Københavns historie med lyst og lort fra oldtid til nutid
13.10.2021 14:10:08 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Københavns historie har meget at byde på: blodige krige og belejringer, brandkatastrofer, gruopvækkende spøgelser, bz’ere og uheldige riddere. I Københavns forunderlige historie – liv, lyst og lort fra oldtid til nutid er der både noget for dem, som gerne vil stifte bekendtskab med byens rige historie fra dens begyndelse og til dem, som gerne vil dykke endnu dybere ned i hovedstadens mange historier om bombardementer, besættelser og bolignød.
Bogen byder også på fortællinger om kampe, krige og koldblodige mord. For eksempel historien om et drabeligt mord i 1836, hvor en gammel særling blev kvalt i sit hus på Nyhavn. Morderen var en ung digter ved navn Petri Worm, og mordet splittede Københavns offentlighed i to, fordi så mange synes, at den unge poet skrev så smukke digte. Men i sidste ende blev den blot 22-årige Petri dog dømt for det frygtelige mord og halshugget på Amager Fælled.
Med et bramfrit sprog ønsker Hanne Fabricius at formidle sine iagttagelser af det levede liv, som hun har fundet i et omfangsrigt kildemateriale, så skildringerne bliver nærværende, og samtidig er seriøs formidling af hovedstadens historie. Bogen begynder med oldtiden og er fra 1000-tallet inddelt i et kapitel for hvert århundrede, rigt illustreret blandt andet med tegninger af Johannes Bojesen. I bogen har Hanne Fabricius også gjort plads til særlige fokusområder, hvor hun undersøger specifikke ting som eksempelvis Handel på Strøget, Krudt og Kanoner, Christianhavns historie og meget mere.
Hanne Fabricius (f. 1958) er forfatter, foredragsholder og faguddannet arkæolog. Med sit mangeårige virke som historieformidler fortæller hun til alle, der elsker København, om dens lokummer og lystslotte, boulevarder og bydele og ikke mindst om de mennesker, der har befolket den farverige by gennem mere end tusind år.
Fakta om bogen:
Københavns forunderlige historie – Liv, lyst og lort fra oldtid til nutid
Forfatter: Hanne Fabricius
Illustreret bl.a. med tegninger af Johannes Bojesen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740672336
Sidetal: 344
Vejl. pris: 349,95 kr.
Udgivelsesdato: 14. oktober 2021
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent10.3.2026 13:54:01 CET | Pressemeddelelse
D. 15. januar 1920 blev Ellen Jensen-Saltø ansat ved Københavns Politi som kriminalbetjent. Den første kvinde i Danmark med den titel. Tidligere kriminalinspektør og forfatter Frode Z. Olsen er dykket ned i Ellen Jensen-Saltøs efterladte kildemateriale og gjort hende til hovedpersonen i en dokumentarbog om hendes baggrund og pionerindsats som kvinde i dansk politi.
Dyrehavens historie udfoldes i et pragtværk9.3.2026 12:40:57 CET | Pressemeddelelse
Dyrehaven nord for København er Danmarks mest besøgte rekreative område, og dets historie rummer alt fra kongelige jagter til Bakkens Pjerrot og syngepiger. Niels Christensen har brugt flere år på at studere de historiske kilder, som hans firbindsværk – Dyrehaven – Jægersborg Dyrehave og de omliggende skoves historie fra oldtid til nutid – er baseret på. Få hele historien om området, der både kan betegnes som kongens jagtmark og folkets have.
En roman om doktor Glas og magtmisbrug9.3.2026 09:23:00 CET | Pressemeddelelse
Malin Lindroths roman En anden doktor Glas er en skildring af magtmisbrugets anatomi, en slags havareret undersøgelse, hvor grænserne mellem den, der efterforsker, og den, der efterforskes, snart opløses. Den udkommer nu på dansk.
Vild fortælling om Tysklands moderne kulturhistorie6.3.2026 12:04:00 CET | Pressemeddelelse
I En plads i solen beskriver litteraterne Adam Paulsen og Rasmus Vangshardt den tyske livsreformsbevægelse, der begyndte som en protestbevægelse i slutningen af 1800-tallet og siden har sat sit præg på tysk kultur og politik fra det yderste højre til det yderste venstre.
Claire-Louise Bennetts roman "Kys og farvel" udkommer på dansk4.3.2026 08:48:00 CET | Pressemeddelelse
En af samtidens mest særegne og kompromisløse litterære stemmer udkommer igen på dansk. Claire-Louise Bennetts roman Kys og farvel er en fortælling om begær, besættelse og om at give slip.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


