Fuld opbakning til nyt nordjysk affaldssamarbejde

Det er nu en realitet, at de to affaldsselskaber, Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S (AVV) og I/S Reno-Nord, bliver lagt sammen den 1. januar 2022. Sammenlægningen af de to selskaber har fået politisk opbakning i de seks ejerkommuner – Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg kommuner.
Baggrunden for sammenlægningen er en fælles ambition om at fremtidssikre og omstille affaldssektoren i Nordjylland til cirkulær økonomi. Sammen ønsker de seks kommuner at være førende på fremtidens marked for ressourceudnyttelse og affaldshåndtering. Det skal ske ved at løse opgaverne på nye og smartere måder til gavn for miljø, borgere og virksomheder.
De seks kommuner er enige om, at de vil leve op til den nationale Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi og målet om, at Danmark skal have en klimaneutral affaldssektor i 2030 og et samfund, hvor man genbruger og genanvender langt mere affald i stedet for at brænde det af. Det kræver, at kommunerne håndterer affald på innovative og mere effektive måder, hvilket også er en væsentlig baggrund for det nye nordjyske affaldssamarbejde.
Driften af det fælles affaldsselskab skal være kendetegnet ved effektivitet, partnerskaber og grøn omstilling. Det fælles selskab kan opnå en større volumen i de forskellige affaldstyper, hvilket giver bedre muligheder for afsætning og en bedre udnyttelse af kapaciteten på affaldsforbrændingsanlæggene og deponi.
Samarbejdet i det nye fælles affaldsselskab bliver fleksibelt, så hver enkelt ejerkommune kan deltage i de dele af samarbejdet, som giver mening i den respektive kommune – fx drift af genbrugspladser, sortering og håndtering af forskellige affaldstyper mm. Den model giver mulighed for at agere hurtigt og tilpasse sig fremtidige politiske aftaler. Hvis ejerkommunerne skal opnå de ønskede synergier ved fusionen, er det dog samtidig vigtigt, at alle kommuner forpligter sig og udnytter mulighederne for at samarbejde om flere fælles løsninger end dem, AVV og Reno-Nord varetager i dag. I fremtiden vil andre kommuner også kunne tage del i samarbejdet på samme vilkår som de nuværende partnere.
Bestyrelsen i det nye affaldsselskab bliver sammensat af to medlemmer udpeget af henholdsvis Brønderslev Kommune, Jammerbugt Kommune, Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune, tre medlemmer fra Hjørring Kommune og seks medlemmer fra Aalborg Kommune.
Kontakter
• Mikael Klitgaard, borgmester Brønderslev Kommune, tlf. 2444 5403
• Arne Boelt, borgmester Hjørring Kommune, tlf. 4122 3069
• Mogens Gade, borgmester Jammerbugt Kommune, tlf. 4191 2001
• Mogens Jespersen, borgmester Mariagerfjord Kommune, tlf. 2720 1258
• Leon Sebbelin, borgmester Rebild Kommune, tlf. 3027 7177
• Thomas Kastrup-Larsen, borgmester Aalborg Kommune, tlf. 9931 1500
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Hjørring bliver værtsby for årets Skoda BørneTour9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle børn kan opleve at være Tour-rytter for en dag, når Škoda BørneTour kommer til Hjørring den 31. maj.
Ny statuette præsenteres på Naturmødet1.5.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Naturmødet til maj igen samler tusindvis af naturinteresserede i Hirtshals, bliver det med en ny og helt særlig hæder til vinderen af prisen Danmarks Bedste Naturformidling.
ALSANG 2025 – Vi tænder lys i mørket9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, Danmark blev befriet efter fem mørke år under besættelsen. Det markerer Hjørring Kommune med Alsang 2025 – Frihed, fremtid og fællesskab. En stemningsfuld og historisk aften på Springvandspladsen Hjørring, hvor borgere i alle aldre inviteres til at samles i fællessang og fællesskab for frihed og håb i verden.
Hjørring Kommune ansætter ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen27.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune har ansat Anne Christmann Ramsgaard som ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Anne kommer fra en stilling som Sundheds- og ældrechef hos Herning Kommune, men er oprindeligt fra Hjørring og ser frem til at vende tilbage til sin hjemby.
Rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje19.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der var godt humør og forår i luften, da Foreningen Løkken Moleleje og Hjørring Kommune den 18. marts kunne holde rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje. Det spændende byggeri tager virkelig form nu, og til sommer er man klar til at slå dørene op til Løkkens nye maritime samlingspunkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum