Forsker: Folkevalgte politikere kan gøre en stor forskel for klimakrisen
Hvordan får man som kommunalpolitiker implementeret de mange gode klimainitiativer, der skyder op på både lokalt og nationalt plan, så borgerne bakker op om dem? Og kan man bruge historien til at undgå de værste fejltagelser?
Spørgsmålene trænger sig på i en tid, hvor klimaet i den grad er kommet på hele verdens dagsorden – også i landets 98 kommuner.
”Det, man kan sige om de danske byer og kommuner helt aktuelt, er, at det nu går rigtig hurtigt med at prøve at omdanne dem til at være fremtidsholdbare,” siger Mikkel Thelle, der er lektor på Aarhus Universitet og leder af Dansk Center for Byhistorie.
”Det gælder blandt andet skybrudssikringerne, som er kæmpe projekter i København, Aarhus og andre større danske byer. Der er hele diskussionen om sikringen af kystbyerne. Og begge projekter handler meget om de klimaudfordringer, som man forventer vil være i vores del af verden. Det er stigende nedbør, forhøjet vandstand, og at vand i det hele taget opfører sig mere uforudsigeligt, end det hidtil har gjort,” forklarer han.
Sammen med centrets andre forskere har Mikkel Thelle blandt andet undersøgt, hvordan borgere på forskellig vis har haft medindflydelse, når markante omlægninger i samfundet tidligere er blevet ført ud i livet.
”Jeg synes, historien viser, at det er meget afgørende, at der sker en reel inddragelse, hvor politikere, planlæggere, myndigheder og erhverv er indstillede på, at borgerne får noget at sige,” fortæller lektoren.
”De gange, hvor der har været konflikt med borgerne, er det som regel, fordi de ikke har fået indflydelse, eller fordi det er uigennemskueligt, hvordan beslutningerne foregår.”
Som eksempel peger han på 60’ernes store boom i betonbyggerier, hvor sociale boligkomplekser skød op i blandt andet Gellerupparken i Aarhus og Vollsmose i Odense, og hvor lokale beboerdemokratier som del af den almene boligform sørgede for, at borgerne blev en del af beslutningsprocessen i områderne.
Det er nemlig borgernes grundlæggende vaner og syn på ’det gode liv’, der skal ændres på, før det for alvor har en klimamæssig effekt, påpeger historikeren.
Samarbejde er vejen frem
Historien viser samtidig, at man faktisk kan gøre en forskel på ganske kort tid, hvis politikere, myndigheder, virksomheder og borgere formår at arbejde kollektivt om det samme mål.
Et tilsvarende eksempel finder Mikkel Thelle i 60’erne boligkrise, hvor man på godt et årti havde forandret hele det danske boligmarked, boligkultur og byggepolitik – fordi det ganske enkelt var nødvendigt.
”Det, som historien viser, er, man kan tage store skridt virkelig hurtigt, hvis de rigtige aktører i samfundet går i samme retning. Og ikke mindst – og det er faktisk vores pointe – at dem, som faktisk skal bruge de her boliger og udfolde en form for hverdagsliv også er klar på at bo der,” siger lektoren.
En mulig løsning i træ
I den forbindelse har Mikkel Thelle og hans kollega fra Dansk Center for Byhistorie, postdoc Mikkel Høghøj, blandt andet overvejet, hvordan træ måske kan være en klimavenlig løsning på fremtidens bygninger.
”Man kan have en mere langsigtet boligkultur med træbygninger, fordi det er et bæredygtigt byggemateriale. Det vil dog samtidig kræve en kæmpe omlægning, hvis vi skal være selvforsynende med træ, for siden middelalderen har vi mere eller mindre udryddet skovene i Danmark og brugt vores territorium til landbrug. Så det vil kræve nytænkning, men der er allerede interessante eksperimenter i gang,” fortæller Mikkel Thelle.
Lokale protester
At den grønne omlægning med træ imidlertid ikke er enkel, vidner et aktuelt – og meget omtalt – eksempel i København om. Her havde lokalpolitikerne i Københavns Kommune givet grønt lys til et nyt boligbyggeri på naturområdet ved Amager Fælled, hvor byggeriet netop skulle opføres i træ. Men planerne måtte siden skrinlægges på grund af store protester fra københavnere.
”Både Danmarks Naturfredningsforening og en stor gruppe borgere protesterede imod det, fordi der lever en fredet vandsalamander i området. Men det byggeri, man ville lave, skulle være et træbyggeri og var et eksempel på et af de større eksperimenter med at lave komplekser i træ. Så det er et eksempel på, at interessen for natur, klima og miljø ikke er enkel og hvor aktører kan have konfliktende interesser,” forklarer Mikkel Thelle.
Kloaksikring i nabolaget
Anderledes vellykket er det gået med begyndelsen af skybrudssikringen af kloaksystemer i landets større byer, hvor borgerne og deres husstande i stigende grad bliver tænkt med som en del af løsningen.
”Her går man uden om de centrale netværk som kloakkerne og vandledningerne, der ellers var udtryk for begyndelsen af det 20. århundredes tro på, at staten kunne klare de her udfordringer ved at centralisere eller styre det ét sted fra. De nye løsninger er meget mere decentrale og måske baseret i et enkelt kvarter, som skal kunne klare et ekstremt vandpres. Så den måde at inddrage byboerne betyder også, at det, man kunne for ’community’ eller nabolag, får en fornyet betydning i den her krise, vi befinder os i,” fortæller Mikkel Thelle.
Bevægelser i gang
Samlet set tror lektoren derfor også på, at de folkevalgte politikere aldrig har haft en bedre mulighed for at gøre en forskel i klimakrisens – og fremtidens – navn.
”Det brud, som er kommet med klimadiskussionen, er på en måde mere omfattende end det, der skete i 60’erne og 70’erne, fordi det omfatter alle. Alle er nødt til at forholde sig til det, og der er nogle meget store bevægelser i gang. Så muligheden for, at der vil ske nogle ændringer i folks vaner, har formentlig aldrig været større, end de er nu,” fastslår Mikkel Thelle.
Kontakter
Yderligere information:
Mikkel Thelle, lektor
Afdeling for Historie og Klassiske Studier
E-mail: iksmikkel@cas.au.dk
Telefon: +45 21 70 27 90
Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Frygtforskere vil med afsæt i forskningsresultater skabe ’Danmarks uhyggeligste’ escape room6.5.2025 09:40:43 CEST | Pressemeddelelse
I forskningsenheden Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet undersøger Mathias Clasen og Marc Malmdorf Andersen, hvorfor mennesker tiltrækkes af frygt og opsøger gys for fornøjelsens skyld. Med en bevilling fra Innovationsfonden får forskerne nu mulighed for at omsætte evidensbaseret viden om frygtpsykologi til handling ved at skabe et escape room.
Nyt grundforskningscenter sætter moderne tekstkultur under lup1.5.2025 16:17:36 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 1. maj markerede grundforskningscentret TEXT: Center for Contemporary Cultures of Text sin officielle åbning. I de kommende år skal TEXT bidrage med vigtig viden om, hvordan generativ kunstig intelligens påvirker nutidig tekstkultur.
Gymnasieelever lades i stikken med AI1.4.2025 13:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Konference på Aarhus Universitet sætter fokus på AI’s potentialer og udfordringer i gymnasieuddannelserne.
Flere tolke til det danske EU-formandskab5.3.2025 13:36:24 CET | Pressemeddelelse
Et nyt hold af konferencetolke fra Aarhus Universitet skal løfte en vigtig opgave, når Danmark senere i år overtager EU-formandskabet.
Fire nye professorer i filosofi på Aarhus Universitet25.2.2025 09:12:49 CET | Pressemeddelelse
Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet har udnævnt fire nye professorer i filosofi. De fire nye professorer, Anke Büter, Guido Kreis, Jens Christian Bjerring, Thomas Schwarz Wenzer , tiltræder 1. marts 2025 og vil hver især bidrage til udviklingen af filosofisk forskning og undervisning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum