Milepæl for kemisk genanvendelse af plastaffald i Danmark

At pyrolyse-metoden er blevet bekræftet som genanvendelsesteknologi for blandet plast, der i øjeblikket bliver sendt til forbrænding, er en milepæl for dansk greentech. Metoden sparer 50% CO2 sammenlignet med forbrænding*. Flere danske kommuner sender allerede deres plastaffald til pyrolyseanlægget hos BASFs partner Quantafuel i Skive, Danmark.
"Miljøministeriets bekræftelse af, at pyrolysemetoden opfattes som genanvendelse, når processen overholder lovkravene i Affaldsloven, er en vigtig milepæl – ikke kun for os og vores partner Quantafuel, men for kemisk genanvendelse generelt. Det kan være til inspiration for andre lande i EU," forklarer Mark Meier, CEO for BASF Nordic / Baltic. "Vi er overbeviste om, at Miljøministeriets svar, og at metoden kan opfattes på lige fod med mekanisk genanvendelse i forhold til genanvendelsesberegning, er nødvendigt for at kunne øge genanvendelsen af den samlede mængde plastaffald."
BASF samarbejder med Quantafuel for at få kemisk genanvendelse af blandet plastaffald op i stor skala. Quantafuel driver et pyrolyse- og renseanlæg til blandet plastaffald i Skive. Den første forsendelse af pyrolyseolie er netop sendt af sted til BASFs anlæg i Tyskland. BASF bruger olien som råvare til fremstilling af nye produkter, herunder plast.
”Svaret fra de danske myndigheder er en vigtig milepæl for projektet og kommer samtidig med, at vores fabrik i Skive har produceret den første kommercielle sending af renset pyrolyseolie i storskala. Sendingen er nu leveret til BASF i Tyskland. På den måde bidrager vi til en cirkulær økonomi for plast, og det er gode nyheder for miljøet,” siger Kjetil Bøhn, administrerende direktør for Quantafuel.
Quantafuel planlægger at bygge flere anlæg i Norden og Europa baseret på den danske erfaring. Miljøstyrelsens og Miljøministeriets samlede svar kan læses her.
Politisk opbakning og industrien bifalder
”Plastikaffald skal genanvendes til ny plastik og ikke brændes af på forbrændingsanlæg. Samarbejdet mellem BASF og Quantafuel viser, at virksomhederne er parate til at investere i nye teknologier, som kan sikre, at ressourcerne bliver genanvendt. Nu venter vi bare på, at kommunerne indfører en ensartet sortering af affaldet, som de er blevet pålagt i den politiske aftale fra juni sidste år. Det er en forudsætning for, at vi kan komme videre – til gavn for klimaet og miljøet,” siger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri.
Miljøordfører for Socialdemokratiet Mette Gjerskov bifalder også bekræftelsen af genanvendelsesteknologien og understreger, at der er behov for nye, kreative metoder for at nå i mål:
”En af de største klimamæssige udfordringer er plastaffald. Vi er bagefter på området, og her kan vi desværre ikke sige, at vi er grønne endnu. Der er brug for at tænke kreativt og gå nye veje, hvis vi skal nå klimamålene i 2030. Derfor skal det være attraktivt for virksomheder at genanvende plast fra de danske husholdninger, og derfor er det en rigtig god nyhed, at vi i Danmark kan præsentere en helt ny metode til genanvendelse af plast.”
*ifølge en Life Cycle Assessment (LCA) undersøgelse bestilt af BASF.
Om Quantafuel
Quantafuel er et norsk energiselskab, der omdanner plastaffald til syntetiske olieprodukter, der kan bruges til fremstillingen af nye plastprodukter. Quantafuel etablerer, driver og ejer plast-til-væske-anlæg (PtL) og planlægger at etablere flere anlæg overalt i Europa og videre. Quantafuels første europæiske anlæg er beliggende i Greenlab’s grønne industripark i Skive og har endnu et anlæg på vej i Danmark. Et kommende anlæg i Esbjerg vil kunne bearbejde 80.000 tons affaldsplast om året. www.quantafuel.com.
Nøgleord
Kontakter
Sofie Desmareth RiemannPressekontakt
Tlf:+45 22 65 51 34sofie.desmareth-riemann@partners.basf.comBilleder

Information om BASF A/S
Hos BASF skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. Mere end 110.000 ansatte i BASF Group arbejder for at bidrage til vores kunders succes. Vores kunder finder man i næsten alle brancher og lande over hele verden. Vores produktportefølje er opdelt i seks segmenter: Chemicals, Materials, Industrial Solutions, Surface Technologies, Nutrition & Care og Agricultural Solutions. I 2020 havde BASF en omsætning på EUR 59 milliarder. Læs mere på www.basf.dk.
Følg pressemeddelelser fra BASF A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BASF A/S
Nyt 54 megawatt elektrolyseanlæg skriver verdenshistorie26.3.2025 12:51:19 CET | Pressemeddelelse
BASF har taget et nyt skridt mod at reducere CO₂-aftrykket fra sin produktion med opstarten af det, der bliver Tysklands største elektrolyseanlæg. Integrationen af teknologien i et kemisk produktionsmiljø er den første i verden.
Bilfarvekoncept fra BASF høster innovationspris12.11.2024 10:34:00 CET | Pressemeddelelse
BASF’s bilfarvekoncept EFFLORESCENCE er nu blevet anerkendt med Red Dot Award: Design Concept, en af verdens mest prestigefyldte konkurrencer, der hylder produktinnovation.
Inderskal af genanvendt plast i KASK sikkerhedshjelme har et 90 procent lavere CO2-aftryk7.11.2024 10:35:28 CET | Pressemeddelelse
KASK og BASF er gået sammen om en hjelm, der kombinerer høj sikkerhed med genanvendelse af plast. Det sker ved at erstatte de fossile råmaterialer i hjelmens inderskal med materiale fra kemisk genanvendt plastaffald.
ROUTING er temaet for BASF's farvetrends til bilindustrien 2024/2522.10.2024 11:06:50 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år skaber BASF Coatings en ny farvekollektion for at inspirere bildesignere over hele verden. Farvetendenserne for 2024/25 har temaet ROUTING, som er inspireret af kommunikationsteknologi, hvor farverne domineres af rød, sort, metallic og meget mere.
Landbrugets udledning af drivhusgasser kan reduceres med op til 30 procent10.10.2024 10:57:36 CEST | Pressemeddelelse
Markforsøg med forskellige dyrkningsstrategier, der skal reducere landbrugets klimapåvirkning, viser, at det er muligt at reducere udledningen af drivhusgasser med op til 30 procent for nøgleafgrøder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum