DI Midt Vest

Vestjylland mister borgere og arbejdskraft

Del
Frem til 2045 får Vestjylland godt 12 procent færre borgere i den arbejdsdygtige alder fra 20-64 år. Og langt færre i områdets landkommuner. Det er trist for livet og dynamikken især i landkommunerne – og det giver mindre arbejdskraft til de allerede nødlidende virksomheder.

I de seneste mange år er der blevet flere danskere, men desværre gælder det ikke for landområderne. Og den dårlige nyhed for Vestjylland er, at det kommer til at fortsætte. Fra 2020 til 2045 vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder fra 20-64 år falde med 12,1 procent viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Værst ser det ud i landkommunerne Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Lemvig.

- Jeg er alvorligt bekymret for denne udvikling. Allerede i dag mærker virksomhederne i Vestjylland, at der er alvorlig mangel på hænder. Det gælder både faglærte og ufaglærte. Virksomhederne tænker kreativt, men det er ikke nok. Jeg håber derfor, at kommunerne også vil være både kreative og afsætte de nødvendige ressourcer til denne store udfordring, siger Claus Arberg, formand for DI Midt Vest.

Udviklingen ser især kritisk ud for en række vestjyske kommuner, som i perioden falder med over 20 procent i antallet af borgere mellem 20 og 64 år. Det gælder Lemvig, Skive og Struer kommuner, mens Viborg og Ringkøbing-Skjern vil falde med over 10 procent. I øvrigt vil tre ud af ti personer i landkommunerne være mindst 65 år i 2045. Vestjylland får altså nogle af de hårdest ramte kommuner i landet.

- Kommunerne har en kæmpe udfordring for at kunne sikre vækst og dermed økonomien til velfærdsydelser. Med en stigende andel af ældre borgere, som efterspørger kommunale velfærdsydelser, så er der et stort behov for virksomheder, som kan sikre øgede skatteindtægter. Jeg ved, at kommunerne allerede har øje for udfordringerne, men disse tal understreger, at der bør sættes turbo på mod og kreativitet i kommunerne, siger Claus Arberg.

De kommuner, som mister færrest borgere i den arbejdsduelige alder, er Herning, Holstebro og Ikast-Brande kommuner.

Inden for hver enkelt kommune vil borgerne samle sig om det lokale kraftcenter, den største by. Kraftigst i byer på mellem 20.000 til 50.000 indbyggere. Der sker en såkaldt urbanisering på lokalt niveau, altså vi klumper os sammen i byer rundt om i landet. Der er allerede nu en positiv udvikling i de store provinsbyer – og ifølge DI fortsætter den.

- De større byer i Midt- og Vestjylland vælges til af borgerne. Det er positivt for hele regionen. Mange vil flytte til byerne, men jeg håber, at de små samfund med deres sammenhold og nærhed også vil blive mere attraktive. Her kan boligudgifterne holdes på et noget lavere niveau end i byerne, siger Claus Arberg, formand for DI Midt Vest.

På landsplan sker den største befolkningstilvækst til de store byer som København, Aalborg og Aarhus. Væksten i København og Frederiksberg kommer dog ikke længere fra tilflytning fra de andre kommuner – den kommer udelukkende fra mange fødsler, indvandring og stigende levealder. I Aarhus og Aalborg var der indtil 2020 stadig nettotilflytning.

Udvikling i antallet af personer i alderen 20-64 år

Udvikling i 20-64 årige fra 2020 til 2045

Område

Antal, 1.000 personer

Udvikling i pct.

Vestjylland

-28,5

-12,1

Herning

-3,9

-7,8

Holstebro

-2,3

-7,1

Ikast-Brande

-1,1

-4,9

Lemvig

-2,6

-25,1

Ringkøbing-Skjern

-5,1

-16,8

Skive

-5,0

-20,1

Struer

-2,3

-21,0

Viborg

-6,1

-11,4

Se hele analysen her.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger hos formand for DI Midt Vest Claus Arberg via DI’s pressekoordinator Lars Bøgeskov på 2236 3138

Information om DI Midt Vest

DI Midt Vest
DI Midt Vest



For yderligere information om DI Midt Vest:

Chefkonsulent Gitte Brødsgaard Vesti
Mail: giv@di.dk 
Tlf. 7216 0159
Mobil: 2921 7710

Sekretær Nadia Bartoft Lind
Mail: nabl@di.dk
Tlf. 3377 3309

Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest

Samarbejdet mellem virksomheder og skoler er i top i flere midt- og vestjyske kommuner16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler i Midt- og Vestjylland. Men hvis det skal lykkes allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik i enten 7., 8. eller 9. klasse, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Midt Vest

Ikast-Brande Kommune fastholder førstepladsen i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Ikast-Brande Kommune er igen i år placeret som nummer ét i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed – og førstepladsen er tilmed mere suveræn end nogensinde før. Det er 13. gang ud af de seneste 15 år, at kommunen indtager den fornemme førsteplads, hvilket understreger Ikast-Brandes vedvarende stærke indsats for at skabe optimale erhvervsvilkår. Ikast-Brande har især gjort fremskridt i kategorien ”Infrastruktur”, hvor kommunen er steget fra en 19. plads til en imponerende 2. plads. Dette viser, at kommunen har formået at forbedre sine vejnet, og erhvervslivet oplever bedre transportmuligheder for deres medarbejdere. - Tillykke igen til Ikast-Brande kommune – en imponerende førsteplads. Det er især en stor glæde at se, at Ikast-Brande Kommune har klatret fra en 19. til en 2. plads i kategorien ”Infrastruktur”. Dette viser, at kommunens investeringer i vejnet og bedre transportmuligheder virkelig har båret frugt, siger Bo Knudsen, bestyrelsesleder for DI Midt Vest. Ikast-Brand

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye