunder for at reducere CO2-udledningen i hele værdikæden, til det færdige produkt står på hylden hos forbrugerne,” siger Dr. Martin Brudermüller, bestyrelsesformand hos BASF SE.

BASF har udregnet CO2-aftrykket for individuelle produkter siden 2007. Med den nye digitale løsning til udregning, som BASF har udviklet, vil BASF være i stand til at udregne CO2-aftrykket for de ca. 45.000 produkter, der sælges globalt. BASF starter med udvalgte produkter og kundesegmenter i de kommende måneder, og planen er at have data klar for alle produkter med udgangen af 2021.

”Klima-udfordringen bliver mere og mere vigtig for vores kunder. I fremtiden vil vi kunne hjælpe dem med pålidelige data, så de kan indfri deres klimamål,” siger Christoph Jäkel, Head of Corporate Sustainability. ”Vores udregninger for CO2-aftryk kan hjælpe kunderne med at identificere de håndtag, der skal skrues på for at undgå udledning af drivhusgasser. Vi tilbyder allerede muligheden for at reducere CO2-aftrykket på udvalgte produkter ved at anvende alternative råmaterialer og vedvarende energi.”

Et eksempel er BASFs ‘biomass balance’-tilgang, hvor fossile ressourcer delvist erstattes af vedvarende råmateriale som organisk affald og vegetabilske olier i produktionen. Et andet eksempel er BASFs initiativ til kemisk genanvendelse, der sættes i kommerciel drift i år. Dermed kan BASFs kunder købe produkter, som er produceret med råmateriale fra genanvendt plast. Produkterne har de samme egenskaber som produkter, der er skabt med fossilt råmateriale – men med et lavere CO2-aftryk.

Klimabeskyttelse er en vigtig del af BASFs strategi. BASF har som mål at holde det samlede CO2-aftryk for produktionen konstant indtil 2030, også selvom virksomheden vokser. BASF har desuden en tre-delt tilgang, der går ud på at øge produktions- og proceseffektiviteten, købe el fra vedvarende energikilder og udvikle nye processer med lavt CO2-aftryk.

Fælles standarder er nødvendige
BASF har anvendt metoder til evaluering af bæredygtighed i 25 år. Det inkluderer indsamling og bearbejdelse af data for at kunne måle bæredygtighedsindsatsen, som på nuværende tidspunkt bliver brugt til SEEBalance® og Sustainable Solution Steering. BASFs udregninger af CO2-aftryk er baseret på data fra registrering af udledninger i egen produktion samt højkvalitetsdata for de indkøbte råmaterialer og energi. Metoden følger de generelle standarder for analyse af et produkts livscyklus som fx ISO 14044 og ISO 14067 ligesom Greenhouse Gas Protocol Product Standard.

BASF arbejder for at skabe en industristandard med produktspecifikke retningslinjer for udregningen af CO2-aftrykket, der vil gøre det lettere at sammenligne produkternes CO2-aftryk på tværs af producenter. ”Vi arbejder med flere forskellige partnere for at nå frem til en fælles standard,” siger Christoph Jäkel.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om BASF A/S

BASF A/S
BASF A/S
Kalvebod Brygge 45, 2.
1560 København V

+45 32 66 07 00http://www.basf.dk

Hos BASF skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. Mere end 117.000 ansatte i BASF Group arbejder for at bidrage til vores kunders succes. Vores kunder finder man i næsten alle brancher og lande over hele verden. Vores produktportefølje er opdelt i seks segmenter: Chemicals, Materials, Industrial Solutions, Surface Technologies, Nutrition & Care og Agricultural Solutions. I 2019 opnåede BASF en omsætning på EUR 59 milliarder. Læs mere på www.basf.dk

Følg pressemeddelelser fra BASF A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BASF A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye