Fødevarestyrelsen advarer: Høj risiko for fugleinfluenza
Efter fund af såkaldt højpatogen fugleinfluenza i vilde fugle i Danmark og andre europæiske lande hæver Fødevarestyrelsen nu trusselsniveauet for fugleinfluenzasmitte fra lav til høj.
Den meget smitsomme fugleinfluenza giver svære symptomer, og har en høj dødelighed hos fjerkræ. I sjældne tilfælde kan sygdommen smitte til mennesker, der har tæt kontakt til smittet fjerkræ. På baggrund af de nuværende informationer vurderer Dansk Veterinær Konsortium, at risikoen for smitte til mennesker er lav.
- Med de seneste fund i vilde fugle, vurderer vi, at der er høj risiko for, at smitten hurtigt kan sprede sig til resten af landet, og efterårets fugletræk over Danmark øger risikoen for smitte til fjerkræbesætningerne. Desværre har vi i dag påvist fugleinfluenza i en kalkunbesætning i Sønderupsønder. Derfor er det uhyre vigtigt, at danske fjerkræejere gør alt, hvad de kan, for at sikre deres dyr mod smitte, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen, Camilla Brasch Andersen.
Hønsene skal være overdækket
Der er siden september fundet fugleinfluenza i mere end 50 vilde fugle i Europa, herunder i Danmark og vores nabolande. Derfor indfører Fødevarestyrelsen mandag 1. november landsdækkende krav om, at fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal lukkes inde eller overdækkes. Formålet er at undgå, at vilde fugle smitter tamfuglene.
Ejere af fjerkræbesætninger, hvor indhegningen er 40 kvadratmeter eller mindre, er undtaget fra kravet om overdækning, men dyrene skal holdes indhegnet, og Fødevarestyrelsen anbefaler, at ejerne sikrer sig, at vilde fugle ikke kan komme ind i indhegningerne.
Ejere af ande- og gåsebesætninger er fritaget for kravet om overdækning, hvis de begrænser fuglenes udeareal og på anden måde sikrer sig, at vilde fugle ikke kan lande i indhegningen.
Desuden forbydes dyrskuer og andre samlinger af fjerkræ og fugle i hele landet.
Hvad enten man har hobbyfjerkræ eller er professionel fjerkræavler skal man huske at overholde basale smittebeskyttende foranstaltninger som skift og desinfektion af fodtøj, inden man går ind i sin hønsegård.
Finder du en død fugl i naturen, som du tror kan være død af fugleinfluenza, kan du melde fundet til Fødevarestyrelsen på app´en 'Fugleinfluenza Tip'.
Se reglerne om indelukning og overdækning her
Læs den seneste trusselsvurdering for fugleinfluenza her.
Læs om den aktuelle situation her.
Yderligere oplysninger
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressetelefon på 22 84 48 34
Nøgleord
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Naturstyrelsen får dispensation fra regler for tilsyn med dyr i naturnationalparker21.6.2025 07:59:34 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har søgt dispensation fra §9 i Dyrevelfærdsloven og skal nu tilse studene i naturnationalparkerne Fussingø og Gribskov på bestandsniveau. Dispensationen er ikke en lempelse, men en præcisering af vilkårene for tilsyn med stude i naturnationalparkerne.
Nu skal mange hunderacer tjekkes af dyrlægen inden parring3.6.2025 11:20:50 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler skal forebygge arvelige lidelser blandt hunde og beskytte tæverne mod for tidlig parring og mange hvalpekuld.
Dansk forbud mod PFAS i pizzabakker og engangsemballage virker8.5.2025 12:06:36 CEST | Pressemeddelelse
Paptallerkener, pizzabakker og bagepapir købt i udlandet er ofte produceret med PFAS, som kan være sundhedsskadeligt. I Danmark har forhandlerne stort set fjernet problemet med PFAS i fødevarekontaktmaterialer, viser Fødevarestyrelsens kontrol.
Besætning med 10.000 kalkuner i Vesthimmerland er ramt af fugleinfluenza10.4.2025 19:33:41 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har torsdag erklæret udbrud af fugleinfluenza i Aalestrup i Vesthimmerlands kommune i en besætning med omkring 10.000 kalkuner. Allerede torsdag indleder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen arbejdet med at aflive dyrene. Fjerkræavlere og hobbybesætninger i en radius af 10 km fra den smittede besætning i Aalestrup bliver omfattet af restriktioner.
Lille hønsebesætning i Roskilde kommune ramt af fugleinfluenza1.4.2025 17:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne. Fjerkræ i hele Danmark skal fortsat være indelukket eller overdækket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum