Godt nyt til danske SMV’er: Danske Flex Funding tilbyder 425 millioner kroner i ny finansiering gennem Den Europæiske Garantifond (EGF)
Flex Funding er en dansk crowdlending platform, der siden 2013 har formidlet forbindelsen mellem SMV’er på udkig efter finansiering og private investorer. I sommeren 2021 indgik Flex Funding, med administrerende direktør og grundlægger Henrik Vad i spidsen, en banebrydende EGF-garantiaftale, der skal sikre, at små og mellemstore danske virksomheder får gavn af EU’s €540 milliarder store COVID-genopretningspakke som EU vedtog i 2020.
”Vi er stolte af at være den første europæiske SMV crowlending platform som EIF (Den Europæiske Investeringsfond) har sat sin lid til. Danske SMV’er er grundlæggende for vores økonomi og har, både i den nuværende situation såvel som i fremtiden, brug for finansiering til vækst og investering. Med EIF-garantien, kan vi tilbyde vores SMV’er endnu bedre vilkår, inklusive lavere renter, og vi booster dermed markant vores mulighed for at tilbyde lån”, fortæller Henrik Vad.
Aftalen er gode nyheder for et presset marked, hvor økonomien buldrer derudaf og der er rift om arbejdskraften. De store virksomheder har færre udfordringer ved at optage erhvervslån til innovation og vækst. Men for de små og mellemstore virksomheder, der efter en lang og sej kamp står klar til at ryste COVID-19-krisen af sig, kan det være svært at rejse kapital til udvidelser af medarbejderstaben eller opgradering af produktionsudstyret gennem traditionelle erhvervslån i banken. Det skyldes blandt andet bankernes interne kreditpolitik, og at strengere lånepolitikker har gjort det ekstra omkostningstungt for bankerne at tilbyde lån til SMV’er. SMV’er er rygraden i dansk økonomi, og derfor betyder garantirammen fra EGF, at Flex Funding kan tilbyde investorerne ro i sindet, når de investerer i SMV’ernes fremtid.
Hos Flex Funding udgøres fundamentet for pålidelig og transparent finansiering af lån formidlet af private investorer. Virksomhedens digitale platform gør det let at få adgang til erhvervslån til konkurrencedygtige markedspriser, og det giver SMV’er et alternativ til banklån. Flex Funding udvælger passende kreditprojekter, udfører kreditkvalitet til investorerne, kreditværdighed og risikovurdering. Mere end 300 millioner kroner er blevet finansieret gennem Flex Funding til over 400 virksomheder og gennem 2800 aktive investorer.
KONTAKT: Henrik Vad, +45 26888900, henrik.vad@flexfunding.com
Links
Information om Flex Funding A/S
Flex Funding blev grundlagt i 2013 med det formål at revolutionere markedet for virksomhedslån og investorer, og dermed understøtte væksten i samfundet til glæde for os alle. Flex Fundings koncept fungerer som en online markedsplads for finansiering og investering. Flex Funding er bemyndiget til at formidle lån og lånegarantier af den danske stats Vækstfonden og til at formidle lånegarantier af EU's Den Europæiske Investeringsfond, som er understøttet af Den Europæiske Investeringsbank under den Pan-europæiske Garanti Fond efter den Europæiske Unions Genoprettelsespakke.
Følg pressemeddelelser fra Flex Funding A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Flex Funding A/S
Flex Funding sikrer 111,7 mio kr. fra EIF for at styrke finansieringsmulighederne for SMV’er12.5.2023 11:04:24 CEST | Pressemeddelelse
Den danske crowdfunding-platform, Flex Funding, har indgået en vigtig aftale med Den Europæiske Investeringsfond (EIF), som sikrer en garantiramme på 111,7 mio. kr. Denne aftale vil give flere fordele for Flex Fundings kunder og tilbyde små virksomheder en lettere adgang til finansiering.
Tidligere Noma-bager skaber lange køer på Sjællands Odde22.9.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Odde er for de fleste synonym med færgeforbindelsen til Aarhus, hvor lange køer snegler sig afsted gennem sommerhuslandskabet ved hver færgeankomst fra Danmarks næststørste by. Mens københavnerne og aarhusianere i flæng drøner forbi på landevejen, der bliver til motortrafikvejen, som ender ud i en motorvej, der kun får flere baner tættere på København, så kan man med et lille sving til venstre fra færgelejet dreje ned ad en kulinarisk nyanlagt vej, som skaber en bilkø af helt andre årsager.
Arkitekter ville afskaffe køen til kvindetoilettet men skabte i stedet en kø af investorer14.9.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske virksomhed Lapee International søgte finansiering til deres kvindeurinaler gennem crowdlending, og investorerne stod i kø for at købe låneandele. Et år efter budrunden på Flex Fundings markedsplads gik i luften, står deres prisvindende, pink urinaler på festivaler og til gadefester rundt omkring i Danmark og udlandet.
Dansk crowdlending-platform ser ny crowdfunding-forordning fra EU som et positivt skridt for større transparens og international ekspansion10.8.2022 18:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Flex Funding har i dag indsendt en licensansøgning til Finanstilsynet i henhold til den nye crowdfunding-forordning fra EU. De nye crowdfunding-regler giver større gennemsigtighed i markedet for private investorer generelt samt bedre vilkår for Flex Fundings strategi om udvidelse af virksomheden til andre markeder i EU.
Spillestedet RUST sætter ny standard gennem crowdlending1.3.2022 10:54:07 CET | Pressemeddelelse
Det ikoniske koncertsted RUST har brugt fejringen af mere end 30 år på den københavnske nattelivsscene med en overhaling både udvendigt og indvendigt. Ejer og administrerende direktør i RUST, Morten Varano, svinger taktstokken for nye toner på RUST med synlige forandringer på facaden og interiøret. De overfladiske forbedringer springer i øjnene med det samme, men gemt i møbler, vægge og loftet ligger den helt store (luft)forandring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum