Fibia P/S

Fuld fart på fiberudrulningen i Østjylland

Del
I år har 30.000 private boliger og virksomheder i Østjylland fået adgang til fibernettet. I alt kan 175.000 adresser i det østjyske nu få fiberkablet inden for dørene.

Stabilt og hurtigt internet er lige så vigtigt og naturligt som rindende vand i hanen og strøm i stikkontakten. Derfor er Fibia i gang med at tilbyde fibernet til alle, der ønsker det, i store dele af Østjylland.

-       Gennem de seneste tre år har vi sat yderligere fart i udrulningen af fibernet i Østjylland og vi kan efterhånden øjne målet om at have givet alle tilbuddet om en ordentlig internetforbindelse inden udgangen af 2023, lyder det fra Casper Holst-Christensen, administrerende direktør i Fibia.

I øjeblikket er Fibia i gang med at lægge fiberkabler i jorden i Grenaa og Hedensted.

Omkring 200 mennesker hos entreprenører og eksterne samarbejdspartnere er beskæftiget med at bygge fremtidens digitale infrastruktur i Østjylland.

Længere ud på landet

I takt med at fiberkablet er blevet lagt i jorden i de større byområder og opland, bliver det også nemmere og billigere at komme helt ud i de tyndere befolkede områder:

-       Populært sagt er det ikke længere så langt til de sidste huse, som det har været, forklarer Casper Holst-Christensen og uddyber:

-       Der er to særlige udfordringer ved de tyndere befolkede områder. Den ene er, der kan være langt mellem husene. Den anden er, at der er langt derud fra det nærmeste fiberkabel. Men i takt med at vi bygger mere og mere fibernet, bliver afstanden naturligt kortere og så har vi en udfordring mindre, siger han og forklarer, at omkostningen ved at tilslutte nogen af de alleryderste huse kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner.

-       Derfor står vi på hovedet for at finde tekniske løsninger og økonomiske modeller for at nå ud til alle.

Ordentligt internet til alle

Fibia, der er ejet af de to andelsejede energi- og fibernetkoncerner NRGi og Andel, har forpligtet sig til at give alle andelshavere i de to ejerselskaber tilbud om en ordentlig internetforbindelse inden udgangen af 2023.

Det er en investering på knap halvanden milliard kroner i Østjylland hvoraf cirka en halv milliard kroner investeres i 2021.

Fibia kan levere fibernetforbindelse til 325.000 adresser i Region Sjælland, 80.000 adresser i Nordsjælland og Hovedstadsområdet samt 175.000 adresser i Østjylland.

Kontakter

For pressen: Mette Voss, mobil 21 35 69 49


Øvrige henvendelser: Fibias kundeservice på telefon 70 29 24 44

Vedhæftede filer

Information om Fibia P/S

Fibia P/S



Følg pressemeddelelser fra Fibia P/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fibia P/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye