Ny bog bryder tabu om mani og bipolar lidelse
18.10.2021 06:00:00 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse

Det er tit depressionen, der kommer i første række, når man taler om psykiske lidelser. Det er også naturligt, da alt for mange mennesker lider af det. I mediebilledet er vi vant til, at den depressive tilstand bliver beskrevet af kendte skuespillere, forfattere, musikere, politikere.
De færreste ved, hvad det betyder at være manisk. På den ene side er tilstanden stærkt tabuiseret, fordi man fornemmer, at det handler om noget ukontrollabelt. På den anden side tiltrækkes man måske af, at det er farligt: Hvad mon der sker?
- Jeg er gået over en bro og ser mig ikke tilbage
I bogen fortæller Anne Marie Løkkegaard ærligt om, hvad det betød for hendes liv, da hun havnede på den lukkede afdeling som 20-årig og senere måtte omlægge hele sit liv: "Sygdommen truede med at kapre mig som svingdørspatient, men jeg har nu levet med den i 25 år og fået et godt liv på trods."
Med bogen vil hun give mening til det meningsløse.
"Nu er jeg gået over en bro. Og jeg ser mig ikke tilbage”, siger hun om tilblivelsen af bogen. "Bipolar lidelse er en ubarmhjertig kendsgerning i mit liv. Ved at fortælle det til andre, kan jeg måske hjælpe dem og selv få det bedre."
Hendes bog 'Bipolar og mig' udkommer den 19. oktober på Psykiatrifondens Forlag.
Dyrisk, belastet
Det har været afgørende for hende at skrive om den del af den bipolare lidelse, der er forbundet med mest skyld og skam og som flest skjuler, nemlig manien: "Det er svært at tale om noget, der er så tabuiseret – turde jeg det? Det har domineret meget for mig, at jeg har skjult manien, at jeg har skammet mig og ikke fortalt om den."
Anne Marie Løkkegaard bruger ord som ’dyrisk’ og ’overbelastet’ om maniske perioder. "Mani er en tilstand, hvor en masse ufiltrerede tanker fylder i hovedet på samme tid, og ens tanker ryger ud af munden uden filter. Når jeg er psykotisk, har jeg en anden opfattelse af virkeligheden i de ca. seks uger, det står på. Jeg glider bare langsomt væk fra virkeligheden."
Hun beskriver en del af sin egen mani som 'vred': "Når manien står på, kan jeg rable og tale usammenhængende, men jeg ved det ikke selv. For mig giver det fuldstændig mening, og jeg føler, jeg har ret i det, jeg siger. Når jeg ser i andres ansigtsudtryk, at de ikke forstår mig, bliver jeg meget vred. Det kan være temmelig voldsomt."
Manien har blandt andet den betydning hos hende, at hun får sagt nogle ting, som kan virke meget barske på den, de er møntet på. Og de maniske perioder har kostet dyrt på den relationelle konto. "Jeg tror, at mine ufiltrerede meninger, som bare røg ud, har haft negativ betydning for flere veninderelationer, da jeg var på konservatoriet. Men det nok især betydet, at det var svært for mig at finde en kæreste. Jeg har ofte satset på de forkerte, og det var ensomt at være single i de 12 år, jeg var det."
En smertefuld erkendelse
At Anne Marie Løkkegaards sygdom er kronisk og dermed altid vil være en del af hendes liv, var svært for hende at tage til sig: ”Jeg havde mange anfald, da jeg var i 20’erne. Jeg fik ’rettet mit liv’ og havde ingen anfald i 12 år. Sygdommen fadede væk, men i 2014 fik jeg et tilbagefald. Og i virkeligheden er sygdommen der hele tiden. Det var en smertefuld erkendelse.”
Hun håber, at læsere, der selv har en psykisk sygdom, vil opleve følelsen af ikke at være alene. ”Det er en trøst at vide, at der er andre som du, selvom ingen taler om det. I en bredere forstand vil jeg gerne appellere til tolerancen. Måske kan jeg medvirke til, at flere forstår de spor af ødelæggelse, psykisk sygdom kan trække i et menneskes liv.”
Anne Marie Løkkegaards bog ’Bipolar og mig’ udkommer på Psykiatrifondens Forlag den 19. oktober. Den kan købes hos boghandleren eller i Psykiatrifondens webshop på butik.psykiatrifonden.dk.
Bipolar og mig, Psykiatrifondens Forlag 2021, 136 sider, 195 kr.
Kontakter
Anne Marie LøkkegaardForfatter til bogen 'Bipolar og mig'
Tlf:60941806Sarah Cecilie BossPressechef, Psykiatrifonden
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder

Vedhæftede filer
Links
Information om Psykiatrifonden
Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation. Vi kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Festival kan være vildt og voldsomt - sådan finder du ro29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, fest, alkohol, larm, for meget sol og for lidt søvn - festivalsommeren er i gang, og for nogle kan det være en vild og voldsom oplevelse. Psykiatrifondens rådgivning er talstærkt til stede på Roskilde Festival i år, og frivilligleder Liza Johnson giver et par gode råd, der kan være rare at have med i rygsækken - uanset hvilken af sommerens festivaler, du eller dine halvvoksne børn skal til.
Igen i år skaber Psykiatrifonden ro på Roskilde Festival23.6.2026 10:04:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 28. juni til lørdag den 4. juli 2026 er Psykiatrifondens rådgivere igen til stede på Roskilde Festival, hvor festivaldeltagere hver dag fra klokken 14.00 til 02.00 kan få gratis og anonym rådgivning.
Psykiatrifonden giver topkarakter til Ida Auken for akutplan19.6.2026 12:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold er godt tilfreds med indholdet af økonomiaftalen og dermed den akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien, der blev præsenteret i Økonomiministeriet i dag. Hun kalder akutplanen velvalgt og veltimet og roser den nye sundhedsminister Ida Auken, S, for at gå til opgaven i højt tempo og med store ambitioner.
Lørdag fylder løbefesten Øenx Aarhus Ø15.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag indtager løbere og publikum Aarhus Ø. En løbefest med mad, drikke, boder – og en efterfest. Løbet Øenx på 50 km. varmer op til Søenx på 100 km. rundt om Lemvig Sø i juli måned. En sommer med løbeglæde og fokus på psykisk sygdom og psykisk sundhed er i gang. Alt overskud går til Psykiatrifonden.
Sommerens løbefest kulminerer i Lemvig15.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
25. juli indtager løbere og publikum Lemvig Sø. 100 km-løbet Søenx finder sted for fjerde gang, større og vildere. Og opvarmningen begynder allerede på lørdag med løbet Øenx på Aarhus Ø. En sommer med løbeglæde og fokus på psykisk sygdom og psykisk sundhed er i gang. Alt overskud går til Psykiatrifonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum