Børn bager for sorgramte børn og unge

Efteråret fyldes med velduftende bagværk, når børnehaver og skoler kaster sig ud i forskellige bageprojekter til fordel for sorgramte børn og unge, hvis forældre eller søskende enten er alvorligt syge eller er døde.
N. Zahles Seminarieskole i København er én af de mange skoler, som skal deltage i Bag for en Sag. "Vi deltager, fordi vi mener, at alle børn har ret til hjælp når sygdom og sorg rammer", udtaler Asta Primdal Rahbek og Camilla Justyna Christensen fra elevrådet på N. Zahles Seminarieskole.
"Vi vil gerne være med til at oplyse om, at der er hjælp at hente hos Børn, Unge & Sorg"
Bag for en Sag er en årlig tilbagevendende begivenhed, der er blevet afholdt siden 2005. Den giver mulighed for at have det sjovt med at bage, tale om de problemer, der kan fylde hos børn – og hjælpe.
”Vi er rigtig glade for, at så mange børn i hele landet bakker op om Bag for en Sag, og hjælper os med at tilbyde psykologhjælp til børn og unge, der lever med alvorligt syge forældre eller søskende. Eller som har mistet en far, mor, søster eller bror på grund af sygdom eller ved pludselig død,” siger Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter.
Børn, Unge & Sorg, som er en del af Det Nationale Sorgcenter hjælper hvert år 2.000 børn og unge under 28 år, der oplever sygdom og død hos deres forældre eller søskende.
Kontaktoplysninger
Det Nationale Sorgcenter: Presse- og kommunikationschef Tasja Norre Parize: Tlf. 24210610
N. Zahles Seminarieskole: Lærer, Jacqueline Kristensen: Tlf. 40 75 25 95
Se liste over de institutioner/skoler der bager for Børn, Unge & Sorg i vedhæftede fil.
Nøgleord
Kontakter
Tasja Norre ParizePresse - og kommunikationschefDet Nationale Sorgcenter
Tlf:24 210 610tnp@sorgcenter.dkPreben EngelbrektDirektørDet Nationale Sorgcenter
pe@sorgcenter.dkBilleder

Vedhæftede filer
Links
Information om Det Nationale Sorgcenter
I Det Nationale Sorgcenter arbejder vi med forskning, viden, formidling og efteruddannelse til fagpersoner i hele landet. Og vi sætter sorg og død til debat i samfundet og overfor den brede befolkning for at mindske tabuiseringen.
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Sorgcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Sorgcenter
Påsken gør ikke sorgen mindre – men stilheden kan gøre den værre16.4.2025 11:37:12 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmark går på ferie og samles til påskefrokoster, føler mange sorgramte sig mere alene end nogensinde. Påsken er en usynlig sorgtid – og netop derfor skal vi turde tale om det, lyder opfordringen fra Det Nationale Sorgcenter, der bruger påsken som anledning til at lancerer nye ansigter på deres ‘Tal om det’-kampagne.
Når tavsheden larmer: Mænd i sorg har brug for nye fællesskaber7.4.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bag om Søndagsklubben – et nyt initiativ for mænd, der har mistet
Små børn taler om døden3.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små børn skal lære at tale om døden. Derfor udsender Det Nationale Sorgcenter nu ”Knirkekufferten” til landets daginstitutioner. Indholdet i kufferten skal hjælpe personalet med at tage de nødvendige samtaler med børnene.
Sorg udfordrer danskerne2.5.2024 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap to ud af tre danskere oplever, at sorg er et stort tabu i Danmark, og mange synes, det er svært at tale med mennesker i sorg. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Det Nationale Sorgcenter. Tabuet rammer danskernes sundhed, og derfor vil organisationen med kampagnen ’Tal om det’ bane vejen for en mere åben dialog om sorg i vores samfund.
Mads Koch Hansen ny bestyrelses-formand for Det Nationale Sorgcenter2.4.2024 11:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Det er en særdeles erfaren og afholdt leder indenfor sundhedsvæsenet, der med Mads Koch Hansen kommer til at stå i spidsen for Det Nationale Sorgcenter. Mads Koch Hansen håber, at han som bestyrelsesformand kan være med til sætte større fokus på udfordringerne med de mange sorgramte, som sundhedsvæsnet møder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum