Tilstandsrapporter giver kun boligkøberne den halve sandhed om bygningen

”Boligkøbere får langtfra hele sandheden om skader og skavanker på det hus, de står overfor at købe. Den bygningssagkyndige gennemgår nemlig kun det, der er synligt i bygningen og opfanger dermed ikke de skader, der gemmer sig bag vægge, gulve og lofter”, forklarer advokat Niels Erlandsen, der er formand for Danske BOLIGadvokater.
Boligkøbere er først og fremmest nervøse for de røde skader i tilstandsrapporten, men de er ikke altid de værste skader. I virkeligheden skal man være særdeles opmærksom på det, der er markeret med sort, dvs. ”mulige skader'', idet dette er en advarsel om, at den bygningssagkyndige anser, at der kan være risiko for en skade, som han imidlertid ikke har mulighed for at undersøge uden et destruktivt indgreb, hvilket ikke er muligt under ordningen.
Sådan er lovgivningen og det betyder, at mange ikke kender den fulde sandhed om det hus, de køber.
Vi tegner da bare en ejerskifteforsikring
En ejerskifteforsikring dækker eventuelle skader i boligen, som ikke står i tilstandsrapporten, og som køber ikke kendte til på overtagelsestidspunktet. Men selvom det umiddelbart lyder som den helt rigtige forsikring for køber, så er det langt fra sikkert, at forsikringen dækker udgifterne til udbedring af en bestemt skade.
- For det første dækker ejerskifteforsikringen kun skader, som er usædvanlige for huset set i forhold til et tilsvarende hus af samme alder og stand.
- For det andet vil erstatningen blive nedsat under hensyntagen til værdiforringelsen for slid og ælde.
”Vi anbefaler, at tilstandsrapporten suppleres med en liste over typiske fejl og skader på den pågældende bygningstype og alder. Sådanne lister findes allerede, men vi ønsker en officiel liste fra Sikkerhedsstyrelsen, som kunne være baseret på forsikringsselskabernes erstatningshistorik, så risici er kendte for både køber og sælger”, forklarer Danske BOLIGadvokaters formand.
En række sager om mangelfulde tilstandsrapporter, som har været vist i TV, illustrerer med al tydelighed, at manglende omhyggelighed hos den bygningssagkyndige i kombination med lovgivningen om tilstandsrapporterne kan presse boligkøberne ud i økonomisk ruin.
Tilstandsrapport
En tilstandsrapport er resultatet af et huseftersyn. Tilstandsrapporten er en samlet skriftlig vurdering af en boligs synlige skader og tegn på skader.
Farvekoderne i tilstandsrapporten betyder følgende:
- Kritiske skader, hvor reparation skal ske straks, markeres med rødt
- Alvorlige skader, hvor reparation kan vente et par år, markeres med gult
- Mindre alvorlige skader markeres med gråt
- Forhold, der bør undersøges nærmere, markeres med sort.
Den bygningssagkyndige, der udarbejder tilstandsrapporten, sammenligner boligen med andre boliger af samme type, alder og stand.
En tilstandsrapport er ikke lovpligtig, men nødvendig for, at køber kan tegne en ejerskifteforsikring. Ejerskifteforsikringen dækker eventuelle skader i boligen, som ikke står i tilstandsrapporten, og som køber ikke kendte til på overtagelsestidspunktet.
Såfremt sælger ikke ønsker at fremlægge en tilstandsrapport og et tilbud på en ejerskifteforsikring, skal køber rette et evt. erstatningskrav mod sælger, hvis sælger ikke loyalt har oplyst om evt. bygningsmæssige problemstillinger. Dette kan i sidste ende være ganske besværligt for køber, hvis sælger fx afviser kravet eller ikke har økonomisk mulighed for at betale et evt. berettiget erstatningskrav.
Nøgleord
Kontakter
Niels ErlandsenFormand
Advokat og formand hos Danske BOLIGadvokater
Billeder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
De vigtigste råd inden du får nøglerne til dit splinternye hjem20.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen med at købe en projektbolig. Her er de vigtigste råd til, når du (næsten) står med nøglerne til dit nye hjem.
Mens du venter på, at dit nye hjem bliver bygget færdigt6.8.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bolig i et projektbyggeri, er en bolig, der endnu ikke findes, og hvor du derfor ikke kan sammenholde salgsopstillingen med virkeligheden. Derfor er der al mulig grund til at følge byggeprocessen tæt. Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem ventetiden.
Nyt netværk for unge boligadvokater23.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et netværk af yngre boligadvokater skal sikre, at der også i fremtiden – og i flere dele af Danmark – vil være advokater, der kan hjælpe boligkøbere igennem de mange juridiske faldgruber. Netværket er lanceret af Danske BOLIGadvokater.
Boligejere i chok efter opkrævning af ejendomsskat9.7.2024 09:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.
Vær vågen inden du sætter underskriften på projektboligen3.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du køber en ny bolig, der er en del af et projektbyggeri, rejser det nogle helt andre spørgsmål, end hvis du var på udkig efter en bolig, der allerede er bygget. Danske BOLIGadvokater har netop udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen. For hvad kan du egentlig selv gøre for at få succes med købet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum