Ikast-Brande Kommune fastholder førstepladsen i Lokal Erhvervsvenlighed 2024
Ikast-Brande Kommune er igen i år placeret som nummer ét i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed – og førstepladsen er tilmed mere suveræn end nogensinde før. Det er 13. gang ud af de seneste 15 år, at kommunen indtager den fornemme førsteplads, hvilket understreger Ikast-Brandes vedvarende stærke indsats for at skabe optimale erhvervsvilkår.
Ikast-Brande har især gjort fremskridt i kategorien ”Infrastruktur”, hvor kommunen er steget fra en 19. plads til en imponerende 2. plads. Dette viser, at kommunen har formået at forbedre sine vejnet, og erhvervslivet oplever bedre transportmuligheder for deres medarbejdere.
- Tillykke igen til Ikast-Brande kommune – en imponerende førsteplads. Det er især en stor glæde at se, at Ikast-Brande Kommune har klatret fra en 19. til en 2. plads i kategorien ”Infrastruktur”. Dette viser, at kommunens investeringer i vejnet og bedre transportmuligheder virkelig har båret frugt, siger Bo Knudsen, bestyrelsesleder for DI Midt Vest.
Ikast-Brande har også opnået bedste placering i kategorien ”Skatter, gebyrer og erhvervsarealer”, hvor kommunen igen ligger på en 1. plads. Dette viser, at kommunen fortsat er Danmarks mest attraktive for virksomheder, og særligt når det kommer til de skattemæssige vilkår, arealer og kommunens evne til at vise hensyn til erhvervslivet i den lokale planlægning.
- Det er fantastisk, at Ikast-Brande Kommune kan fastholde en 1. plads i ”Skatter, gebyrer og erhvervsarealer”og så er de også nummer et i ”Dialogen med erhvervslivet”. De to førerpositioner viser, at kommunen er et virkeligt attraktivt sted at drive virksomhed. Det er afgørende for at tiltrække investeringer og skabe vækst, siger Bo Knudsen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk, at DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.479 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Anders Holm på andh@di.dk, tlf. 3134 1266 eller pressekoordinator Lars Bøgeskov, tlf. 2236 3138.
Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Lokal Erhvervsvenlighed 2024: Ikast-Brande er suverænt Danmarks mest erhvervsvenlige kommune5.9.2024 10:35:50 CEST | Pressemeddelelse
13 ud af de 15 gange Dansk Industri har gennemført Danmarks største undersøgelse af danske kommuners erhvervsvenlighed har Ikast-Brande vundet. Men aldrig så suverænt som i år. Pressemeddelelse nu med to fotos til fri afbenyttelse
Holstebro fortsætter sin positive udvikling4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Holstebro Kommune har igen i år formået at forbedre sig i Dansk Industris årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed.
Herning Kommune stiger til en andenplads i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Herning Kommune har igen formået at forbedre sin placering i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed og er nu rykket op til en samlet flot 2. plads. En enkelt plads højere end sidste års 3. plads. Fremgangen afspejler en fortsat styrket indsats på flere områder, selv om der også er kategorier, hvor der stadig er plads til forbedring. Herning har opnået bedste placering i kategorien ”Grøn udvikling”, hvor kommunen ligger på en 1. plads. Dette viser, at Herning fører an i bæredygtighed og grøn omstilling. Det er især erhvervslivets anerkendelse af kommunens indsats for grøn omstilling, der bringer den helt til tops. - Det er fantastisk, at Herning kan bryste sig af en 1. plads i grøn udvikling. Denne førerposition viser, at Herning er en foregangskommune inden for bæredygtighed og grøn omstilling, hvilket er medvirkende til at tiltrække fremtidens grønne investeringer til kommunen, som den jo også har haft god held med, siger Bo Knudsen, bestyrelsesleder i DI Midt Vest Hernin
Lemvig Kommune igen i top 10 over Danmarks bedste erhvervskommuner4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lemvig Kommune fortsætter med at imponere i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. I år har Lemvig Kommune opnået en samlet 8. plads på ranglisten over Danmarks bedste erhvervskommuner, en mindre tilbagegang fra sidste års imponerende 4. plads, men stadig en topplacering. Lemvig har gjort bemærkelsesværdige fremskridt i kategorien ”Uddannelse”, hvor kommunen er steget fra en 11. plads til en 4. plads. Dette viser, at kommunen har formået at foretage forbedringer på dette område. - Lemvigs erhvervsindsats har stabiliseret sig i toppen af Lokal Erhvervsvenlighed. Det er glædeligt at se, og især glædeligt at Lemvig Kommunes indsats inden for uddannelse fortsætter med at bære frugt. Kommunen har formået at klatre syv pladser op i denne kategori. Kommunes fremgang med at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse viser vejen for andre kommuner, siger Bo Knudsen, bestyrelsesleder for DI Midt Vest. En stor tilbagegang ses i kategorien ”digitale rammer” og ”Infrastruktur”. På inf
Ringkøbing-Skjern Kommune springer i top 10 over Danmarks bedste erhvervskommuner4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ringkøbing-Skjern Kommune har formået at forbedre sin placering i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. I år har kommunen opnået en samlet 5. plads, en betydelig forbedring fra sidste års 17. plads. Denne fremgang afspejler en stærk indsats på flere områder, selvom der også er kategorier, hvor der stadig er plads til forbedring. Ringkøbing-Skjern har gjort bemærkelsesværdige fremskridt i kategorien ”Infrastruktur”, hvor kommunen er steget fra en 61. plads til en 28. plads. Dette viser, at kommunen har formået at foretage væsentlige forbedringer på dette område. - Tillykke med en flot fremgang til Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er især glædeligt at se, at Ringkøbing-Skjern Kommunes fortsatte indsats inden for infrastruktur begynder at bære frugt. Kommunen har formået at klatre 33 pladser op i denne kategori, hvilket viser, at investeringerne og forbedringerne i det kommunale vejnet nu giver resultater, siger Bo Knudsen, bestyrelsesleder for DI Midt Vest. Den største fremg
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum