DIF, Team Danmark og Danske Spil indgår samarbejde

Fælles pressemeddelelse fra DIF, Team Danmark, Sport One Danmark og Danske Spil:
Når Danmarks Idrætsforbund (DIF) for første gang afholder DM-ugen i sommeren 2022, bliver det med Danske Spil som partner. Ligesom Danske Spil er med ombord, når de danske atleter tager til vinter-OL i Kina om cirka 100 dage. Det nye partnerskab indeholder desuden prisen ’Årets Idrætsforening’ samt andre breddeidrætsinitiativer.
Partnerskabet understreger ifølge Niels Erik Folmann, der er adm. direktør i Danske Licens Spil, Danske Spils engagement i dansk sport.
”Det engagement ser vi frem til at manifestere ved konkrete aktiviteter i samarbejdet med DIF og Team Danmark. For Danske Spil har breddeidrætten og eliteidrætten altid været afhængige størrelser, og vi støtter derfor begge dele med glæde.”
Samarbejdet er indgået via Sport One Danmark, der varetager Team Danmark og DIF’s kommercielle interesser.
”I samarbejdet med Sport One Danmark, Team Danmark og DIF har vi fundet en stærk kommerciel platform, der giver os mulighed for at understøtte idrætten i Danmark på flere niveauer, samtidig med at vi ser et værdi- og interessefællesskab komme stærkt til udtryk,” siger Niels Erik Folmann.
DIF: Stort potentiale i samarbejdet
I idrætten glæder man sig over mulighederne i det nye partnerskab, som foreløbig gælder frem til begyndelsen af 2023.
”Vi er meget stolte over vores nye partnerskabsaftale med Danske Spil, fordi den indeholder de to ben, som DIF står på – bredde- og eliteidrætsbenet. Eksempelvis bliver Danske Spil partner på DM-ugen, hvor vi afvikler en folkefest i eliteidrættens tegn i Aalborg,” siger Hans Natorp, der er formand for DIF, og fortsætter:
”Sammen skal vi også kåre ’Årets Idrætsforening’ og hylde de danskere, der ikke vinder medaljer, men bare elsker at dyrke idræt. Vi ser store potentialer med partnerskabet.”
I Team Danmark glæder Peter Fabrin, der er adm. direktør, sig over, at Danske Spil i den kommende tid støtter danske eliteidrætsatleter.
”Eliteidrætten samler Danmark på kryds og tværs, når vi i fællesskab jubler over store danske sportspræstationer. Vi er rigtig glade for og stolte over, at Danske Spil vil være med til at understøtte Team Danmarks arbejde for atleterne og udviklingen af dansk eliteidræt, der giver os alle sammen mange store oplevelser,” siger Peter Fabrin.
Partnerskabet omfatter blandt andet kåringen af ’Årets Idrætsforening’, der finder sted den 8. januar 2022, DM-ugen, der løber af stablen i uge 25 i 2022, og vinter-OL i Beijing fra den 4. til 20. februar 2022. Aftalen løber frem til udgangen af februar 2023 og tilfører idrætten et millionbeløb.
Yderligere info
-Niels Erik Folmann, adm. direktør i Danske Licens Spil, tlf: 40205051
-Hans Natorp, formand for DIF, tlf: 31444015
-Peter Fabrin, adm. direktør for Team Danmark, tlf: 20467722
-Didrik Fjeldstad, adm./kommerciel direktør for Sport One Danmark, tlf: 31424260
Nøgleord
Kontakter
Jakob DraminskyOL-presseansvarlig
43262024
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Nyt samarbejde om flere idræts- og friluftsskove9.5.2025 10:21:29 CEST | Pressemeddelelse
DIF og Klimaskovfonden er gået sammen om at skabe mere skov – for klimaet, naturen og danskernes aktive idræts- og friluftsliv.
Poul Schmith og dansk idræt forlænger OL-partnerskab6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det stærke partnerskab mellem advokatfirmaet Poul Schmith og dansk bredde- og eliteidræt fortsætter. Efter fire år som olympisk partner for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark er der nu indgået en ny aftale, som løber frem til og med OL i Los Angeles i 2028.
Medbestemmelse og fokus på sociale relationer: Ekspertgruppe klar med anbefalinger til trivsel i idrætsforeninger6.5.2025 07:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra 13 førende forskere og eksperter på børn og unges trivsel i idrætten offentliggør DIF nu anbefalinger til, hvordan idrætsfællesskaberne understøtter Trivselskommissionens anbefalinger om at fremme børn og unges trivsel. I FC Holte har de med 10 ritualer vist vejen.
Surf & SUP Danmark er Årets Specialforbund 20253.5.2025 13:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Surf & SUP Danmark har vundet DIF’s pris Årets Specialforbund 2025. Med i opløbet var også Rugby Danmark og Bordtennis Danmark. Udover æren modtager Surf & SUP Danmark 100.000 kr. og et bidragsbevis fra Klimaskovfonden.
Hans Natorp genvalgt som formand for DIF3.5.2025 12:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hedder også de to kommende år Hans Natorp. Det står klart efter forbundets årsmøde i Idrættens Hus. Ny i bestyrelsen er Pia Johansen fra SvømDanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum